Singapore, Koh Yao og Khao Lak

Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport

Metropolen Singapore og 2 skønne boutique hoteller på Koh Yao og Khao Lak.

Her får I en rejse med mange forskellige oplevelser og indtryk. I begynder i Singapore - med de mange seværdigheder som Universal Studios, Singapore Zoo og meget mere. Herfra fortsætter I til Paradis-øen Koh Yao Noi - på netop Paradise Resort. Omgivet af palmer, næsehornsfugle og en magisk udsigt over Thailands skærgård.
Rejsen ender i Khao Lak, på charmerende Moracea Khao Lak, med byliv og mange turmuligheder til f.eks. Khao Sok Nationalpark.

En rejse for alle aldre.

Højdepunkter fra rejsen

  • 3 dage i metropolen Singapore
  • 4 dage på charmerende Paradise Resort Koh Yao
  • 6 dage i vandkanten på Moracea Khao Lak

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard
Singapore
3

Paradox Singapore Merchant Court at Clarke Quay

Paradox Singapore Merchant Court at Clarke Quay

Paradox Singapore Merchant Court at Clarke Quay er et førsteklasses hotel beliggende i hjertet af Singapore.

Hotellet byder på enestående komfort og luksus med rummelige værelser, moderne faciliteter og en fantastisk udsigt over byen. Det ligger perekt ved den livlige og hyggelige Clarke Quay, som er kendt for sine restauranter, barer og underholdning. Nyd også en afslappende dag ved poolen og i hotellets spa.

Værelserne er rummelige, med udsigt over byen og har alle moderne faciliteter.

Et hotel med den helt perfekte lokation når I vil på opdagelse i byen.

Koh Yao
4

Paradise Koh Yao Noi Resort

Paradise Koh Yao Noi Resort

Et virkeligt ø-paradis med en idyllisk beliggenhed mellem hav, jungle og mangrove. En ultimativ oase af rolige strande, krystalklart vand og frodig tropisk natur.

Hotellet har masser af personlighed, og har gjort sig umage for at I får en fantastisk ø-oplevelse. Rustikke værelser og bungalows i beige, hvis og turkis, små sjove dekorationer alle steder og stier af sand. I træerne sidder næsehornsfulgene og stråler om kap med palmekronerne.

Her er et dejligt poolområde der strækker sig ned til stranden, wellness og spa i skyggen af palmerne og vandsportsfaciliteter fra stranden. Der er også et fitnessfaciliteter, mountainbikes til at udforske øen og snorkeludstyr. Ønsker I at tage på båd ture kan det også bookes fra hotellet, ligesom der tilbydes yoga og madlavningskurser.

Villaerne og suiterne på Paradise Koh Yao er rustikt indrettet med privat balkon eller terrasse med udsigt over havet eller den frodige have. De har hængekøje så I kan nyde livet for jer selv, og selvfølgelig alle moderne faciliteter.

Paradise Koh Yao har også en fremragende restaurant, hvor I kan nyde autentiske thailandske retter og internationale favoritter. Restauranten tilbyder også en unik spiseoplevelse ved stranden eller på båd.

Et virkelig dejligt hideaway for både familier og voksne, og perfekte at kombinere med Phuket, Khao Lak eller Krabi.

Khao Lak
6

Moracea Khao Lak Resort

Moracea Khao Lak Resort

Et meget charmerende resort i thai-stil direkte ud til en lækker sandstrand hvorfra de fantastiske solnedgange kan nydes til lyden af bølgerne.

Moracea er en lille oase med en smuk have, der grænser op til 400 m privat badestrand. Hotellet ligger nær byen, så I kan gå til shopping og restauranter, hvis I da ikke vælger at gå en tur hen ad stranden og nyde maden på en af de mange små strand-restauranter, der ligger her.

Her er 4 poolormåder, hvoraf 3 af dem ligger helt nede ved stranden. Derudover er her fitnesscenter, spa-afdeling og 2 restauranter med udsigt over stranden, hvor der serveres seafood, thaimad og internationale retter.

Værelser ligger i små bygninger og har udsigt til pool og have eller er med pool-access. Bungalows fås med udsigt til haven, og her er enkelte beachfront bungalows (skal bestilles i god tid for at der er plads). Alle værelser og bungalows er indrettet i smuk thai-stil, er meget rummelige (min. 45 m2) og har alle moderne faciliteter inklusiv gratis wifi.

