Reef Resort Kradan
Thailand - Koh Kradan
Reef Resort Kradan
Et fantastisk lille hotel med kun 18 bungalows, med masser af charme og personlighed.
Hotellet er beliggende i den nordlige ende af stranden, og det der gør stedet helt specielt er ikke antal stjerner - det er stemningen og den fabelagtige snorkling direkte fra stranden. Ejeren Genta er et livsstykke, og er med til at skabe en atmosfære af hjemlighed.
Her kan I nyde dagene med at snorkle på det smukke rev, låne en af hotellets havkajakker og sejle rundt om øen, få massage under palmerne eller bare læse en god bog med udsigt over det azurblå hav. Når dagen går på hæld, serveres der drinks og lækre retter i baren og restauranten, hvorfra I kan nyde dagens sidste solstråler.
Hotellet har en dejlig pool direkte til stranden samt et lille minimarked. Langs stranden ligger et par andre små-restauranter.
Værelserne/bungalows ligger rundt om poolen og er hyggeligt indrettet med aircondition og en lille terrasse foran.
Et skønt lille hotel med den helt rigtige beach vibe. Tidlig booking anbefales da her altid bliver hurtigt udsolgt.