Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Den store Vietnam rejse

21 dage, Grupperejse med engelsktalende rejseleder

På denne rejse er der virkelig mulighed for at opleve “Vietnam under overfladen”. I besøger de gamle kolonibyer og oplever det traditionelle liv langs floderne. Dernæst rejses en del af "Ho Chi Minh Trail" gennem det smukke centrale højland, hvor der bydes på den på trekking, tur på tømmerflåde, I møder elefanter og besøger stammelandsbyer.

I Ha Long Bay mod nord skal I på tur i havkajak og et cruise i spektakulære landskaber. I Sydvietnam sejles rundt blandt de pulserende, flydende markeder i Mekong Deltaet.

Turbeskrivelse på engelsk (VE)

Højdepunkter fra rejsen

  • I junke i Halong Bay og lokal båd i Mekong Delta
  • Alle Vietnams store højdepunkter
  • Natur, kultur og historie

Dagsprogram

Dag 1:
Ankomst Vietnam

Ved ankomst til Vietnams hovedstad afhentes I og køres til jeres hotel, hvor gruppen mødes. Byens gader er designet som i en fransk provinsby med brede boulevarder og spækket med gadekøkkener, der frister med alt fra nudler til snacks og suppe.

Dag 2:
Hanoi

Byrundtur til fods til Hanois vigtigste seværdigheder bl.a. den charmerende Etbenede Pagode, Præsidentpaladset og Ho Chi Minh’s ydmyg bolig. Om eftermiddagen besøger I Hanois gamle bydel, hvor gaderne er opkaldt efter de forskellige håndværk, der blev produceret som f.eks. Papirgaden, Silkegaden, Kurvegaden osv. Selve butikkerne er små med meget smalle facader, men faktisk ret dybe, og lokalt kendt som ”tube” butikker.

Dag 3:
Hanoi - Halong Bugten

I kører til den storslåede Halong Bugten i Tonkin-bugten, hvor tusinder af kalkstensklipper stiger op af det smaragdgrønne hav og massevis af både, junker og træ-sampaner sejler lystigt omkring. I står på en lokal båd og sejler ud mellem øerne. Der er stop ved en grotte undervejs og også tid til en tur i kajak. I nyder er skøn frokost om bord med alt godt fra havet, og om aftenen står I på en ny båd for overnatning.

Dag 4:
Halong Bugten

I dag gøres stop ved Three Peaches stranden, der er smukt beliggende under de tårnhøje klipper og omkranset af tyk jungle. Her kan I komme ud på en sejltur i kajak gennem det fantastiske kalkstenslandskab. Sent på eftermiddagen besøger I den flydende fiskerby Cua Van - en spændende måde at opleve det lokale liv på i denne del af bugten. Overnatning igen ombord på jeres junke.

Dag 5:
Halong Bugten - Hué

Om morgenen sejler I igennem Bai Tu Long Bay og nyder jeres brunch med Bai Tho-bjergene og Ha Long-markedet i baggrunden. Der er undervejs stop i Hang Luon’s smukke huler, inden I går i land og kører retur til Hanoi. Der er bestilt et dagsværelse, da I skal med nattoget til den gamle kejserby, Hué,

Dag 6:
Hué

Hué er et af Vietnams store kulturelle og religiøse centre. Byen er opdelt i 2 dele med Parfume Flode imellem sig, ligesom den har været inspiration for digtere og malere i mange århundreder. Om eftermiddagen tager I en tur med båd på Parfume floden til Thien Mu-pagoden, hvis kloster er det ældste i Hué.

Dag 7:
Hué

I besøger det gamle citadel om morgenen. Det er bygget af Nguyen-dynastiet som en nøjagtig kopi af Den forbudte By i Beijing. Selvom det meste af indre by blev ødelagt under Tet-offensiven (1968), oplever man tydeligt de tidligere herligheder ved de store ydre mure og den vestlige fløj. Eftermiddagen er fri til at gå på opdagelse i Hué i dit eget tempo. Lej f.eks. en cykel eller besøg de livlige markeder til fods.

