Sapa er beliggende i højlandet nær Vietnams største bjergkæde. Her kan I møde de arbejdsomme og venlige bjergstammer som f.eks. hmong, tai, dao oma. Vietnams højeste bjerg, Fan Si Pan står majestætisk her 3.143 meter over havet. Selve byen Sapa ligger i en højde af ca. 1500 meter, og herfra er der virkelig mulighed for nogle gode vandreture i naturskønne omgivelser. Klimaet er moderat og kan være regnfuldt om sommeren (maj-august), og tåget og koldt med lejlighedsvise snefald om vinteren.


