Afrejse fra København.

Vi ankommer til Mongoliets hektiske hovedstad, hvor vores hotel er beliggende ca. 15 minutter fra Ulaanbaatars centrale Sükhbaatar plads.

Senere på dagen begynder vi at gå på opdagelse i Mongoliet - Den store Khans Land med nomader og evig blå himmel.

Vi besøger Gandan Khiid, som er centrum for mongolsk buddhisme. Abbeden af Gandan Khiid, den øverste buddhist i Mongoliet i dag, studerede på Dalai Lamas religiøse akademi i Indien og har titel af Gavj. Klosteret omfatter et kompleks af bygninger på en bakketop nordvest for centrum. Der er fem smukke tempelbygninger i komplekset.

Efter dette første indblik i mongolsk buddhisme besøger vi den centrale Sükhbaatar Square foran parlamentet.

Vi kører ud over sletterne mod det sydlige Mongoliet, til vi nærmer os Tsagaan Suvraga eller "De Hvide Stupaer", der stiger op af jorden, som de typiske landskaber i en western.

Området var engang undersøisk og er derfor rig på fossiler. På dette tidspunkt er vi på vej igennem nogle af de barskeste landskaber i verden, og det er ikke så mærkeligt at befolknin-gen lever spredt, når man kører på tværs af stepperne.

Her er meget lidt årlig nedbør, hyppige sandstorme, varme somre og isnende kolde vintre - Den frygtede Zud. Den mongolske betegnelse for en yderst snerig vinter, hvor husdyr ikke er i stand til at finde føde gennem snedækket, og et stort antal dyr dør på grund af sult og kulde. Det er ikke ualmindeligt, at over 1 mio. husdyr dør i en vinter med Zud.

Det barske klima har sat sine spor på området, men ikke desto mindre bor her mennesker.

Vi sætter kurs mod Gobiørkenen og nationalparken Gurvan Saikhan, som er den største nationalpark i Mongoliet med ikoniske sandklitter, iskløfter, såkaldte badlands, fantastiske bjerglandskaber og meget højt til loftet.

Vi kører gennem nationalparken fra den østlige grænse i Yol. Her besøger vi det lille naturmuseum ved Yolin Am. Det lille museum har en samling af dinosaur æg og knogler samt et udstoppet eksemplar af den meget sjældne sneleopard, hvoraf der kun ca. 600 tilbage.

Fra museet kører vi en kortere tur, før vi når Yolin Am, som vi vil udforske til fods. Her vil vi opleve det noget barokke syn af en isfyldt kløft på et af verdens tørreste steder.

I Gurvan Saikhan finder vi også den smalle kløft Dugany Am, som er isfyldt næsten året rundt. Vi vil overnatte tæt på de majestætiske sandklitter Hongoriin Els.

På denne dag kan vi nyde den spektakulære natur omkring vores lejr som domineres af Hongoriin Els. Hongoriin Els er de største og de mest spektakulære sandklitter i Mongoliet med en højde på 300 meter, 12 km brede og 100 km lange.

Klitterne leverer en meget fotogen baggrund og de laver en uhyggelig fløjtende lyd, når vinden bevæger sig over sandet, hvilket er grunden til, at det også kaldes ”De syngende klitter”.

Hollywood har altid givet et indtryk af, at Gobiørkenen er en sandørken som Sahara. Sandheden er imidlertid, at kun 5% af ørkenen er sandklitter. Resten er klipper og kratområder.

Det skyldes, at Gobiørkenen i kraft af dens nordlige breddegrad og højtliggende terræn og kløfter, der kan være dækket af is og sne indtil midsommer, er en kold ørken med ekstreme ændrin-ger i temperatur. Der er mulighed for ridning på kamel.

Vi lægger Gobiørkenen og dens udløbere bag os, mens vi fortsætter vores rejse nordpå gennem saxaulskov og de vidtstrakte stepper, der er så karakteristiske for Mongoliet.

Den næsten bladløse saxaulbusk vokser i sandet, i klippefulde dale og på bjergskråninger og fungerer som en naturlig barriere for sand, der flytter sig og forhindrer en yderligere spredning af ørkenen. Vi når Bayanzag - De flammende klipper.

Bayanzag er et særligt smukt område med mange kløfter, hvor klipper og sand leverer en bred vifte af klare farver som gul, orange og rød, især i skumringen når solen står lavt.

Bayanzag er berømt blandt palæontologer, da vigtige fossile fund er gjort her, herunder verdens første fund af dinosaur æg.