Der er en helt speciel afslappet stemning her, og livet leves langt hen ad vejen på stranden. Et meget smukt resort med god beliggenhed.

Alternative

By
Nætter
Hotel
Standard
Singapore
3

Marina Bay Sands Singapore

Alternativ til Paradox Singapore Merchant Court at Clarke Quay

Marina Bay Sands Singapore

Marina Bay Sands er en destination i sig selv og et helt unikt bygningsværk. Hertil kan I tilføje 5* service, og I har dermed et hotel i verdensklasse.

Hotellet ligger med direkte adgang til et af de største shoppingmalls i Singapore. Her er et enormt udbud af restauranter, et casino og alle andre tænkelige faciliteter. Udenfor hotellet finder I de fleste af Singapores seværdigheder i gåafstand. Vælger I at blive på hotellet, kan I nyde drinks og lækre middage på 57. etage i en af restauranterne med udsigt over Singapores skyline. Det er også på taget, I finder verdens største tag-pool, med magisk udsigt over hele Singapore.

Værelserne på Marina Bay Sands har alle gulv til loft vinduer med fænomenal udsigt over byen og selvfølgelig med alle moderne faciliteter.

En helt fantastisk hotel-oplevelse, som giver lidt ekstra til jeres ophold.

Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark

Afrejse fra Danmark til Singapore

Dag 2:
Ankomst til Singapore

Ved ankomst til Singapore venter jeres chauffør og kører jer til hotellet, der er centralt beliggende til shopping og så I nemt kan komme rundt i byen.
I checker ind og er klar til at gå på opdagelse i en af Østens mest spændende hovedstæder. Brug eftermiddagen på Sentosa Island, med shopping eller tag på natsafari i Singapore Zoo.

Dag 3-4:
Singapore

Brug dagen på at opleve en af verdens grønneste hovedstæder, med et væld af muligheder: Prisvindende nat-safari, Universal Studios, Bird garden, Singapore Zoo mm. Er I til shopping findes der fashionabel shopping omkring Orchard Road, og farvestrålende marked i Chinatown. Trænger I til et pusterum er der god plads til afslapning på stranden ved Sentosa Island, eller i en af de mange parker. Langs floden kan I om aftenen finde jer en hyggelig restaurant at spise på, og måske starte med en Singapore Sling på Raffles hotel.
Ønsker I mere tid i Singapore kan rejsen forlænges med et par dage her.

Dag 5:
Singapore - Koh Yao

Idag fortsætter rejsen til Thailand med fly. Turen tager godt 2 timer og ved ankomst til Phuket lufthavn bliver I hentet og kørt til havnen hvor i checker ind og sejler til Koh Yao.
Koh Yao ligger mellem Phuket og Krabi, og jeres hotel ligger i en privat bugt, i fantastisk smukke omgivelser.

Dag 6-8:
Koh Yao

Paradise Koh Yao er en tropisk perle med en idyllisk beliggenhed, der tilbyder en ultimativ oase af rolige strande, krystalklart vand og frodig tropisk natur.
Den privat sandstrand indbyder til gåture langs vandet og afslapning i solstolene med betagende udsigt til de omkringliggende øer. Ønsker I at være mere aktive tilbyder resortet gratis cykler til at udforske øen, kajakroning, paddleboarding, yoga, madlavningskurser og guidede udflugter til nærliggende øer.
I er i eksotiske omgivelser og I skal ikke blive overraskede når I ser næsehornsfugle tage sandbad på stranden.

Dag 9:
Koh Yao - Khao Lak

Efter en lækker morgenmad går turen retur til Phuket med båd, og I fortsætter til Khao Lak i bil. I checker ind på Moracea Khao Lak der ligger fredeligt på stranden, en kort gå-tur fra byen.
Nyd aftenen på en af de hyggelige restauranter under palmerne på stranden, og oplev en magisk udsigt.

Dag 10-14:
Khao Lak

Khao Lak ligger nær Khao Sok Nationalpark, og det er oplagt at tage på en dagstur hertil, hvis I gerne vil opleve junglen. Jeres hotel hjælper meget gerne med booking, og det kan gøres fra dag-til-dag. Er I til snorkling eller bare fantastiske, smukke øer og krystalblåt hav ad libitum, kan vi anbefale en dagstur til Surin Islands, der har begge dele. Similan Islands er også fine, men de har en del flere besøgende. I Khao Lak by kan I finde små butikker og restauranter, men udsigten er ikke lige så god som fra restauranterne på stranden.

