Ø-hop til Koh Lanta, Phi Phi & Phuket
Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport
Et fantastisk ø-hop i Thailand, til 3 øer, der hver især tilbyder noget forskelligt. Koh Lanta byder på kilometer lange strande og afslappet stemning, Phi Phi har Robinson Crusoe stemning og fantastisk snorkling, mens Phuket er et slaraffenland for shoppere og eventyrlystne gæster.
Det er muligt at forlænge rejsen med ophold f.eks. i Krabi, Khao Lak eller med storbystop i Bangkok, Dubai eller Singapore. Hotellerne kan ændres, såfremt det ønskes.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Kata Palm Resort & Spa
Kata Palm Resort & Spa
Et dejligt hotel i smuk thailandsk stil, i hjertet af den hyggelige by Kata.
Et atmosfærefyædt hotel med de to store lagune poolområder som midtpunkt. Hele vejen gennem resortet snor de sig med små palmeøer og børneområder integreret, og med en swim-up bar. Der findes også en pool på taget af resortet med en fantastisk udsigt. Her er også et lille fitness-rum, spa-afdeling samt legerum for de mindste.
Værelserne er indrettede i lækker thai-stil og har alle moderne faciliteter. De er store og rummelige og har alle balkon, med udsigt til have eller pool. I de fleste af værelserne kan der bo 2 voksne og 2 børn under 12 år.
Hotellet ligger i Kata by, 5 min gang fra stranden.
Et virkelig skønt familieresort hvor Thailand skinner igennem på service, indretning og atmosfære.
Phi Phi Relax Beach
Phi Phi Relax Beach
En skøn oase, der ligger direkte på en 600 meter lang, fantastisk strand, omgivet af frodig jungle og svajende palmer. Under palmerne, langs stranden ligger de rustikke bungalows, i autentisk thailandsk stil og med udsigt til havet eller junglen.
Ved ankomst her vil I med det samme mærke den fantastiske atmosfære som det familie-ejede resort har - og det er nok derfor så mange kommer igen.
Alle de rustikke bungalows er enkelt indrettede, med en privat terrasse eller balkon, og badeværelserne er nyrenoverede. Her er deluxe bungalows med aircondition, men også bungalows med kun vifte hvis I foretrækker det. Ekstra opredning tilbydes i form af en madras med myggenet.
Hotellets strand er en af de smukkeste og mest fredelige strande på Phi Phi, og I kan nyde freden ved hotellets hyggelige strandbar og restaurant der tilbyder retter af høj kvalitet til rimelige priser, hvor en hovedret koster omkring kr. 50. I kan også få en afslappende massage på stranden, under palmerne til lyden af bølgerne.
Det tager cirka 25 minutter at sejle med longtailbåd til Ton Sai som er byen på Phi Phi, men I kan også vælge at vandre en times tid gennem junglen (og så måske tage en båd tilbage hvis varmen overmander jer)
Vi kan dog varmt anbefale jer at nyde freden og de smukke omgivelser omkring hotellet - jeres øvrige destinationer vil uden tvivl byde på mere interessant byliv end Phi Phi.
Hotellet tilbyder fiske- og snorkelture samt ture i longtailbåd til omkringliggende strande.
Det perfekte sted til jer der værdsætter det enkle liv, i vandkanten. Her er ikke swimmingpool.
Southern Lanta Resort
Southern Lanta Resort
Et dejligt bungalow-hotel på den fine og børnevenlige Klong Dao Beach hvor der er hyggeligt aftenliv under palmerne.
Hotellet er enkelt, men har en fantastisk atmosfære og en god beliggenhed direkte til den dejlige strand. Her kan I gå en tur om aftenen og finde en lille lokal restaurant hvor I kan spise med tæerne i sandet, og nyde den magiske solnedgang.
Brug dagene på ture med longtailbåd til de nærliggende øer, gå på opdagelse i junglen og sejl i kano gennem mangroven. Eller bare nyde udsigten fra en hængekøje i haven. Måske slutte dagen at med skøn massage i palmernes skygge, med udsigt til stranden. Her 2 swimmingpools, en tennisbane, og et (meget) lille fitnesslokale.
