Sarapiqui ligger smukt omgivet af frodige, grønne skove og bananplantager. Tidligere var byen blot en lille flodby beliggende ”ved krydset” af Puerto Viejo floden og Sarapiqui floden, men dette område blev hurtigt en primær destination for eventyrlystne turister og naturelskere – og med god grund. I området er der masser af aktivitetsmuligheder så som river rafting i verdensklasse, rideture, sejltur på floden i smukke omgivelser eller besøg ved Peace Waterfalls Gardens, hvor de 5 fald er nogle af de mest spektakulære i landet. I området findes også verdens største sommerfugle observatorium og ikke mindre end 24 arter kolibrier.


