Dusit Thani Krabi Beach Resort
Thailand - Krabi
Dusit Thani Krabi Beach Resort
Beliggende på Klong Muang-stranden med udsigt over Andeman havet, finder I det lækre Dusit Thani Krabi Beach Resort - direkte til sandstrand, nær byen.
Dusit Thani Krabi er et af de bedre i Krabi området, uden at det ligger for langt fra byen. Her kan I på 10 min komme til Ao Nang centrum, og så trække jer tilbage til freden på Klong Muang.
Hotellet ligger på en privat strand, med et par lokale restauranter og et par butikker omkring. Her er to store poolområder, med en fantastisk udsigt over stranden og ø-havet. Resortets restauranter serverer måltider af meget højt standard, og når aftenen falder på kan vi varmt anbefale en drink i den hippe strandbar - solnedgangen herfra er magisk. Derudover er her fitness, thai boxing, yoga og en lækker spa-afdeling. For de mindste er der inden- og udendørs legeplads.
Her er 240 værelser og suiter, alle med privat balkon eller terrasse. Indretningen er lys og enkel, men med alle fornødenheder i form af elkoger til kaffe og te, strandhåndklæder, hårtørrer, badekåbe og toiletsager. Alle værelser har gratis wifi, og udsigt til enten hotellets område, eller havet.
Resortet tilbyder også aktive udflugter i området på cykel, i kajak eller på paddle boards. Mulighederne er mange for jer, der ikke ønsker at tilbringe hele ferien i en liggestol.
Et virkelig skønt resort for både voksne og familier, der gerne vil have byen lidt på afstand.