Find din drømmerejse

Exotic Beach Holidays, Island Hopping Adventures, Guided Tours, and Multigenerational Trips

Filtre

Hanoi

Hanoi

Vietnams smukke og travle hovedstad og landets næststørste by med ca. 8,5 mio indbyggere, og mange af disse kan ses tidligt om morgenen udøve tai chi ved Hoan Kiem søen, den største af byens 5 søer. Området øst og syd for Hoan Kiem bærer tydeligt præg af den franske kolonitid med sine smukke brede boulevarder og franske arkitektur.
Besøg også den gamle bydel (nord for søen) og gå på opdagelse i de mange hyggelige gader og stræder. Mange af husene er ikke mere end 3 meter brede og en del gader er opkaldt efter de erhverv, der for mange generationer siden blev udøvet i disse som f.eks. Silkegaden, Kyllingegaden og Sølvgaden. Her ligger også det store marked Dong Xuan, hvor der sælges alskens ting og sager – husk at prutte om priserne. Brug en aften på at se det berømte vanddukketeater, hvor dukkerne føres hen over vandoverfladen, der danner scenen. Dukketruppen fra Hanoi er af særlig høj kvalitet og har tidligere været på turné med denne specielle teaterform i store dele af verden, heriblandt Danmark.
Nyd stemningen og ikke mindst den skønne duft fra byens spændende gadekøkkener, og snyd ikke dig selv for at prøve Hanois berømte og karakteristiske madkunst i et af de tusindvis af spisesteder. Vietnameserne går meget op i madhygiejne, og du kan trygt spise maden fra gadekøkkenerne, men er man til 5 stjernede restauranter, findes det også.
Byen har en perlerække af historiske monumenter og spændende seværdigheder, som f.eks. Litteraturens Tempel, Den etbenede Pagode i den lille lotus sø, Vanddukketeateret og også den store landsfader Ho Chi Minh’s Mausoleum, hvor han ligger balsameret i en glaskiste. Hanoi er samtidig udgangspunktet for ture til den smukke Halong Bugt og Sapa.

Klima

Hanoi
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dagtemperatur
Nedbør i mm.
Dagtemperatur
20°C
20°C
23°C
28°C
32°C
33°C
33°C
32°C
31°C
29°C
25°C
22°C
Nattemperatur
20°C
20°C
23°C
28°C
32°C
33°C
33°C
32°C
31°C
29°C
25°C
22°C
Nedbør i mm.
21
28
42
97
183
243
259
298
228
125
57
18
Nedbørsdage
11
12
15
14
15
15
16
17
14
11
8
6
Solskinstimer
3
2
2
4
6
6
6
6
6
5
5
4

Rejser til Hanoi