Hotellet har ca. 100 bungalows der ligger spredt i haven som strækker sig helt ned til stranden. Her er flere forskellige bungalowkategorier, til par eller familier med børn, hvor der er ekstra plads. Alle har aircondition og en lille terrasse, og alle moderne faciliteter.
Morgenmaden indtages i restauranten med udsigt til strand og hav. Til aften dækkes op under palmerne, hvis I ikke slentrer ned ad stranden og spiser på en af de andre hyggelige restauranter i vandkanten.
Et hotel hvor I kan smide skoene og virkelig være på ferie på Thailands strande.
Alternative
Best Western Premier Bangtao Beach Resort
Best Western Premier Bangtao Beach Resort
Et dejligt strandhotel på Bang Taos lange, fine strand med lokale restauranter langs stranden og lidt små-butikker i området.
Her bor I i rolige og tropiske omgivelser, med hyggelige restauranter langs stranden og et par butikker. Resortet ligger i en smuk have, med 2 pool-områder, den ene med swim-up bar hvorfra I kan nyde udsigten til stranden. Her er 2 hyggelige restauranter der serverer lækker thai-mad og vestlige retter, mens baren serverer drinks med udsigt til en magisk solnedgang og til havet.
Her er børnepool, fitnessfaciliteter og fra receptionen er det muligt at bestille udflugter til f.eks. Khao Sok Nationalpark eller nogle af de smukke øer i området. Ønsker I at komme til en større by med mere shopping tager det ca. 25 minutter at køre til Patong.
Værelserne er store og lyst indrettede ,med balkon med udsigt til haven eller mod havet. Der kan bo op til 2 voksne og 2 børn under 12 år på samme værelse.
Et dejligt og meget rost resort, i et fredeligt område.
Saii Phi Phi Island Village Beach Resort
Saii Phi Phi Island Village Beach Resort
Et lækkert resort i rustik stil beliggende mellem junglen og 800 m privat hvid sandstrand. Her får I afslappet luksus i en smuk oase på et af Phi Phi's bedste hoteller.
De smukke palmetækkede bungalows ligger spredt i en stor tropisk have, og her kan I nyde freden og Phi Phi øernes skønhed, mens I har alle faciliteter til jeres rådighed. I kan slappe af i en hængekøje på den smukke strand, benytte en af hotellets 2 pool områder, få lækre spa-behandlinger, dyrke yoga og tennis.
På stranden er der alle former for vandsportsmuligheder, som paddleboard og havkajak, men dykkercenteret kan sørge for at I også får oplevet den smukke verden under havets overflade. Er I mere til landliv er her en 9 km lang cykelrute som gennem jungle og langs kysten.
Her er 3 restauranter at vælge imellem, som serverer lækre retter – både seafood, thai- og internationale retter. Går I gennem resortet er der små lokale restauranter I også kan vælge, og fortsætter I forbi ligger der en anden smuk strand.
Her er i alt 200 stråtækte bungalower bygget i harmoni med omgivelserne. De er fordelt i flere kategorier, og de fleste er med udsigt til den tropiske have. Suiterne er med udsigt til havet. Superior bungalowerne fremstår som de oprindelige bungalower - deluxe bungalower samt suiter er renoverede.
Resortet ligger 20 min. i longtailbåd fra Phi Phi by.
Rawi Warin Resort & Spa
Rawi Warin Resort & Spa
Et lækkert resort med masser af faciliteter på den sydlige del af Koh Lanta ved Klong Nin Beach.
Hotellet ligger direkte på stranden, og strækker sig ind i landskabet, hvor de 185 værelser og villaer ligger fordelt i en smuk tropisk have.
Her får I masser af faciliteter: flere pool-områder, tennisbaner, fitness, inden- og udendørs legeplads, spa-afdeling, yoga-center, cykler (gratis), havkajakker (gratis) samt flere gode restauranter. På stranden er også en lang badebro samt hav-pool, så det er lettere at bade ved lavvande eller hvis der er bølger.
Ønsker I at spise mere lokalt, er der en kort gå-tur langs stranden til små, hyggelige restauranter.
Værelserne og villaerne er på min 45 m2 og er lækkert indrettede i moderne thai-stil. Der er gratis wifi på hele resortet. Værelserne vender mod havet, men man kan ikke booke garanteret havudsigt. Der kan bo op til 2 voksne og 2 børn under 12 år sammen.
