Koh Lanta og Koh Yao Noi – boutique hoteller kun for voksne

Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport

Luksus kun for voksne som vil forkæles med lidt ekstra, på to fantastiske øer.

Rejsen starter på Koh Lanta og det 4* Twin Lotus Resort på Klong Dao stranden, hvor I bor I garden villa. Brug dagene ved strand, tag bådture til de omkringliggende øer, og besøg Saladans markeder.
Herfra fortsættes til Koh Yao Noi, og det enestående Tree House Villas. I bor 5 dage i villa mellem trækronerne, med privat plunge pool og magisk udsigt over bugten.

En rejse for voksne der virkelig vil forkæles, og prøve noget anderledes i Thailand.

Højdepunkter fra rejsen

  • Skønne bungalows på Koh Lanta's fine strand
  • Lækker plunge pool villa på Koh Yao Noi
  • Boutique hoteller kun for voksne

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard
Koh Lanta
5

Twin Lotus Resort Koh Lanta

Twin Lotus Resort Koh Lanta

Et lækkert strandresort på den dejlige Klong Dao strand forbeholdt voksne gæster over 18 år.

Her får I fredelige, smukke omgivelser i gå-afstand til by og direkte til dejlig sandstrand. Resortets 80 værelser og villaer ligger i en tropisk have, der strækker sig fra den fine strand og ind i landet. Langs stranden ligger hotellets restaurant og bar, hvor I kan nyde morgenmaden med udsigt til stranden og den smukke solnedgang om aftenen.

Her er mange værelses- og villa typer at vælge imellem. Værelserne ligger i de bagerste bygninger med udsigt til den fine have. Villaerne ligger spredt i haven eller ved stranden. Villaerne med havudsigt bliver meget hurtigt udsolgt. Alle værelser og bungalows har balkon eller terrasse, og er indrettet i lyse nuancer, med alle moderne faciliteter.

På resortet er der 2 poolområder, fitnesscenter samt spa-afdeling, og det er muligt at leje cykler, så I kan udforske øen på egen hånd. På stranden kan I låse havkajakker og paddleboard. Langs stranden findes små lokale restauranter under palmerne, og vil I en tur til byen er det kun en kort gå tur.

Et perfekt sted til en ”du-og-jeg” ferie.

Hotellet gennemgår frem til september 2025 renovering.

Koh Yao
5

Treehouse Villas Koh Yao

Treehouse Villas Koh Yao

På Koh Yao Noi, midt imellem Krabi og Phuket finder I Treehouse Villas Koh Yao. Forbeholdt voksne gæster, og i magiske omgivelser kan I ånde ud og hengive jer til alt det I ikke behøver at lave her.

Resortet er en fortælling - om bæredygtighed, og det at gøre sig umage. Her er upcyclede byggematerialer, hovedparten af de ansatte er lokale fra øen, og de lækre måltider fremstilles af lokale varer. Her er kælet for hver en lille detalje, så oplevelsen ikke kun er et 5* hotel I ankommer til: Rustikke villaer i to plan med palmetækkede tage, hængebroer af tykke reb der er drevet i land og bygget i naturens egne materialer.

Villaerne er lækkert indrettede, i lyse beige og turkise farver, med dejlig plunge pool, og udsigt til den smukke Phang Nga bugt.

De tre restauranter servere fusionsretter fra det asiatiske og europæiske køkken, og på sundowner beach bar kan I nyde solnedgangen når den kaster alle nuancer af orange af sig.

Her er mulighed for yoga og spa, og vandsportsfaciliteter på stranden. Ønsker I at udforske lidt kan receptionen være behjælpelige med ture rundt på øen, eller med båd.

Et resort der ikke kan sammenlignes med noget andet, det skal bare opleves.

Alternative

By
Nætter
Hotel
Standard
Koh Lanta
5

Lanta Palace

Alternativ til Twin Lotus Resort Koh Lanta

Lanta Palace

Et lækkert boutique-resort kun for voksne, beliggende på den smukke Klong Tob-strand i den sydlige del af Koh Lanta.


