Ø-hop i Siambugten på business class
15 dage, Individuel rejse på business class inkl. fly, hotel og transport
Afslappet luksus ø-hop i Siam-bugten. Bo direkte til fantastisk smukke strande, i villaer med privat pool.
Koh Phangan og Koh Samui er indbegrebet af lækker Boheme-stemning. Nyd fantastiske middage under palmerne langs de smukke strande, tag på opdagelse i den smukke natur og træk jer tilbage til jeres private oase når natten falder på.
På begge øer bor I i villaer med privat pool og en høj grad af privatliv.
I flyver på business class t/r Bangkok, med enestående service ombord.
Ønsker I at forlænge rejsen med nogle dage på naboøen Koh Tao eller med storby-stop, er det muligt, ligesom hotellerne kan ændres.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Santhiya Koh Phangan
Santhiya Koh Phangan
Santhiya betyder naturlig skønhed, og det er lige præcis det, I får her: et lækkert resort der er bygget i thai-stil i harmoni med naturen. Alle krummelurer er håndskårne. og hvert år renoveres alle værelser så alt altid fremstår indbydende og smukt.
Resortet strækker sig fra den private strand op ad klipperne, og værelser og villaer ligger spredt i den smukke tropiske have. Alt er velholdt og smukt i lækre materialer, der falder naturligt ind i naturen. Her kan I nyde fantastisk service og en ro, der alle steder skinner igennem. Dagene kan bruges med yoga på stranden, fitness, vandsport som f.eks. havkajak og paddleboards samt kokkeskole. Ved stranden ligger en skøn pool med vandfald og små bassiner mellem klipperne, samt ”salaer”, hvor I kan nyde en dejlig massage med bølgeskvulp som baggrund.
Oppe ad skrænten, i forbindelse med værelserne, ligger en infinity pool med udsigt over hele bugten. De 2 restauranter serverer lækre retter og en overdådig morgenmad, og ønsker I at spise andre steder, kan I gå langs stranden og finde flere restauranter, der serverer lækkerier under palmerne. Der findes også en lille gade med småbutikker 400 m nede af stranden. Alle værelser og villaer er lækkert indrettede i teaktræ og varme farver og har alle moderne faciliteter. Vores mest brugte værelseskategorier er:
Supreme deluxe værelse i bygningen med udsigt til pool og hav.
Supreme deluxe pool access med direkte adgang til infinity poolen.
Hideaway pool villa på 115 m2 med stor privat pool samt solterrasse
Seaview pool villa identisk med Hideaway pool villa men med delvis havudsigt.
Royal Grand Pool villa på 197 m2 med plads til op til 8 personer og med stor, privat pool og havudsigt.
Området omkring resortet er kuperet, men alle steder kan man blive kørt til i golfvogne. Transfer fra Koh Samui er med resortets egen speedbåd direkte til bådebroen. Ved voldsomt vejr sejles med den almindelige færge.
Et meget smukt og luksuriøst resort med en fantastisk beliggenhed og de smukkeste solnedgange.
Saii Koh Samui Villas Choengmon
Saii Koh Samui Villas Choengmon
Et lækkert thai inspireret resort beliggende i fredelige omgivelser direkte ud til Hanuman Bays strand. Hotellet er forbehold gæster over 12 år.
Her får I et resort med et meget højt serviceniveau, utroligt lækre suiter og villaer, der alle har privat plunge pool, og smukke omgivelser i den store tropiske have.
Hotellet har restaurant og bar, hvor I kan nyde lækre retter og drinks til en smuk solnedgang. Af øvrige faciliteter er et pool område ned til stranden med poolbar, fitness, yoga, kokkeskole samt en lækker spa-afdeling. Ønsker I at tage en tur til Chaweng by, er det blot 10 min. kørsel væk, og resortet tilbyder shuttlebus service.
Suiterne og villaerne ligger spredt i den smukke have, og er flot indrettede i lyse blå og beige nuancer. Alle er meget rummelige og har privat plunge pool og solterrasse samt alle moderne faciliteter. De fås med udsigt til enten haven eller stranden.
Resortet har mange små-projekter for miljøet som genopretning af koralrev, affaldsminimering mm. Et helt igennem lækkert resort med masser af plads til privatliv.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse til Bangkok på business class og herfra videre til Koh Samui.
I flyver på business class, undtagen mellem Bangkok og Koh Samui
Dag 2:
Ankomst Koh Phangan
Ved ankomst til Koh Samui venter jeres chauffør og kører jer det lille stykke til havnen, hvorfra Santhiya's speedbåd venter jer. Sejlturen tager en lille time, og undervejs kan I nyde den fantastiske udsigt til de små øer I passerer. I sejler direkte til resortets bådebro og den smukke strand omgivet af frodig jungle og slanke palmer. I checker ind i jeres villa lækre villa på 115 m2 med stor privat pool og kan slappe af i private omgivelser.
- Overnatning: Santhiya Koh Phangan
Dag 3-7:
Koh Phangan
Koh Phangan byder på strandliv, smuk natur og et begrænset byliv. Her kan I sejle i havkajak langs stranden og se øen fra vandsiden, leje en longtailbåd og sejle til øde strande, eller I kan bare nyde udsigten fra jeres private liggestol ved egen pool eller den fælles pool. Til jeres villa er tilknyttet butler service.
