Bodhi Serene
Thailand - Chiang Mai
Bodhi Serene
Dejligt boutique hotel i hjertet af Chiang Mai med en skøn atmosfære og værelser med enten balkon eller terrasse.
Her bor I i Chiang Mai’s gamle bydel kun 10 min. fra natmarkedet og omgivet af smukke templer og små handelsgader. Hotellet er mindre og i thai-stil med krummelurer, tropisk have og en skøn pool i midten af området.
Efter dagens oplevelser i Chiang Mai området kan I trække jer tilbage til hotellets have og nyde stilheden i en af hotellets pavilloner og rislen fra de små vandløb, der er anlagt. Når I er klar til nye oplevelser, kan I f.eks. leje cykler eller booke ture i receptionen.
Værelserne er indrettede i smuk thai-stil og har alle moderne faciliteter. Et stort plus ved deluxe værelserne er den lille balkon, I kan sidde på og nyde haven. Superior værelserne er uden balkon. En skøn lille oase i midten af Chiang Mai.


