The Taaras Redang Island
Malaysia - Redang
The Taaras Redang Island
The Taaras ligger i en privat bugt på den smukke Redang Island, med koralrev fra stranden og omgivet af jungle.
Her er ingen lokalliv, men I befinder jer i en lille oase hvor I kan slappe af med alverdens vandsport. Fantastisk snorkling fra stranden, alle former for vandsport og lækre måltider i en af hotellets 3 restauranter. Hotellet har også sin egen marinebiolog, og i SEATRU Turtle Lab kan man lære alt om havskildpaddernes livscyklus, og være med til at sætte havskildpadder ud når det er sæson. Derudover er her fitness, tennis og mulighed for at leje ATV'er.
Hotellet er opdelt i cliff-bygningen i 4 etager med værelser og suiter der alle har udsigt over bugten, samt i suiterne i 2-etagers huse med have eller strand udsigt. Alle er lækkert indrettede i varme farver og med god plads. Her er selvfølgelig alle moderne faciliteter.
Et virkelig lækkert resort som kan kombineres med ophold på Perhentian Island eller Malaysia fast-land.


