Taman Negara
Taman Negara National Park siges at være verdens ældste regnskov om end Daintree Rainforest i Australien formentligt er 5-50 millioner år ældre! Taman Negara er rig på dyre- og planteliv og er hjemsted for nomadefolket Orang Asli, ”det oprindelige folk” der lever i og af skoven (og lidt af turisterne). Allerede på den 3 timer lange sejltur fra Kuala Tembeling til dit regnskovs-resort bliver du forkælet med smuk natur langs flodbredden. Udflugtsmulighederne i Taman Negara er mange. Tag på ”canopy walk” på hængebroer mellem de høje regnskovstræer, kravl ned i dybe flagermusgrotter, snup en dukkert i floden, tag på nattur med lommelygte sammen med jeres naturguide på jagt efter nattens dyr. Taman Negara er absolut et besøg værd, og du bor godt og smukt på regnskovs-resortet Mutiara Taman Negara.


