Casablanca
Casablanca er vel nok mest kendt fra filmen af samme navn fra 1942 med Humprey Bogart og Ingrid Bergman. På arabisk hedder byen ad-Dar al-Bayda, som betyder Det hvide Hus.
I Casablanca vil I opleve en helt anden type by. Den er Marokkos økonomiske og industrielle hovedstad og derudover landets største by med tæt på 4 mio. indbyggere. Her er en anden marokkansk stemning, men stadig med autentiske oplevelser.
Tag forbi det lokale marked i området Anfa, nyd strandpromenaden i bydelen Ain og besøg også Kong Hassan II Moskéen, der er berømt i hele verden - dels for at være en arkitektonisk genistreg men også for at have verdens højeste minaret på ikke mindre end 210 meter.