Området er kuperet og snor sig mellem karpe-damme og palmer. Det er muligt at blive kørt i golfvogne rundt på resortet.
Et virkelig dejligt resort i fredelige omgivelser.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark til Phuket
Dag 2:
Ankomst Phuket
Ved ankomst til Phuket lufthavn venter jeres chauffør og kører jer til Kata, hvor I checker ind. Phuket har alt – masser af shopping, byliv og gode strande. Her er det muligt at dyrke alskens former for vandsport, eller I kan tage til strande, som kun meget få andre finder frem til. Er I til oplevelser, tilbydes der mange forskellige udflugter, som kan bookes på jeres hotel eller i byen.
- Overnatning: Kata Palm Resort & Spa
Dag 3-6:
Phuket
Nyd poolen og stranden eller tag på en af de mange udflugter der tilbydes: aftenshows i Simon Cabaret eller Phuket Fantasea, bådture med snorkling, ture til nationalparker og meget andet. Vil I gøre lidt indkøb, er der et hav af markeder og butikker, I kan opsøge. Solnedgangene nydes bedst med en drink på stranden, inden I finder aftenens valgte restaurant – her findes alt fra lækre gadekøkkener til fine dining.
- Overnatning: Kata Palm Resort & Spa
- Forplejning: Morgenmad
Dag 7:
Phuket - Phi Phi
Morgenmaden nydes på jeres hotel, inden chaufføren henter jer og kører jer til havnen. Båden til Phi Phi Island tager ca. 2 time, og I kan nyde udsigten til de mange kalkstensøer og det azurblå hav.
Ved ankomst til Phi Phi Islands havn, venter hotellets folk jer, og I sejles det sidste stykke med longtailbåd til hotellet.
Check ind I jeres valgte bungalow og begiv jer på stranden. Til aften serveres lækre retter i restauranten.
- Overnatning: Phi Phi Relax Beach
- Forplejning: Morgenmad
Dag 8-9:
Phi Phi
Nyd den fantastiske solopgang og en kop kaffe fra jeres balkon inden dagen rigtig begynder. Der er ikke så meget, man skal tage stilling til på Phi Phi, det er det, der er dejligt: I kan snorkle til højre eller til venstre, starte på en ny bog eller få en skøn massage. Der findes et par restauranter langs stranden, når sulten eller tørsten melder sig. Hotellets vandsportscenter tilbyder flere typer af vandsport og dykkerture, eller I kan booke en tur med båd til f.eks. Maya Beach, hvor havskildpadderne ligger (på dybt vand så der skal snorkles) eller til nogle af de andre fine strande.
- Overnatning: Phi Phi Relax Beach
- Forplejning: Morgenmad
Dag 10:
Phi Phi - Koh Lanta
I dag går turen retur til havnen og med færge til Koh Lanta. Færgeturen tager ca. 1 time og ved ankomst til Koh Lanta havn venter jeres chauffør og kører jer til jeres hotel.
Koh Lanta er en lækker ø med lange hvide strande omkranset af palmer, et afslappet tempo og smårestauranter i strandkanten. I kan sparke skoene over i hjørnet og tage opholdet på bare tæer.
- Overnatning: Southern Lanta Resort
- Forplejning: Morgenmad
Dag 11-14:
Koh Lanta
Nyd dagene ved strand og pool, sejl med havkajak langs den fine strand og tag en aftentur til Saladans markeder, hvor I kan shoppe og spise en god middag på en af byens restauranter. Stranden indbyder til lange gåture. Husk at lidt bath med så I kan købe jer noget køligt at drikke undervejs, eller få en skøn massage under palmerne med udsigt til havet.
Er I til at opleve lidt mere, har Koh Lanta masser af udflugtsmuligheder til lands og til vands. I kan vælge en formiddag på kokkeskole, sejle havkajak gennem mangroven, klatre i nationalparken eller tage på bådtur til nogle af de omkringliggende øer, som har fantastiske snorkel-muligheder. Longtailbådene ligger på stranden, og der sørges som regel for både snorkeludstyr, frokost og drikkevarer på turene.
- Overnatning: Southern Lanta Resort
- Forplejning: Morgenmad
Dag 15:
Koh Lanta - hjemrejse
Sidste feriedag. Jeres chauffør henter jer på hotellet, og kører jer til lufthavnen.
