Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Phi Phi øerne er et tropisk paradis for strand- og havelskere, med frodig natur, azurblåt vand og hvidt sand.
Reelt består Phi Phi af 2 øer – Phi Phi Ley og Phi Phi Don. Det er kun på Phi Phi Don man kan bo, mens Phi Phi Ley “kun” er palmer og hvide strande, som kan besøges med båd. Det er også på Phi Phi Ley at filmen The Beach er indspillet.

Phi Phi er velsignet med nogen af de smukkeste strande, hvis i bor i det rigtige sted. Hovebyen Ton Sai Bay er ikke den vi anbefaler. Det er her der er masser af butikker og restauranter, men ikke specielt smukt. I de mange små bugte ligger der nogen fantastiske steder, og de fleste kan kun nås med longtailbåd. Her finder I de charmerende bungalow resorts på hvide sand strande omkranset af palmer og det krystalblå vand.

På de fleste strande er der et par små lokale restauranter i strandkanten, men ellers er der ikke meget andet end stranden og jeres hotel. Herfra kan I nyde udsigten til de forrevne klipper, der skyder op ad vandet, tage på snorkelture med båd eller snorkle fra stranden mange steder fra. Aftnerne er fredelige, og middagen indtages med tæerne i sandet til cikadernes sang. Så selvom Phi Phi har mange besøgende, er der stadig fredelige oaser, der giver fornemmelsen af en Robinson Crusoe ferie i fantastiske omgivelser.

Phi Phi ligger godt at kombinere med Phuket, Khao Lak, Koh Lanta, Krabi og Koh Yao.