Dag 15:
Hjemrejse Thailand

Afhængig af jeres flyafgang bliver I afhentet på hotellet og kørt til lufthavnen for hjemrejse.

  • Forplejning: Morgenmad
Dag 16:
Ankomst Danmark

Priser

Dbl.vær.
Barn under 12 år
1. sep 2025 - 20. okt 2025
16.490,-
12.990,-
21. okt 2025 - 8. dec 2025
19.390,-
12.990,-
9. dec 2025 - 8. jan 2026
Modtag tilbud
9. jan 2026 - 26. feb 2026
20.490,-
13.990,-
27. feb 2026 - 20. apr 2026
19.990,-
12.990,-
21. apr 2026 - 20. jun 2026
16.490,-
12.990,-
21. jun 2026 - 15. aug 2026
17.490,-
13.990,-
16. aug 2026 - 20. okt 2026
16.490,-
12.990,-

Rejsen inkluderer:

  • Fly Danmark - Singapore - Phuket - Danmark
  • 3 nt på 2 nt på Paradox Merchant Court i premier værelse
  • 4 nt på Paradise Koh Yao i superior studio
  • 6 nt på Moracea Khao lak i superior bungalow
  • Morgenmad alle dage
  • Alle transfers med bil og båd
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Tilkøbsmuligheder:

  • Opgradér Singapore hotellet til Marina Bay Sands i premier værelse fra kr. 7.500,- pr. voksen
  • Opgradér værelset på Paradise Koh Yao til plunge pool deluxe studio fra kr. 1.000,- pr. voksen
  • Opgradér værelset på Moracea Khao Lak til beachfront bungalow fra kr. 1.400,- pr. voksen (så længe ledig)
  • Det er muligt at kombinere med andre destinationer i Thailand
  • Rejse- og afbestillingsforsikring (7 % af prisen)

Generelle betingelser:

Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.

Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.

Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.

Udflugter

Khao Lak: Det bedste af Khao Sok
Khao Lak:

Khao Lak: Det bedste af Khao Sok

Heldagsudflugt

Khao Sok National Park er en del af det største naturreservat i den sydlige del af Thailand. Den består af over 780km2 tropisk regnskov. Denne tur tager udgangspunkt i Cheow Lan søen, hvorfra der er en imponerende udsigt over kalkstensklipper, bjerge, øer og vild jungle.

I bruger nogle timer i en traditionel long tail boat, hvor I langsomt glider igennem landskabet i et tempo, der gør det muligt at nyde omgivelserne. Ved frokosttid stopper I ved en flydende restaurant, hvor der også vil være mulighed for at bade og slappe af. Derefter går I i land og kører til et lille tempel, hvorfra en naturskøn kajaktur starter. Her kommer I blandt andet forbi områder med landbrug, der naturligt smelter sammen med de omkringliggende skove og bjerge.

Dette er en udflugt, der i høj grad sætter fokus på den imponerende natur området omkring Khao Sok har at byde på. (GV-KLK106)

Denne udflugt afgår kun mandag, onsdag og fredag.

Tillæg ikke inkl. THB 300,- pr. person (gebyr til nationalparken)

Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

 

Pris pr. person kr. 890,- (Børn 5-12år kr. 490,-)
Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Rok Island og Haa Island
Phuket:

Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Rok Island og Haa Island

Heldagsudflugt

Denne heldagsudflugt tager jer med til nogle af de smukkeste og stadigvæk forholdsvis ukendte strande ved Rok øerne, bestående af de to små øer Koh Rok Nok og Koh Rok Nai. Øerne er kun adskilt af et lille stræde og består af de hvideste sandstrande, krystalklare vand og farvestrålende koralrev.

På sejlturen til Rok øerne, gør I korte stop ved Phi Phi Leh og Koh Haa. Her er der mulighed for at hoppe i vandet i naturskønne og eksotiske omgivelser og udforske både den thailandske skærgård ved Phi Phi Leh og det imponerende liv under havets overflade ved Koh Haa. Når I ankommer til Rok øerne bestemmer I selv, om I vil bruge tiden i vandet med snorkelmaske på, slappe af på stranden eller udforske øerne med kamera.

Der er en lækker frokost inkluderet i turen, inden I vender tilbage til hotellet og civilisationen.(GV-HKT112/KLK103)

Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr.

Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

 

Pris pr. person kr. 890,- (Børn 4-12år kr.690,-)
Phuket & Khao Lak: I James Bonds fodspor
Phuket:

Phuket & Khao Lak: I James Bonds fodspor

Heldagsudflugt

Denne heldagsudflugt tager udgangs punkt i den lille ø, Khao Phing Kan, der også går under det mere mundrette navn James Bond Island. Øen kom på verdenskortet i Agent 007-filmen fra 1974, The Man with the Golden Gun. Den ligger i den smukke Phang Nga bugt, kendt for sine enorme kalkstensklipper og smaragdgrønne vand.

I starter dagen ved Koh Panak, hvor I til fods udforsker klippehulen og kommer helt tæt på disse fantastiske formationer. I kommer rundt på James Bond Island og ser blandt andet den berømte klippe Koh Tapu, som tager sig smukt ud på alverdens fotografier fra Thailand. I er her så tidligt, at I undgår de store turistmasser og kan nyde klippen i ro. I får mulighed for at tage en tur i kajak ved Lod Nai cave imellem klipper og mangroveskov inden I ankommer til Panyee Village, hvor I får serveret en skøn traditionel thai frokost. I slutter dagen af på stranden i Phang Nga bugten, hvor der er god tid til at slappe af og nyde solen. (GV-HKT110/KLK102+KS)

Turens varighed: 7.00-15.00. I hentes på hotellet kl. 4.30-6.00 og køres tilbage til hotellet, når turen slutter kl. 15.00.

Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

 

Pris pr. person fra Phuket kr. 790,- (Børn 4-11år kr. 590,-)
Pris pr. person fra Khao Lak kr. 790,- (Børn 4-11år kr.590,-)
Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Surin Islands
Phuket:

Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Surin Islands

Heldagsudflugt

Surin øerne byder på et af Thailands bedste snorklingområder. Lange, brede og lavtliggende koralrev giver mulighed for at komme helt tæt på livet under havets overflade. Er I nybegyndere indenfor snorkling, er denne tur en oplagt mulighed for at blive fortrolig med masken og vandet uden at gå på kompromis med oplevelsen.

Øerne er et uspoleret paradis med lange hvide sandstande og grønne skove omgivet af turkisblåt hav. I gør flere stop undervej på sejladsen, blandt andet ved Ao Mae Yai, der er den bedst kendte strand i området. I kommer også til Surin National Park Beach, hvorfra der er gode vandreruter, hvilket giver et godt afbræk i de mange oplevelser i vandet.

Der bliver serveret frokost ved Surin National Park Beach. (GV-HKT114/KLK105)

Turens varighed: Kl. 5:30-17:00. I bliver hentet på jeres hotel og kørt tilbage, når turen slutter.

Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr.

Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

 

Pris pr. person fra Phuket kr. 990,- (Børn 4-12år kr.790,-)
Pris pr. person fra Khao Lak kr. 790,- (Børn 4-12år kr. 690,-)

Klima

Singapore
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
30°C
30°C
31°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
30°C
31°C
30°C
29°C
Nattemperatur
30°C
30°C
31°C
31°C
31°C
31°C
31°C
30°C
30°C
31°C
30°C
29°C
Nedbør i mm.
200
177
198
201
176
157
156
166
172
198
246
272
Nedbørsdage
19
15
18
19
18
16
18
18
19
22
27
26
Solskinstimer
6
7
6
6
6
6
6
6
5
5
5
4
Koh Yao
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
32°C
33°C
33°C
33°C
32°C
31°C
31°C
31°C
30°C
31°C
31°C
31°C
Nattemperatur
32°C
33°C
33°C
33°C
32°C
31°C
31°C
31°C
30°C
31°C
31°C
31°C
Nedbør i mm.
40
27
59
140
334
275
284
265
398
339
187
66
Nedbørsdage
6
4
5
10
18
18
17
18
19
20
17
12
Solskinstimer
9
9
9
8
6
5
6
6
5
6
7
8
Khao Lak
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
32°C
33°C
34°C
33°C
32°C
31°C
31°C
31°C
30°C
31°C
31°C
32°C
Nattemperatur
32°C
33°C
34°C
33°C
32°C
31°C
31°C
31°C
30°C
31°C
31°C
32°C
Nedbør i mm.
37
22
44
126
370
404
394
411
462
342
194
70
Nedbørsdage
5
4
6
14
23
22
21
22
24
23
16
7
Solskinstimer
9
9
9
8
6
5
6
6
5
6
6
8
Thailand flagSingapore flag

Thailand, Singapore

Singapore, Koh Yao og Khao Lak