Vi fortsætter henover stepperne i det centrale Mongoliet og ved Ongiin Gol besøger vi ruinerne af Ongiin Khiid, der ligger ved en bugtning i floden. Klosteret blev totalt ødelagt under den stalinistiske udrensning i 1937 og i modsætning til mange andre, blev det ikke genopbygget efter 1990.

Buddhismen blev indført i Mongoliet af Altan Khan - En sen efterkommer af den store Djengis Khan. Han mødte den tibetanske leder Sonam Gyatso i 1578 og konverterede til tibetansk buddhisme. Denne begivenhed førte til at næsten 700 klostre, blev opført over hele landet.

I 1937 startede den kommunistiske regering et sandt felttog mod buddhismen på Stalins ordre. Næsten alle klostre blev ødelagt, og ca. 35.000 munke blev enten dræbt eller overført til arbejdslejre i Sibirien. Efter genindførelse af religiøs frihed i 1990, blev de fleste klostre genopført i deres oprindelige stil.

Buddhisme er i dag den dominerende religion i Mongoliet med ganske få kristne og en sunnimuslimsk minoritet i det vestlige Mongoliet hovedsagelig blandt etniske kasakhere.

Vi forlader det karakteristiske flade mongolske steppelandskab, og oplever et mere kuperet landskab i det nordlige Mongoliet.

Djengis Khan etablerede en forsyningsbase her i midten af det 13. århundrede og Ögedei, hans søn og efterfølger, beordrede en enorm hovedstad bygget på dette sted for at ære sin far.

Karakorum var et populært sted i Mongoliet i omkring 40 år, indtil Kublai Khan flyttede hovedstaden til byen, som vi i dag kender som Beijing. En beslutning som i sidste ende førte til det mægtige mongolske imperiums sammenbrud.

Kublai Khans beslutning var kontroversiel den gang, og bliver stadig diskuteret med stor entusiasme blandt mongolerne i dag.

Erdene Zuu Khiid var det første kloster i Mongoliet grundlagt af Altai Khan i 1586 og det betragtes sammen med Gandan Khiid og Amarbayasgalant Khiid, som de vigtigste klostre.

Inden for murene gik tre templer fri af udrensningen i 1937. De tre templer er dedikeret til de tre faser af livet for Buddha - barndom, ungdom og voksenalder.

Vi fortsætter til Tsetserleg i Arkhangai Aimag.

Vi besøger Aimagmuseet, som er et af de bedste i landet med udstillinger af traditionel mongolsk livsstil, kostumer, værktøj, musikinstrumenter, våben, sadler, religiøse ikoner og kunst.

Museet ligger inde i tempelkomplekset Zayain Gegeenii Sum, der er bygget i 1586 og udvidet i 1679. Templet undslap på mirakuløs vis de religiøse udrensninger i 1937 på grund af det dristige skridt at gøre templet til et museum.

Vi besøger også Galdan Zuu Khiid, der fra dets placering på en bjergside har udsigt ud over byen. Templet er opført bag en imponerende syv meter Buddha. I Tsetserleg ser vi også en af de få tilbageværende udsmykninger fra kommunistæraen.

Vi forlader Tsetserleg og bevæger os længere ind i den vilde, vestlige del af Mongoliet til den uberørte sø Terkhiin Tsagaan Nuur, også kendt som ”Den Hvide Sø”. Landskabet ændrer sig nu til et mere bjergrigt og råt udseende landskab.

Terkhiin Tsagaan Nuur ligger omgivet af vulkanske kratere, fyrretræsklædte lavamarker og lejlighedsvise flokke af yakokser i Khorgo-Terkhiin Tsagaan Nuur National Park.

Omgivet af uddøde vulkaner er Terhiin Tsagaan Nuur en af de smukkest beliggende søer i Mongoliet.

Denne dag oplever vi en overflod af naturlig skønhed med bjerge, lavamarker og dybe skove. Vi forlader nationalparken og kører til vulkanen Khorgo Uul 2.240 moh. Krateret af Khorgo Uul er 200 meter bredt og 100 meter dybt.

Det er relativt enkelt at komme til kraterkanten, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over de omkringliggende fyrrenåleskove med bjerge og vulkaner i horisonten.

I nærheden af Khorgo Uul finder vi "Basalt Ger" på den sydlige skråning. En boble af størknede lavaformationer.

Vi fortsætter gennem det barske landskab i det nordlige Mongoliet til vi ankommer til en smukt beliggende gercamp tæt på storbyen Mörön.

Vi har en dag helt uden program til afslapning i meget smukke omgivelser.

Vi har mulighed for at gå nogle skønne ture i det smukke terræn.

