Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

De majestætiske Atlasbjerge strækker sig 1000 kilometer fra det sydvestlige Marokko og dernæst 1450 kilometer videre gennem Algeriet og Tunesien. Nordafrikas højeste punkt ligger i Marokko (2.450 m) og hedder Jebel Toubkal.
En tur i Atlasbjergene kan både være en rejse tilbage i tiden, med små landsbyer og en befolkning, der lever som de altid har levet. I og omkring Atlasbjergene bor forskellige folkeslag, hvor flertallet er berbere. Det fascinerende omkring berberne er, at de har formået at bevare deres unikke sprog og kultur. Men en tur i bjergene kan også være vandring eller trekking i naturskønne omgivelser.
På vores ene rundrejse køres gennem bjergene fra Marrakech til Foum Zguid bl.a. via Høje Atlas, der på det højeste pas Tiz’n’Tichka ligger i 2260 meters højde. Vejnettet på Atlasbjergene er overraskende godt, og vegetationen og naturens udformning er helt utrolig foranderlig i bjergene. Der er ikke mange kilometer fra frodig grøn vegetation til golde nøgne klippesider. Nogle steder er bjergene helt røde – andre steder grønne på grund af de forskellige mineraler i jorden. Marokko er rig på naturressourcer og er bl.a. verdens største eksportør af fosfat. Foruden dette findes der i Marokko sølv, kobber, kul, gas, marmor og mange andre naturressourcer.