Dag 8:
Hué - Hoi An

Om formiddagen køres til Tu Hieu Pagode beliggende i en fyrreskov nær for byen. I hører munkenes morgensang og kan derefter deltage i en meditationstime ledet af hovedmunken, som vil forklare, hvordan meditation er central for buddhismen og fremmer ro i sindet. Han vil derefter lede en meditationssession for jer i et stille hjørne af templet. Retur til Hue for morgenmad inden I kører den naturskønne vej videre til Hoi An gennem Hai Van Passet. Her er landsbyer med stråtækte træhuse, limegrønne rismarker og en smuk udsigt over havet. Der gøres stop i Danang for besøg i Cham Museum, der har en fin samling af Cham-skulpturer. Videre over Marmorbjergene til det hvide sand på den populære China Beach, inden I når UNESCOs verdensarvsbyen, Hoi An.

Dag 9:
Hoi An

I dag skal I på udflugt til Chamdynastiets tempelkompleks, My Son. I 1000 år formåede man at afværge angreb fra både vietnameserne og kineserne, før de blev overvundet af vietnameserne i det 15. århundrede. Det er stedet med de mest imponerende Cham ruiner, på trods af at meget blev ødelagt af bomber i 1960'erne. Eftermiddagen er fri i Hoi An. Prøv f.eks. et madlavningskursus på en byens restauranter eller tag en tur på den nærliggende strand.

Dag 10:
Hoi An

Dagen er fri, og vi kan foreslå at besøge Den japanske Bro, nogle af de kinesiske templer og ikke mindst den gamle bydel, hvor der er mange butikker, barer og restauranter. I kan også tilkøbe en udflugt til landsbyen My Lai, hvor massakren foregik tilbage i 1968. I kan også tage på fisketur ved Thu Bon River Delta og lære, hvordan man fisker med de traditionelle kastenet og prøve at ro i de små runde kurvebåde.

Dag 11:
Hoi An - Kon Tum

Dagen fører jer ind gennem bjergene i det centrale højland til købstaden, Kon Tum. Det er en lang rejsedag, men I oplever en fantastiske natur undervejs.

Dag 12:
Kon Tum

På jeres anden dag i byen vandrer I ud til Kon Ko Tu, en af de mange Bahnar stammelandsbyer, der ligger i det omkringliggende område (Der er ca. 5 timers gang, klassificeret fra let til moderat). I passerer kassava- og sukkerplantager og adskillige landsbyer på pæle. Efter frokost er der mulighed for at sejle tilbage til landsbyen i en lokal udhulet trækano. Om aftenen besøges landsbyen Rong, hvor ”kommunehuset” er den vigtigste bygning i landsbyen og bruges ikke kun til festivaler og landsbymøder, men det fungerer også som domstol for de lokales retssager og stammelovovertrædelser.

Dag 13:
Kon Tum - Lake Lak

I dag kører I sydpå gennem det centrale højland til Buon Me Thuot, Dak Lak-provinsens administrative centrum og det vestlige højlands uofficielle hovedstad. I området findes der mange mindretals Ede-landsbyer, og I skal tilbringe natten i en bungalow lidt sydpå nær Lak Søens bred i maleriske omgivelser. Der er tid til at udforske området til fods, på cykel eller med kajak.

Dag 14:
Lake Lak - Nha Trang

Tidligt af sted med båden for at opleve solopgangen på Lak søen. Derefter fortsættes til fods til landsbyen Yang Tao, hvor I lærer om, hvordan dette lille samfund producerer keramik og høster kakao. Senere fortsættes sydpå med bus ned til de kystnære sletter, og I ender i fisker- og badebyen Nha Trang. Et af de mest imponerende Cham-tårne kan ses i udkanten af byen ved jeres ankomst.

Dag 15:
Nha Trang

Nha Trang er kendt for sit klare, varme vand, den skønne, hvide sandstrand og en strandpromenade, hvor I kan nyde lækre fisk og skaldyr, Der er planlagt en sejltur til nogle af de fjerntliggende øer for at svømme og slappe af.

Dag 16:
Nha Trang - Ho Chi Minh

Om eftermiddagen oplever I en anden side af byen med et besøg i det travle Distrikt 3, der er en labyrint af smalle gader med små boder og lokale markeder, hvor der sælges alt fra frugt til dvd'er. I passerer huse, kirker og skoler, det alle ligger klemt inde i små bygninger i de smalle gyder. Det er et fascinerende samfund og blot et stenkast fra byens centrum. I skal nyde en traditionel, vietnamesisk kaffe og en ”banh mi” – en nybagt, fransk baguette med lækkert fyld.
Sluttelig besøger i en såkaldte hemmelige våbenbunker, beliggende i et stille kvarter og gemt bag en lem i gulvet, der skjuler en kælder fyldt med rifler, granater og ammunition. Bunkeren spillede en nøglerolle i TET-offensiven i 1968, og fungerede som base hvorfra Viet Congs "Team 5" begyndte deres angreb.

