The Damai
Indonesien - Lovina (Bali)
The Damai
Damai betyder fredfyldt på balinesisk, og det er det, I får på dette luksuriøse boutique hotel. Hævet over Lovina med udsigt til det blå ocean og Javas vulkaner ligger dette særlige sted.
The Damai har formået at forene intimitet med luksus, og her kan I nyde de mange små haver, som omkranser poolen, den fantastisk service og gourmet-maden der serveres i den pris-vindende restaurant. I spa-afdelingen kan der bookes skønne behandlinger, og har I ønsker om at komme rundt på Bali, er personalet meget behjælpelige - intet ønske er for stort. Hvis I vil til stranden eller byen, ligger de blot 3 km væk, og receptionen sørger gerne for shuttle transport dertil.
Villaerne og suiterme ligger spredt rundt haven og har en høj grad af privatliv. De er bygget i naturens materialer og indrettet i smuk balinesisk, kolonistil. Store åbne badeværelser og lækre udeområder, med udsigt til haven eller havet. Der findes flere kategorier - med og uden privat pool.
Vi kan varmt anbefale The Damai til nogle dages afslapning i unikke og smukke omgivelser.