- Forplejning: Morgenmad
Dag 16:
Ankomst til Danmark
Priser
Rejsen inkluderer:
- Fly fra Danmark - Phuket // Krabi - Danmark
- 5 nt på Kata Palm Resort i deluxe værelse
- 3 nt på Phi Phi Relax Beach i airconditioned deluxe bungalow
- 5 nt på Southern Lanta i superior bungalow
- Morgenmad alle dage
- Alle transfers med bil og båd
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Tilkøbsmuligheder:
- Skift Phuket hotellet til BW Premier Bangtao Beach i deluxe garden view værelse fra kr. 600,- pr. voksen
- Skift Phi Phi Phi hotellet til Saii Phi Phi Island Village i deluxe garden bungalow fra kr. 400,- pr. person
- Skift Koh Lanta hotellet til Rawi Warin i deluxe værelse fra kr. 600,- pr. person
- Rejsen kan forlænges med storby-stop eller andre øer
Ikke inkluderet:
- Rejse- og afbestillingsforsikring
Generelle betingelser:
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter

Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Rok Island og Haa Island
Heldagsudflugt
Denne heldagsudflugt tager jer med til nogle af de smukkeste og stadigvæk forholdsvis ukendte strande ved Rok øerne, bestående af de to små øer Koh Rok Nok og Koh Rok Nai. Øerne er kun adskilt af et lille stræde og består af de hvideste sandstrande, krystalklare vand og farvestrålende koralrev.
På sejlturen til Rok øerne, gør I korte stop ved Phi Phi Leh og Koh Haa. Her er der mulighed for at hoppe i vandet i naturskønne og eksotiske omgivelser og udforske både den thailandske skærgård ved Phi Phi Leh og det imponerende liv under havets overflade ved Koh Haa. Når I ankommer til Rok øerne bestemmer I selv, om I vil bruge tiden i vandet med snorkelmaske på, slappe af på stranden eller udforske øerne med kamera.
Der er en lækker frokost inkluderet i turen, inden I vender tilbage til hotellet og civilisationen.(GV-HKT112/KLK103)
Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: I James Bonds fodspor
Heldagsudflugt
Denne heldagsudflugt tager udgangs punkt i den lille ø, Khao Phing Kan, der også går under det mere mundrette navn James Bond Island. Øen kom på verdenskortet i Agent 007-filmen fra 1974, The Man with the Golden Gun. Den ligger i den smukke Phang Nga bugt, kendt for sine enorme kalkstensklipper og smaragdgrønne vand.
I starter dagen ved Koh Panak, hvor I til fods udforsker klippehulen og kommer helt tæt på disse fantastiske formationer. I kommer rundt på James Bond Island og ser blandt andet den berømte klippe Koh Tapu, som tager sig smukt ud på alverdens fotografier fra Thailand. I er her så tidligt, at I undgår de store turistmasser og kan nyde klippen i ro. I får mulighed for at tage en tur i kajak ved Lod Nai cave imellem klipper og mangroveskov inden I ankommer til Panyee Village, hvor I får serveret en skøn traditionel thai frokost. I slutter dagen af på stranden i Phang Nga bugten, hvor der er god tid til at slappe af og nyde solen. (GV-HKT110/KLK102+KS)
Turens varighed: 7.00-15.00. I hentes på hotellet kl. 4.30-6.00 og køres tilbage til hotellet, når turen slutter kl. 15.00.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket: Det bedste af Phuket
Halvdagstur
Brug en halv dag af jeres ferie på at udforske Phuket, der foruden skønne strande og frodig natur, byder på en rig og fascinerende kultur. Denne udflugt tager jer med rundt til de flotteste og vigtigste attraktioner omkring Phuket.
I starter med en imponerende udsigt over kysten fra Karon Viewpoint. I får en introduktion til buddhistiske traditioner og den buddhistiske livsstil ved Wat Chalong og I får et indblik i, hvordan asiatisk og europæisk arkitektur kan blandes ved Sino-Portuguesse Chinpracha House. I besøger naturligvis også den ikoniske Big Buddha statue, der står som et vartegn for Phuket.(GV-HKT001)
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Surin Islands
Heldagsudflugt
Surin øerne byder på et af Thailands bedste snorklingområder. Lange, brede og lavtliggende koralrev giver mulighed for at komme helt tæt på livet under havets overflade. Er I nybegyndere indenfor snorkling, er denne tur en oplagt mulighed for at blive fortrolig med masken og vandet uden at gå på kompromis med oplevelsen.
