Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Tæt på grænsen til Cambodja ligger Koh Chang, Thailands 3. største ø. Den er en af 45 øer der udgør Koh Chang National Park – et rent paradis for snorkel- og dykkerentusiaster, og alle andre der søger smukke strande.

Øen er mindre udviklet end andre steder, og den har status af nationalpark. Mere end 75% af øen er dækket af tæt regnskov. Dyrelivet er rigt, og øen er samtidig en af de mest uspolerede nationalparker i Sydøstasien. Hovedaktiviteter på Koh Chang, udover strandliv er: Naturvandring samt dykker- og snorkelture. På ture ind i junglen er der gode muligheder for at se både gibbon- og languraber, der elegant bevæger sig rundt i trækronerne. I de mere jordnære lag findes vildsvin, bjørne og andre spændende dyr.

De bedste strande ligger på vestkysten, hvor sandet er finkornet. Her ligger hovedbyen White Sand Beach som strækker sig små 2 km med butikker og restauranter. Lige syd for ligger Klong Prao stranden som også her en smule butikker og en fin strand. De øvrige strande er mere øde. Hotelstandarden på øen er ikke helt så høj som andre steder i Thailand.

Koh Chang betyder Elefantøen. Den har fået sit navn fordi den, set fra luften, har form som et elefanthoved.

Øen ligger godt til ø-hop sammen med Koh Samet, Koh Kood og Koh Mak.