Mahekal Beachfront Resort
Mexico - Playa del Carmen
Mahekal Beachfront Resort
Mahekal Beachfront Resort er en fantastisk oase i udkanten af Playa del Carmen. Helt ulig mange af de store hoteller der findes i området. Resortet ligner en lille landsby med små charmerende bungalows, tækkede med palmeblade og i smuk, traditionel mexicansk stil. Her bor I i vandkanten i den nordlige del af Playa del Carmen, fem minutters gang fra byens store udbud af shopping og restauranter.
Hotellet bookes med halvpension og har tre gode restauranter, der serverer lækre mexicanske retter, grill på stranden og internationale retter. Her er tre pool områder, en lille spa samt lille træningslokale.
Resortets mange små bungalows ligger i den fine tropiske have med udsigt til have, hav eller med direkte adgang til stranden. Her er bungalows til to personer eller til familier. De er alle charmerende indrettet i mexicansk stil i varme farver og med balkon eller terrasse med hængekøjer.
Garden bungalows i stueplan
Palapa gardenview på 1. sal
Palapa seaview på 1.sal eller stueplan
Oceanfront værelser i stueetage
Beach houses ud til stranden med lille plunge pool
Et meget charmerende resort som er velegnet til både familier og voksne gæster.


