Hidden Paradise Cottages
Indonesien - Amed (Bali)
Hidden Paradise Cottages
Et hyggeligt hotel beliggende direkte til Amed's strand og med blot 20 bungalows i den fine tropiske have.
Her mødes I af smilende ansigter og en udpræget balinesisk stil, der skinner igennem både i haven og i de hyggelige bungalows. Her er dekoreret med vævede puder og tæpper i varme farver, sammen med lækre teaktræsmøbler.
Hotellets pool ligger i den fine have, der overalt har smukke, blomstrende træer og eksotiske planter. Hotellets restaurant ligger i strandkanten og herfra serveres lækre retter, mens I nyder udsigten mod Lombok og Rinjani vulkanen.
Her er 2 typer af bungalows alle med moderne faciliteter samt myggenet.
Standard bungalower i haven med stort åbent badeværelse.
Familiebungalower med dobbeltseng og 2 enkeltsenge med udsigt til poolen og stort åbent badeværelse med kar.
På stranden ligger de farvestrålende fiskerbåde og de små lokale restauranter og boder. Lidt henne af stranden er der fin snorkling direkte fra kysten.
Et dejligt lille hotel med god beliggenhed til par og familier.