Vi sætter kurs mod Khövsgöl Nuur på grænsen til Rusland, også kendt som ”Mongoliets Schweiz” pga. det bakkede og nåleskovsbevoksede terræn omkring søen.

Khövsgöl Aimag er tætte skove, vilde floder, glitrende søer, forrevne bjerge i op til 3.500 meters højde, og så er det hjemsted for rensdyr, hyrder, shamaner og et rigt dyreliv.

Undervejs besøger vi Uushigiin Uver, som er storslået med sin samling af 14 opretstående udskårne sten rejst for næsten 4,000 år siden.

Stenene markerer en gammel begravelsesplads, som det er så typisk i Mongoliet. De gamle steppestammer mente, at sjælen efter døden forlod denne verden og steg til himmels på ryggen af hjorte. Hjorte udskåret oven på stenene viser denne handling, hvorfor de også kaldes ”deerstones” på engelsk.

Af de 700 sten, der siges at eksistere i hele verden, er 500 placeret i Mongoliet og stenene ved Uushigiin Uver siges, at være den bedste samling af disse sten. Den mest unikke er udskåret med et hoved af en kvinde.

Vi fortsætter, indtil vi når Khövsgöl Nuur National Park og den sydlige spids af enorme Khövsgöl Nuur ved byen Khatgal. Vi slår lejr på den vestlige side af Khövsgöl Nuur.

Khövsgöl Nuur er kendt som Mongoliets blå perle og strækker sig 136 km ind i den sibiriske taiga. Målt på arealet er det den næststørste sø i Mongoliet, men når det kommer til dybden, er det den dybeste og verdens 14. største ferskvandskilde.

I Khatgal kan vi se Sükhbaatar III. Det eneste skib i Mongoliets, et af verdens største landlåste landes, stolte flåde.

Skibet har været på patruljetjeneste siden 1938 uden nogen-sinde at støde på åbent hav, eftersom Khövsgöl Nuur er om-kring 1.600 km fra havet. Skibet blev transporteret på lastbiler og samlet direkte på Khövsgöl Nuur i 1938.

Vi forlader storslåede Khövsgöl Nuur til fordel for Bulgan Aimag. Den nordlige del af denne vilde Aimag er kendetegnet ved alpine skove, der efterhånden glider over i de tørre steppesletter i det centrale mongolske højland.

De vigtigste floder er Orkh Gol og Selenge Gol, som begge løber ind i Bulgan Aimag fra den sydlige Övörkhangai Aimag. Det resulterer i, at det sydlige Bulgan er en af de ganske få regioner i Mongoliet, der har et regulært landbrug.

Uran-Togoo Tulga Uul Natural Reserve er fredet og ligger omkring 60 km. vest for Bulgan by omkring de udslukte vulkaner Togoo Uul og Uran Uul. Her er det muligt at vandre i og omkring kraterne.

Vi kører via industribyen Erdenet, hvor vi kan se noget virkelig interessant patriotisk, socialistisk kunst til nationalparken Khustain Nuruu, som er stedet for en unik genindførelse af den vilde hest Przewalski, kaldet "takhi" af mongolerne.

Den vilde hest blev udryddet i naturen i 1969, men siden 1992 er den med succes blevet genindført til Khustain Nuruu fra zoologiske haver rundt omkring i verden.

Verdens eneste virkelig vilde hest strejfer nu frit rundt i parkens skove og stepper. Det bemærkelsesværdige comeback fortæller en historie om et intenst og meget succesfuldt avlsarbejde, der strækker sig langt over 30 år.

I dag trives Przewalski hestene i Khustain Nuruu. De viser deres naturlige gruppeadfærd, står de barske vintre igennem, beskytter deres føl fra ulve og øger bestanden kontinuerligt.

Den sidste dag på vores lange og spændende rejse rundt i det enorme og forskelligartede land byder på en så usædvanlig luksus som asfalt.

Når vi ankommer til støjende og sprælske Ulaanbaatar, vil vi utvivlsomt opleve en stor kontrast fra det rolige, store og tyndt befolkede landskab, som vi har oplevet de sidste to uger.

Ved ankomsten til Ulaanbaatar oplever vi en traditionel folkekoncert. Koncerten med den traditionelle folkemusik er en smuk opvisning med mongolsk folklore og traditionel optræden med bla. akrobatik og strubesang.

Jeg vil desuden vise jer et par interessante steder, som afspejler Sovjetunionens indflydelse på Mongoliet.

En skøn kulturel afslutning på et exceptionelt nomadeeventyr i firehjulstræk rundt i naturskønne og kontrastfyldte Mongoliet.

Rejsen ender i Ulaanbaatar. I køres til lufthavnen for hjemrejse til Danmark.