Oplev en af Vietnams mest eksklusive krydstogtoplevelser ombord på Mon Chéri Cruises – to elegante luksusyachter, der forener klassisk europæisk design med autentisk vietnamesisk charme. Her mødes sofistikeret komfort, udsøgt gastronomi og spektakulære naturoplevelser i perfekte omgivelser.
Mon Chéri Cruises skiller sig ud med sit stilfulde design, en eksklusiv restaurantoplevelse og nøje sammensatte menuer, der forkæler selv de mest kræsne gæster. De 42 rummelige suiter er alle udstyret med privat balkon, så I kan nyde den betagende panoramaudsigt over Ha Long-bugtens og Lan Ha-bugtens dramatiske kalkstensformationer og smaragdgrønne vand – direkte fra jeres egen private oase.
Lad jer forføre af den afslappende stemning, mens traditionelle vietnamesiske toner skaber den perfekte kulisse til middagen, eller nyd en velkomponeret cocktail på soldækket, mens solen går ned over bugten. Hvert øjeblik ombord er skabt med fokus på elegance, nærvær og enestående service.
I besøger Cat Ba Biosfærereservat og den fascinerende Trung Trang-grotte - en af de mest imponerende huler på Cat Ba-øen. Kalkstensgrotten har tusindvis af stalaktitter i forskellige former.
Rejsen inkluderer også tai chi tidlig morgen, blæksprutte fiskeri sen aften, madlavningsdemonstration og kajaktur. Eller I kan nyde en tur i jacuzzi poolen på soldækket. I kan forlænge cruiset til 2 overnatninger.