Dag 17:
Ho Chi Minh- Mekong Delta

Af sted til Can Duoc hvor I går ombord på den specielt chartrede flodbåd. At rejse rundt i kanalerne med båd, er langt den bedste måde at se deltaet på. I passerer landsbyer med huse på pæle, masser af rismarker og småindustrier, mens I glider stiller og roligt ned ad Mekong-floden til Cho Gao. Her går i land for at besøge det hyggelige, lokale marked. Der fortsættes til Thoi Son Island, hvor I møder de lokale beboere og sejler med en sampan gennem de skyggefulde åer og kanaler. Tilbage på jeres båd sejler I til Cai Be for at fortøje og overnatte om bord på båden.

Dag 18:
Mekong Delta

Det er det hele værd at stå tidligt op for at opleve det fantastiske flydende marked i Cai Be, hvor handelen foregår livligt mellem bådene – måske I selv har lyst til at prøve at slå en god handel af. Der er flere stop bl.a. på nogle af øerne og nogle af de mange familie virksomheder, der er beliggende langs kanalerne. Længere nede af floden gøres stop i Long Xuyen Sadec, hvor I besøger både Quach Templet og det farverige, lokale marked. Sluttelig fortsættes gennem Lap Vo kanalen til Long Xuyen.

Dag 19:
Mekong Delta - Ho Chi Minh

I siger farvel til besætningen og returnerer til Ho Chi Minh. Resten af dagen er fri.

Dag 20:
Ho Chi Minh

I tager en kort køretur ud af byen til de berygtede Cu Chi Tunneler, der dannede en utrolig underjordisk kommandobase for de 10.000 Viet Cong-tropper, der var en vigtig del af Tet-offensiven i 1968. Det er mulighed at kravle gennem en lille, specielt tilpasset del af tunnellerne, hvis I bil opleve de små og klaustrofobiske forhold, soldaterne levede i. Retur til Ho Chi Minh, hvor resten af dagen er fri.

Dag 21:
Afrejse Vietnam

Rejsen ender i Ho Chi Minh, og I køres til lufthavnen for hjemrejse til Danmark.

Priser

Turen begynder - Turen slutter
Turpris inkl. fly
9. nov 2025 - 29. nov 2025
29.990,-
14. dec 2025 - 3. jan 2026
29.990,-
18. jan 2026 - 7. feb 2026
30.990,-
15. feb 2026 - 7. mar 2026
30.990,-
22. feb 2026 - 14. mar 2026
30.990,-
15. mar 2026 - 4. apr 2026
30.990,-
8. nov 2026 - 28. nov 2026
30.990,-
13. dec 2026 - 2. jan 2027
30.990,-

Prisen inkluderer

  • Flybillet Danmark-Hanoi og Saigon-Danmark
  • Skatter og afgifter
  • Rundrejse med engelsktalende rejseleder
  • Tur i følge program
  • 19 x morgenmad, 5 x frokost, 6 x middag
  • 14 nætter standard hotel, 2 nætter enkel båd, 1 nat enkel tog, 2 nætter standard junke, 1 nat standard lodge
  • Transport i bus, tog, båd og fly
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
  • Rejseforsikring
  • Øvrige måltider

Om "Turen begynder - Turen slutter"

Bemærk at dato for "Turen begynder" er den dag du mødes med gruppen på rejsemålet. Afrejse fra Danmark kan være dagen før nævnte dato. "Turen slutter" er den sidste dag på Explore turen, dvs. afrejsedato fra rejsemålet.

At rejse med Explore

Rejserne foregår i små internationale grupper på max. 10-16 personer med engelsktalende turleder. Typisk vil halvdelen af gruppen bestå af par og den anden halvdel singler. Minimumsalder er 14 år. Med mindre andet er beskrevet er indkvarteringen baseret på "delt dobbeltværelse". Der er således ikke tillæg for at rejse alene, hvis man deler værelse med en anden rejsende. På nogle ture kan der dog mod betaling bestilles enkeltværelse.

Vietnam flag

Vietnam

Den store Vietnam rejse