Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

The Residence Maldives at Dhigurah

Maldiverne - Maldiverne

The Residence Maldives at Dhigurah

The Residence Maldives at Dhigurah er et fantastisk luksushotel beliggende på en 2 kilometer lang ø i det sydligste og mest uberørte af Maldiverne på Gaafu Alifu Atoll, der er en af de største atoller i verden.

Vejen dertil er 50 min. med indenrigsfly til Kooddoo lufthavn, og herfra en kort tur med speedbåd til resortet. I er næsten så langt fra hovedøen, som man kan komme, og det betyder, at I ikke forstyrres af overflyvende vandfly - den eneste ø I kan skimte, er søsterhotellet The Residence Falhuumafushi, der er forbundet med en 1 km lang bro.

Her er i alt 173 villaer på land og over vandet, så der er god plads til privatliv. Villaerne har en størrelse på mellem 150 og 330 m2 og har alle privat pool. Her får I alle moderne faciliteter, inden- og udendørs bad, badekar og privat terrasse med udgang til poolen og den smukke strand. Til hver villa er der cykler, så I kan udforske øen og nabo-øen via broen. Der kan bo op til 5 voksne eller 4 voksne og 2 børn sammen.

Resortet har en lang række faciliteter som fitness, dykker- og vandsportscenter, infinity pool, enorm spa-afdeling samt 5 restauranter og barer. Derudover kan I også benytte søsterhotellets faciliteter og restauranter. Snorkling fra stranden er i særklasse her - bedst hvis I får i fra bådebroen og svømmer den korte tur til revkanten - her er altid mange havskildpadder.

Jeres ophold på The Residence bestilles med en fantastisk all-inclusive. Et dejligt resort for både voksne og familier.

Se indhold af all-inclusive her

Fakta

  • Luksusresort på en af verdens største atoller
  • 2 km. lang ø, med masser af plads til privatliv
  • Godt husrev med mange skildpadder

Rejser hvor dette hotel er inkluderet