Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Mutiara Taman Negara Resort

Mutiara Taman Negara Resort
Malaysia - Taman Negara

Mutiara Taman Negara Resort

Smukt beliggende regnskovsresort ved bredden af Tembeling River i den vidunderlige gamle regnskov, Taman Negara. Resortet Mutiara Taman Negara er et øko-resort og tilbyder en bred vifte af indkvarteringstyper og alle moderne faciliteter og en skov fuld fuld af spændende naturoplevelser.

Mutiara bookes som del af en pakke med 3 dage/2 nætters ophold i regnskoven, med fuldt program og alle måltider inkluderet:

Dag 1: I bliver hentet på hotellet og kører til Hotel Istana, hvorfra I skal med bus ca. 3 timer til Labu Sentral Jetty ved Negara floden. Det kræver tilladelse at besøge Taman Negara, og inden I stiger ombord på jeres båd, skal I lige forbi Department of Wildlife for at blive registreret og betale obligatorisk park og kamera fee. I får hurtig brug for både kamera og alle sanser, når I sejler op ad den smukke Negara flod. Læn jer tilbage og nyd sejlturen. Efter et par timers sejlads ankommer I sidst på eftermiddagen til jeres charmerende regnskovsresort. Efter aftensmad er der mulighed for en jungle tur, når resortets dygtige guide i lyset af lommelygten viser og fortæller om junglens mere nataktive dyr. En spændende og lærerig tur hvis man ikke er alt for skræmt af ”krible krable” livet i regnskoven.

Dag 2: Dagen begynder med et jungletrek op til Bukit Teresek. Vandreturen følger en flad sti de første 500 meter, hvorefter det går op ad mod bakketoppen. Herfra har I en enestående mulighed for at se junglen fra et nyt perspektiv – trætoppene - hvor I bevæger jer rundt på hængebroer udspændt mellem trækronerne i 30 meters højde. I er tilbage på resortet ved frokosttid, hvor I kan nyde tiden i de grønne omgivelser. Efter frokost på resortet skal I på sejltur til Kuala Trenggan og hvis muligt besøge en af de lokale Orang Asli stammer. Orang Asli betyder ”det oprindelige folk” og består i virkeligheden af 18 forskellige stammer spredt rundt på Den malaysiske Halvø. Nogle minder i udseende om malayerne, mens andre i ansigtstræk og hårpragt mest minder om aboriginerne fra Australien. Nogle af Orang Asli stammerne lever fortsat som nomader, hvorfor vi selvsagt ikke kan garantere, at I ser og besøger de ellers så gæstfrie regnskovsfolk.

Dag 3: Når I har spist morgenmad, er det blevet tid til at forlade den mere end 4000 km² store nationalpark. Efter nogle begivenhedsrige dage i regnskoven, stiger I ombord på en lille båd og sejler ca. 1 minut tværs over floden til den lille Kuala Taman by, hvorfra I skal med bus retur til Kuala Lumpur.

Fakta

  • Beliggende ved Tembeling River i regnskoven
  • 3 eller 4 dage inkl. alle ture og måltider

Rejser hvor dette hotel er inkluderet