Pacuare Lodge
Costa Rica - Pacuare
Pacuare Lodge
Pacuare Lodge er et luksuriøst junglehotel med fokus på enkelthed, luksus og bæredygtighed. Med beliggenhed direkte til Pacuare River, i Costa Ricas storslåede regnskov, får I naturen helt tæt på.
Lodgen er skabt i pagt med regnskoven og lokalsamfundet og består af store rummelige villaer, der ligger spredt i regnskoven, som alle er rustikt indrettet i naturmaterialer. Alle villaerne har privat balkon med panoramaudsigt over det smukke grønne landskab samt semi-åbent badeværelse.
Ønsker I at tage på eventyr i regnskoven eller oplevelser med action er her masser af muligheder. Udforsk regnskovens flora -og faunaliv ad junglestier, tag på kanoture, besøg de lokale cabecar-indianer eller prøv zip-lines i regnskovens trætop. For ekstra selvforkælelse tilbyder lodgens spa et bredt udvalg af skønne behandlinger og fra infinity poolen får I en fantastisk udsigt til regnskoven.
I restauranten venter en lækker gastronomisk smagsoplevelse med lokale råvare og skønne vine.
Turen dertil forgår i gummibåd på floden eller med firehjulstrækker inden det sidste stykke over en svævende gangbro.
Børn skal være fyldt 7 år for ankomst i gummibåd.


