Mutiara Bali Boutique Resort
Charmerende hotel i balinesisk stil med villaer med op til 4 soveværelser og i gåafstand til Seminyaks hyggelige cafémiljø. Resortet består af hotelværelser omkring poolen, og villaer som ligger spredt rundt i haven. Her kan I bo sammen, hvis I er en større familie, med stor privat have og pool samt eget udekøkken, hvor I kan få jeres mad lavet, hvis I ønsker det. Superior og deluxe værelser har store værelser, privat terrasse/balkon med udsigt til poolen samt store badeværelser, og desuden er deluxe værelserne med badekar. Her findes alle moderne faciliteter. Villaerne fås med 1 - 4 soveværelser og har alle privat have samt pool (i varierende størrelse). Hotellet har et mindre fitnesslokale, spa-afdeling samt restaurant, og byen med sit udvalg af restauranter og butikker, ligger blot ca. 5 min. gang fra resortet. Der er 10 min. gang til stranden, og hotellet tilbyder gratis shuttle hertil også. Et skønt resort med god service, fin beliggenhed og god atmosfære.
Fakta
- Store pool-villaer med op til 4 soveværelser
- I gå-afstand til Seminyaks hyggelige cafémiljø
- 10 min. gang fra stranden, eller 2 min. med shuttle