Resortet tilbyder en fredelig og romantisk atmosfære, ideel til par og dem, der søger en afslappende ferie.


Her er 24 skønne villaer, alle med terrasse med udsigt til haven, delvis havudsigt eller beachfront (kun 2 stk) De er smukt indrettet i moderne thaistil og har alle moderne faciliteter. Villaerne er designet med fokus på komfort og privatliv. ​


Fra swimmingpoolen er der udsigt til stranden, her er fitnesscenter, mulighed for massage, og så en fantastisk restaurant som vi varmt kan anbefale. ​Omkring hotellet er der et par små-butikker og restauranter, men ellers kun fred og ro. Ønsker I at booke ture kan receptionen hjælpe med det.


Hotellet er et fantastisk sted når I rejser uden børn, og atmosfæren her er helt speciel. Det er et af de hoteller som vores gæster bestiller til året efter så snart de kommer hjem, så vi anbefaler reservation i god tid - det bliver meget hurtigt udsolgt.

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Afrejse fra Danmark til Krabi

Dag 2:
Ankomst Koh Lanta

Ved ankomst til Krabi venter jeres chauffør, når I kommer gennem paskontrollen. I kører sydpå ca. 1 1/2 time, og ankommer til Koh Lanta hvor I checker ind på jeres hotel.
Koh Lanta er en lækker ø med lange, hvide strande omgivet af palmer, et afslappet tempo og smårestauranter i strandkanten. I kan sparke skoene over i hjørnet og tage opholdet på bare tæer

Dag 3-6:
Koh Lanta

Nyd dagene ved strand og pool, sejl med havkajak langs den fine strand og tag en aftentur til Saladans markeder, hvor I kan shoppe og spise en god middag på en af byens restauranter. Den 3 km lange strand indbyder til gåture, husk at tage lidt bath med så I kan købe jer noget køligt at drikke undervejs, eller få en skøn massage under palmerne med udsigt til havet. Er I til at opleve lidt mere, har Koh Lanta masser af udflugtsmuligheder til lands og til vands. I kan vælge en formiddag på kokkeskole, sejle havkajak gennem mangroven, klatre og vandre i nationalparken eller tage på bådtur til nogle af de omkringliggende øer, som har fantastiske snorkel-muligheder. Longtailbådene ligger på stranden, og der sørges som regel for både snorkeludstyr, frokost og drikkevarer på turene.

Dag 7:
Koh Lanta - Koh Yao Noi

Efter morgenmaden går turen med båd til Koh Yao Noi, beliggende mellem Krabi og Phuket.
Det er et magisk sted i kommer til - med lækre villaer under trækronerne, alle med privat pool og fantastisk udsigt over bugten.
Brug eftermiddagen på jeres terrasse, og nyd de meget tropiske omgivelser.

Dag 12:
Koh Yao - hjemrejse

Dagen for afrejse og turen går med båd til Phuket.
Det er muligt at hjemrejse fra Krabi, men bådene passer bedst med fly afgange fra Phuket.

Dag 13:
Ankomst Danmark

Priser

Dbl.vær.
1. sep 2025 - 20. okt 2025
18.790,-
21. okt 2025 - 8. dec 2025
22.990,-
9. dec 2025 - 8. jan 2026
Modtag tilbud
9. jan 2026 - 25. feb 2026
24.990,-
26. feb 2026 - 20. apr 2025
23.990,-
21. apr 2026 - 20. jun 2026
18.990,-
21. jun 2026 - 15. aug 2026
19.990,-
16. aug 2026 - 20. okt 2026
18.990,-

Rejsen inkluderer:

  • Fly Danmark - Krabi // Phuket - Danmark
  • 5 nt på Twin Lotus i garden villa
  • 5 nt på Tree House Villas Koh Yao i treehouse villa
  • Morgenmad alle dage
  • Alle transfers med bil og båd
  • Alle skatter og afgifter
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Tilkøbsmuligheder:

  • Skift Koh Lanta hotellet til Lanta Palace i garden villa fra kr. 700,- pr. person (såfremt ledig)
  • Opgradér villaen på Koh Yao til beachfront pool villa fra kr. 1.000,- pr. person
  • Kontakt os for andre hotelmuligheder eller værelseskategorier
  • Rejsen kan forlænges med storby-stop eller andre øer
  • Rejsen kan opgraderes til business class

Ikke inkluderet:

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Generelle betingelser:

Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.

Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.

Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.

Udflugter

Koh Lanta: Traditionel thailandsk madlavning
Koh Lanta:

Koh Lanta: Traditionel thailandsk madlavning

Halvdags tur

Her er der en unik mulighed for at deltage i en traditionelt thailandsk madlavnings kursus. Mød madelskere fra hele verden, nyd lækker thailandsk mad, og fordyb jer i den afslappede atmosfære på kokkeskolen. Thailandsk mad er kendt for sin kombination af sunde, spændende og lækre smagsoplevelser. Med en fleksibel og fantasifuld tilgang til madlavning, lærer I at lave en række spændende retter, herunder grøn thailandsk karry, duftende supper og kylling med cashewnødder i wok.

Her er der virkelig mulighed for at lære eller forbedre jeres madlavningsevner og til at kunne imponere venner og familie med nogle nye, lækre kreationer.

Instruktøren er ekspert i thailandsk madlavning og har en omfattende viden om forskellige andre køkkener pga. at have studeret både i Thailand og i udlandet. I vil kunne nå at lave op til 4 retter under kurset.

Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 4 timer

Pris pr. person kr. 500,-
Pris børn (3-11år) kr. 475,-
Koh Lanta: Tung Yee Peng Village & Lanta Old Town
Koh Lanta:

Koh Lanta: Tung Yee Peng Village & Lanta Old Town

Halvdags tur

På denne halvdagstur skal I besøge landsbyen, Tung Yee Peng, der er beliggende på Koh Lantas østkyst. Her kan I fordybe jer i øens traditionelle og fredelige gamle bydel. Mangroveskovene i Tung Yee Peng er næsten lige så store som selve øen og er tilgængelige via en bro.

I skal på bådtur ud at udforske mangroverne og se det mangfoldige lokale dyreliv, såsom farverige fugle, dyndspringere og vinkekrabber. Et ”must” på turen er besøg ved makakiaberne (også kaldet langhaleaber), der især lever i mangroveområderne, og som både svømmer og dykker.

Dernæst besøges Sea Gypsea Village, hjemsted for havsigøjnerne, der ankom til Koh Lanta for over 500 år siden. Disse indbyggeres oprindelse er usikker, men det menes, at de var de første bosættere i Andaman-kystregionerne i Thailand, Myanmar og Malaysia, og at de muligvis nedstammer fra en indonesisk gruppe kaldet Sea Dyaks. Deres fysiske træk adskiller sig fra de andre indbyggere i de lande, de bor i. Her kan I få et glimt af havsigøjnernes unikke og fascinerende kultur. I dag er der blot 2 landsbyer tilbage.

Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 3,5 timer

 

Pris pr. person kr. 600,-
Pris børn (3-11år) kr. 575,-

Klima

Koh Lanta
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
31°C
32°C
33°C
33°C
31°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
31°C
31°C
Nattemperatur
31°C
32°C
33°C
33°C
31°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
31°C
31°C
Nedbør i mm.
48
25
52
129
309
261
273
259
373
330
230
91
Nedbørsdage
5
6
3
15
19
19
17
17
19
19
14
8
Solskinstimer
9
10
9
8
6
5
6
6
5
6
7
8
Koh Yao
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
32°C
33°C
33°C
33°C
32°C
31°C
31°C
31°C
30°C
31°C
31°C
31°C
Nattemperatur
32°C
33°C
33°C
33°C
32°C
31°C
31°C
31°C
30°C
31°C
31°C
31°C
Nedbør i mm.
40
27
59
140
334
275
284
265
398
339
187
66
Nedbørsdage
6
4
5
10
18
18
17
18
19
20
17
12
Solskinstimer
9
9
9
8
6
5
6
6
5
6
7
8
Thailand flag

Thailand

Koh Lanta og Koh Yao Noi - boutique hoteller kun for voksne