Hvis I har mod på det, kan der lejes knallert, så I kan køre rundt på øen. Der er ikke meget trafik, men vejene er ikke alle steder gode. Midten af Koh Phangan er grøn og frodig jungle med smukke vandfald og udkigspunkter, og der er gode vandreruter.
Langs stranden finder I små lokale restauranter, som I kan vælge at få en drink på, mens I nyder en fantastisk solnedgang.
- Overnatning: Santhiya Koh Phangan
- Forplejning: Morgenmad
Dag 8:
Koh Phangan - Koh Samui
Turen går i dag til Koh Samui. Efter den korte bådtur venter jeres chauffør i havnen og kører jer til Det skønne Saii Koh Samui Samui Bophut. Resortet ligger direkte til en fantastisk strand og en kort køretur fra Fisherman’s Village i Bophut samt Chaweng. De næste 6 dage kan I nyde jeres fantastiske pool villa.
- Overnatning: Saii Koh Samui Villas Choengmon
- Forplejning: Morgenmad
Dag 9-13:
Koh Samui
Koh Samui har masser at byde på, uanset om I er til oplevelser til lands eller til vands. I bor direkte ud til en 300 m lang, hvid sandstrand, der kun deles med et andet resort, og det er det eneste sted på Koh Samui, hvor I kan snorkle på et lille rev fra stranden.
Chaweng by, som ligger 10 min kørsel væk, har et stort udvalg af markeder og restauranter, så der er masser at kigge på, hvis I tager en tur hertil en aften. Men vi tænker, I nok vil skynde jer hjem til jeres egen lille oase i behørig afstand til det til tider hektiske liv i byen. Alternativt har Bophut lækre små restauranter og gågade omkring Fisherman’s Village.
- Overnatning: Saii Koh Samui Villas Choengmon
- Forplejning: Morgenmad
Dag 14:
Koh Samui - hjemrejse
Turen mod Danmark påbegyndes. I køres i lufthavnen og rejser først med fly til Bangkok og herfra på business class til Kastrup.
- Forplejning: Morgenmad
Dag 15:
Ankomst Danmark
Priser
Rejsen inkluderer:
- Fly Danmark - Bangkok t/r på business class, Bangkok - Koh Samui t/r på economy class.
- 6 nætter på Santhiya Koh Phangan i seaview pool villa
- 6 nætter på Saii Koh Samui Bophut i pool villa
- Morgenmad alle dage
- Alle transfers med bil og båd
- Alle skatter og afgifter
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Tilkøbsmuligheder:
- Rejsen kan forlænges med storby-stop eller Koh Tao
- Kontakt os for andre hotelmuligheder og værelseskategorier
Ikke inkluderet
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
Generelle betingelser:
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter

Koh Samui: Kajak ved Angthong Marine National Park
Heldagstur
Afhentning på hotellet og transport til molen, hvorfra I stiger ombord i en båd. En let morgenmad serveres ombord, mens guiden giver en introduktion til Angthong National Park. I havkajaker udforskes den smukke kyst ved Mae Koh. Vi sætter kajakerne på stranden, hvorfra I går en nem, men spektakulær vandretur gennem tæt regnskov, før I ankommer til den grønne lagune.
Tilbage på båden bliver der serveret en god frokost, mens I sejler gennem den smukke parks nordlige region. Ankomst til øen Koh Wao, også kaldet Dragon Island. Her har I valget mellem at tage på guidet tur og udforske grotter og bizarre klippeformationer, eller I kan bruge eftermiddagen på at snorkle, svømme eller bare slappe af. Båden har et stort soldæk for de, der gerne vil solbade.
Sidst på eftermiddagen returneres der til Koh Samui og hotellet. (GV-USM106)
Turens varighed: ca. 9 ½ time.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Koh Samui: Koh Samui´s højdepunkter
Halvdagstur
Koh Samui er en lille ø, så på en halvdagstur kan man sagtens nå at se de største attraktioner. Turen starter ved templet Wat Phra Yai og fortsætter til den store siddende Buddha, som ofte optræder på postkort og billeder fra Koh Samui.
Vi kommer også forbi smukke vandfald og oplever aber, der her på Koh Samui benyttes som små hjælpere i det daglige arbejde. Hver dag klatrer de op i palmetræerne og henter kokosnødder til deres ejere. Dagen ender i byen Nathon, hvor I kan shoppe, før der er transport tilbage til hotellet.(GV-USM001)
Turens varighed: ca. 4-5 timer.
Max. 4 personer

Koh Samui: Middag på vandet
Aftenudflugt
Nyd en dejlig eftermiddagssejltur langs Koh Samuis kyst. I får mulighed for at hoppe i vandet og nyde en svømmetur, eller blive ombord den autentiske træsejlbåd og nyde stilheden.
I ankommer herefter til den lille ø Koh Som, der ligger ud for Koh Samuis kyst. Den er kendt for sine smukke strande og unikke kalkstensformationer. Her nyder I middagen i solnedgangen inden I sejler tilbage til Koh Samui med stjernehimlen over jer.(GV-USM201)
Turens varighed: 3 timer.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.