Øerne er et uspoleret paradis med lange hvide sandstande og grønne skove omgivet af turkisblåt hav. I gør flere stop undervej på sejladsen, blandt andet ved Ao Mae Yai, der er den bedst kendte strand i området. I kommer også til Surin National Park Beach, hvorfra der er gode vandreruter, hvilket giver et godt afbræk i de mange oplevelser i vandet.
Der bliver serveret frokost ved Surin National Park Beach. (GV-HKT114/KLK105)
Turens varighed: Kl. 5:30-17:00. I bliver hentet på jeres hotel og kørt tilbage, når turen slutter.
Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr.
Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt.

Phuket: Det Thailandske køkken
Halvdagstur
Kom helt tæt på det thailandske køkken på denne halvdagstur. Dagen starter på det lokale marked, hvor hundredevis af eksotiske frugter, grønsager og krydderier ligger side om side. I får en introduktion til de ingredienser, der skal bruges i dagens ret.
Efterfølgende bliver I kørt til det lille landsted, der danner rammen om dagens madlavningsoplevelse. Her er der fred og ro langt væk fra storbyens larm. Køkkenet er indrettet efter de thailandske traditioner og menuen byder naturligvis på autentiske thairetter. Efter tilberedelsen af maden, kan I nyde et dejligt hjemmelavet måltid i smukke og rolige omgivelser, inden I bliver kørt tilbage til jeres hotel.(GV-HKT002)
Turen afgår dagligt, men er I afsted på en søndag, vil det være muligt at besøge Old Phuket Town.
Turen varer 4 timer og kan afgå kl. 9:00-13:00 eller 12:00-16:00.

Koh Lanta: Traditionel thailandsk madlavning
Halvdags tur
Her er der en unik mulighed for at deltage i en traditionelt thailandsk madlavnings kursus. Mød madelskere fra hele verden, nyd lækker thailandsk mad, og fordyb jer i den afslappede atmosfære på kokkeskolen. Thailandsk mad er kendt for sin kombination af sunde, spændende og lækre smagsoplevelser. Med en fleksibel og fantasifuld tilgang til madlavning, lærer I at lave en række spændende retter, herunder grøn thailandsk karry, duftende supper og kylling med cashewnødder i wok.
Her er der virkelig mulighed for at lære eller forbedre jeres madlavningsevner og til at kunne imponere venner og familie med nogle nye, lækre kreationer.
Instruktøren er ekspert i thailandsk madlavning og har en omfattende viden om forskellige andre køkkener pga. at have studeret både i Thailand og i udlandet. I vil kunne nå at lave op til 4 retter under kurset.
Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 4 timer

Koh Lanta: Tung Yee Peng Village & Lanta Old Town
Halvdags tur
På denne halvdagstur skal I besøge landsbyen, Tung Yee Peng, der er beliggende på Koh Lantas østkyst. Her kan I fordybe jer i øens traditionelle og fredelige gamle bydel. Mangroveskovene i Tung Yee Peng er næsten lige så store som selve øen og er tilgængelige via en bro.
I skal på bådtur ud at udforske mangroverne og se det mangfoldige lokale dyreliv, såsom farverige fugle, dyndspringere og vinkekrabber. Et ”must” på turen er besøg ved makakiaberne (også kaldet langhaleaber), der især lever i mangroveområderne, og som både svømmer og dykker.
Dernæst besøges Sea Gypsea Village, hjemsted for havsigøjnerne, der ankom til Koh Lanta for over 500 år siden. Disse indbyggeres oprindelse er usikker, men det menes, at de var de første bosættere i Andaman-kystregionerne i Thailand, Myanmar og Malaysia, og at de muligvis nedstammer fra en indonesisk gruppe kaldet Sea Dyaks. Deres fysiske træk adskiller sig fra de andre indbyggere i de lande, de bor i. Her kan I få et glimt af havsigøjnernes unikke og fascinerende kultur. I dag er der blot 2 landsbyer tilbage.
Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 3,5 timer