Casa Gangotena
Ecuador - Quito
Casa Gangotena
Casa Gangotena er et luksuriøst boutique hotel i Quitos gamle bydel. Beliggende på den ikoniske San Francisco Plaza befinder I jer midt i centrum med butikker, restauranter og historisk arkitektur lige udenfor døren.
Den imponerende bygning, der rummer hotellet, rummer også en spændende historie. Den var tidligere bolig for flere republikanske præsidenter inden den blev overtaget af den prominente Gangotena familie.
Indretningen er spektakulær med art deco møbler og marmorsøjler, hvilket giver fornemmelsen af at træde ind i en historisk tidslomme. Dog er hotellet fulgt med tiden og har alle moderne faciliteter blandt andet wi-fi og TV med internationale kanaler. Casa Gangotena er for jer, der vil mærke historiens vingesus uden at gå på kompromis med komforten og beliggenheden.


