Hovedstaden Lima blev grundlagt i 1535 og er i dag vokset til en metropol med over 10 millioner indbyggere. Man kan stadig opleve ruinerne fra Inkariget midt i byen. De fleste hoteller ligger i den flotte bydel, Miraflores, med udsigt til Stillehavskysten. Klimaet er stort set tørt hele året med en evig sommer temperatur på omkring 20-25 C.
Byen er også kendt for sine fantastiske restauranter, der er blandt de allerbedste i verden. Den peruvianske mad er meget spændende og varieret. Der er en del gode museer inklusiv det berømte Larco museum , der er et privatejet museum for præ-columbiansk kunst samt det lille guld museum. Det antropologiske museum er en god start, inden I f.eks. besøger de store Inka ruiner i Andesbjergene.


