Hilton Hua Hin Resort and Spa
15 dage, Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport
Hilton Hua Hin Resort and Spa er velkendt af de mange, som besøger hotellet hvert år, og det forstår vi godt.
Her får I Hua Hin's bedste beliggenhed, god standard og store værelser med havudsigt. Rejser I som familie, kan der bo op til 2 voksne og 2 børn sammen.
Resortet har et skønt pool-område, der når helt ned til stranden, og der er kun få minutters gang til byens hyggelige natmarked. Ønsker I at opleve lidt mere, kan der arrangeres ture til f.eks. River Kwai og Koh Talu.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Hilton Hua Hin Resort & Spa
Hilton Hua Hin Resort & Spa
Hilton Hua Hin på stranden og i hjertet af byen, med mange genbesøgende.
Fra hotellets lobby kan I se ned til stranden, og der er kun få meter til Hua Hins charmerende bycentrum med fiskerestauranter, forretninger og det store marked.
Værelserne er store (minimum 42m²) og alle med privat balkon, hvorfra der er udsigt over stranden og havet. Hotellet har en stor lagune-formet swimmingpool med bar og vandrutsjebane til børn og barnlige sjæle. Af øvrige faciliteter kan nævnes fitnesscenter, sauna, tennis- og squash-baner.
Der kan bo op til 2 voksne og 2 børn under 12 år på oceanview og executive oceanview værelserne som er på 42m²
I suiterne kan der bo op til 2 voksne og 4 børn under 12 år (på 60-80 m²)
Executive værelser og suiter tilknytter sig lounge access med forfriskninger hele dagen, mulighed for at spise morgenmad i loungen, eftermiddags kaffe/the samt vin/drinks og let aftensmad.
Et godt hotel for jer der vil bo hvor det hele sker.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse fra Kastrup til Bangkok.
Dag 2:
Ankomst til Hua Hin
I Bangkok lufthavn, vender jeres chauffør og kører jer de godt 3 timer sydpå til Hua Hin. Selvom Hua Hin er en turistby, er det også en by, hvor mange thai'ere har deres normale liv, og det har også været den tidligere kongens foretrukne ferieby. Byen har derfor mange nuancer af nyt og gammelt, mellem livlige markeder og smukke templer. På Hilton bor I i oceanview værelser på 42 m2 med havudsigt.
- Overnatning: Hilton Hua Hin Resort & Spa
Dag 3-13:
Hua Hin
Nyd dagene på resortet, få en afslappende massage, hyg jer omkring poolen, gå ture langs stranden hvor der også kan dyrkes vandsport, eller I kan bestille udflugter til f.eks. Damnoen Saduak flydende marked, smukke vandfald, snorkeltur til Koh Talu eller til River Kwai. Når aftenen falder på, og temperaturen daler lidt, kan I besøge det spændende natmarkedet, hvor der handles med alskens varer, og hvor I kan finde flere gode gadekøkkener og restauranter.
- Overnatning: Hilton Hua Hin Resort & Spa
Dag 14:
Hua Hin - hjemrejse
En dejlig ferie er slut, og afhængig af jeres flyafgang, afhentes I på hotellet og køres til Bangkok Lufthavn for hjemrejse til Danmark. Der er ud-checkning fra hotellet kl. 12, og I kan bruge poolen samt har badefaciliteter til rådighed herefter. Hvis I ønsker værelset frem til afrejse, skal der bestilles 1 ekstra nat.
Dag 15:
Ankomst Danmark
Priser
Rejsen inkluderer:
- Fly t/r Bangkok inkl. bagage og forplejning
- Privat transfer t/r Hua Hin
- 12 nt på Hilton Hua Hin Resort i oceanview værelse inkl. morgenmad
- Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
Tilkøbsmuligheder:
- Opgradér til executive værelse med loungeadgang fra kr. 1.800,- pr. voksne
- Rejsen kan forlænges, og kombineres med storby-stop
Ikke inkluderet:
- Rejse- og afbestillingsforsikring
Generelle betingelser:
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser. Kontakt os for eksakt pris på ønsket afrejsedato.
Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv.
Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Udflugter
Hua Hin: Snorkeltur til Koh Talu
Heldagstur inkl. frokost
Allerede kl. 06.30 om morgenen kører I af sted på en to timers køretur syd for Hua Hin, hvorfra I sejler ud til den lille ø Koh Talu med sine hvide sandstrande og koralrev fyldt med farvestrålende fisk. Nyd en dag ved stranden med svømning, snorkling, afslapning på stranden eller trekking rundt på øen.
En lækker thai frokost serveres på en lokal resort restaurant. Turen varer ca. 9 timer. Husk at medbringe badetøj, håndklæde, solhat og solbriller. (GV-HHQ109)
Hua Hin: Sam Roi Yod Nationalpark
Heldagstur inkl. frokost
63 kilometer syd for Hua Hin ligger Khao Sam Roi Yod National Park også kaldet ”300 bjergtinder”. Området dækker ca. 98 kvadratkilometer med bølgende kalkstensbjerge, mangrovesumpe og strande. Undervejs kører vi langs ananasplantager til en uspoleret fiskerlandsby.
Der sejles en kort tur til Sam Phraya-stranden, hvorfra man går på en sti op til den kendte berømte grotte kaldet Tham Phraya Nakhon. Fra pavillonen Phra Thi Nang Khuha Kharuhat, som blev konstueret under Kong Rama V i 1890, har man en fantastisk udsigt til grotten.
Inden frokost er der tid til lidt afslapning på stranden, og herefter går turen tilbage mod hotellet. Turens varighed: ca. 6-7 timer. (GV-HHQ104)
Adgangsfee på 200 THB skal betales lokalt.
Hua Hin: Pala U vandfaldet
Heldagstur inkl. frokost
I afhentes på jeres hotel i Hua Hin/Cha Am kl. ca. 08.30 og kører ca. 1 time med minibus ad bjergvejen de 63 km mod nordvest. Med sine 16 ”etager” er Pala U vandfaldet et af Thailands største og er samtidig en del af Kaeng Krachan Nationalpark. Det smukke skovklædte område er også rigt fugleliv og sommerfugle.
Frokosten indtages på en lokal restaurant, og herefter kan I enten vælge at slappe af ved synet af det smukke vandfald, eller I kan snuppe jer en svømmetur, så husk at medbringe badetøj og håndklæde. (GV-HHQ102)
Hua Hin: Det bedste af Hua Hin
Heldagsudflugt
På denne udflugt kommer I rundt til alt det bedste området omkring Hua Hin har at byde på. I starter dagen med et besøg på Hua Hin Railway Station, hvilket er en af Thailands ældste og smukkeste togstationer med dens unikke arkitektur.
I fortsætter til Khao Hin Lek Fai, hvor der er en betagende udsigt over Hua Hin by. I besøger også Artist Village, hvor kreativiteten får frit løb blandt de mange kunstnere, der udstiller og sælger deres arbejde. Turen går videre Wat Hauymongkol og den berømte statue af den thailandske monk Laung Phor Tuad.
I slutter af i vinmarkerne ved Monsoon Valey, hvor I nyder en god frokost sammen med en vinsmagning af områdets vin. (GV-HHQ001)
Frokost og entré er inkluderet.


