Belmond Jimbaran Puri

Elegant luksusresort beliggende på en af Balis bedste strande, Jimbaran. Med smukke villaer og bungalows spredt i en enorm tropisk have er Belmond kendt for sin meget høje standard, og Belmond Jimbaran Puri er heller ingen undtagelse. Her er den balinesiske kultur på elegant vis afspejlet i arkitekturen og omgivelserne, og i den smukke have er der damme med åkander og karper samt stenlamper og figurer. Her kan I begynde dagen med yoga på stranden, inden I nyder en fantastisk morgenmad. Dagen kan bruges ved den store pool, der ligger ned til stranden, lækre spa-behandlinger, eller I kan finde jer en hængekøje og nyde udsigten og duften af frangipani-træernes blomster. Solnedgangen nydes bedst fra resortets beach bar, eller I kan tage med på solnedgangscruise. Ønsker I lidt byliv er det indenfor 10 min. fra resortet. Villaerne og bungalowene er smukt indrettede i varme farver med masser af plads og alle moderne faciliteter.

Cottages på 120 m2 med lækkert åbent badeværelse har nedsunket badekar og terrasse med udsigt til haven.
Pool villaer på 140 - 350 m2 har egen pool.
Et eksklusivt og velbeliggende resort med meget højt serviceniveau.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Eksklusivt resort med god beliggenhed
  • Alle tænkelige faciliteter og et højt service niveau