Laos & Cambodjas højdepunkter
15 dage, Individuel rundrejse med privat guide og chauffør
Oplev Laos og Cambodja med jeres helt egne private guide og chauffør.
I begynder rejsen med Vientianes smukke attraktioner og fortsætter til Vang Vieng, hvor kalkstensgrotter og Den blå Lagune venter i naturskønne omgivelser. Der er også lejlighed til at få et indblik i bjergstammernes dagligdag. Luang Prabang og området omkring byder på templer, paladser og Pak Ou Grotterne, der rummer mere end 1500 Buddha statuer.
Det mægtige Angkor tempelkompleks skal udforskes omkring Siem Reap, inden rejsen ender i den charmerende hovedstad Phnom Penh.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Bloom Boutique
Bloom Boutique
Bearlin Bungalow
Bearlin Bungalow
I bor i rustille, enkle bungalows - men i et skønt beliggende i område med kalkstensklipper, flod, grønne områder og marker.
Der er godt 30 minutters gang ind til Vang Vieng.
Ud over den dejlige udsigt, er der et sødt og venligt personale, der gør alt for at I skal få et dejligt ophold.
Villa Chitdara
Villa Chitdara
Hyggeligt 3* guesthouse de i hjertet af Luang Prabang i stille gade med mange templer og blot 5 min. fra natmarkedet. Hyggeligt indrettede værelser med balkon, og bor I ud til gaden og er tidligt oppe, kan I opleve munkene indsamle almisser. Til bagsiden ligger en hyggelig tropisk have, hvor også morgenmaden serveres på terrassen.
Khemara Angkor Hotel & Spa
Khemara Angkor Hotel & Spa
Dejligt centralt beliggende hotel blot 5 min. fra centrum. Store værelser med balkon og alle tænkelige faciliteter. Nyd swimmingpoolen, fitness centeret eller en tur i spa'en, efter I har været ude at kigge på Angkor Wat Tempelkompleks.
Ohana Phnom Penh Palace Hotel
Ohana Phnom Penh Palace Hotel
Ohana Phnom Penh Palace Hotel rejser sig i ni etager med udsigt over den smukke Mekong-flod og med Phnom Penhs travleste gade lige udenfor døren.
Hotellet står med sin rolige atmosfære i stærk kontrast til det pulserende byliv. Både værelser og suiter er rummelige og moderne i indretningen og med udsigt over byen eller floden.
Den hyggelige restaurant med udsigt over byen serverer en lækker morgenmadsbuffet bestående af internationale retter krydret med det lokale køkken.
Ohana Phnom Penh Palace Hotel er for jer, der ønsker at bo i byens hjerte, men samtidig kunne trække jer tilbage på hotellet for ro og komfort.
Alternative
Lao Poet Hotel
Lao Poet Hotel
Dejligt boutique hotel i Vientiane, der især er kendt for sin ikoniske rooftop pool og spa, hvorfra I har en skøn udsigt over byen.
Værelserne er elegante - og meget kulørte - kombineret med traditionelle møbler.
Riverside Boutique
Riverside Boutique
Riverside Boutique Resort har en ideel beliggenhed ved bredden af Nam Song-floden, kun 90 minutter fra Vientiane, og her kan I den barske skønhed i Laos' landskab.
Den rolige atmosfære gør det til den perfekte base for at opdage regionens unikke charme i et afslappet tempo.
Inspireret af Laos' etniske mangfoldighed tilbyder resortet et moderne bud på traditionelle laotiske designs, smukke møbler, artefakter og tilbehør, der ofte er håndlavet af laotiske håndværkere.
De 34 kunstfærdigt designede værelser og suiter er placeret omkring en af de mest indbydende swimmingpools i Laos.
Fra dette prisvindende hotel er der en fantastisk udsigt over de omkringliggende kalkstensbjerge samt en bred vifte af oplevelser til enhver sæson.
Maison Dalabua
Maison Dalabua
Dalabua betyder "Lotus Prinsesse", og det charmerende boutique hotel er omkranset af 3 UNESCO fredede lilje damme beliggende i den skønne have.
Oplev naturen og nyd en rolig og afsides oase i værelser unikt designet i laotisk stil eller slap af i hotellets lille pool og spa.
Glem ikke et besøg i restauranten der er helt unik. Blot en kort gåtur til floden og 10 min. gang til Natmarkedet.
Tara Angkor Hotel
Tara Angkor Hotel
Sun & Moon Riverside Hotel
Sun & Moon Riverside Hotel
Lækkert, elegant hotel beliggende ved floden. Smukt indrettede værelser med alle tænkelige faciliteter. Fra 19. etage, er der en betagende udsigt ud over Phnom Penh. Nyd den enorme pool, fitness centeret, den skønne spa og et stort udvalg af spisesteder - alt dette i en luksuriøs atmosfære.
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse til Laos med flyskift.
Dag 2:
Ankomst Vientiane
I afhentes i Vientiane Lufthavn og køres til hotellet for check in. Resten af dagen er til fri disposition.
- Overnatning: Bloom Boutique
- Forplejning: Morgenmad
Dag 3:
Vientiane
Efter morgenmaden skal I på byrundtur til Vientianes hovedattraktioner bl.a. Wat Sisaket, der indeholder
tusinder af miniature Buddha statuer og det tidligere kongelige tempel, Wat Prakeo med den berømte Smaragd Buddha figur. I besøger også en at landets største kulturarve, den berømte og hellige That Luang Stupa og det imponerende Patuxay Monument, der også er kendt som byens ”triumfbue”. Frokosten indtages på en lokal restaurant. Om eftermiddagen fortsættes byrundturen til fods, og I besøger templerne Wat Ong Tue, Wat Enpeng og Wat Haisok. I passerer shopping området og fortsætter til de 2 markeder Talad Sao og Talad Kouadin, hvor man finder alt fra frugt og husholdningsartikler til tøj, sølv og antikviteter. Dagen ender med en fantastisk solnedgang over den enorme og fascinerende Mekong flod.
- Overnatning: Bloom Boutique
- Forplejning: Frokost, Morgenmad
Dag 4:
Vientiane - Vang Vieng
I afhentes på hotellet hen ad formiddagen og kører de ca. 3 timer til byen Vang Vieng, beliggende vest for hovedstaden. Ved ankomst checker I ind på hotellet, og der er nu tid til på egen hånd at indsnuse de første indtryk af denne hyggelige by.
- Overnatning: Bearlin Bungalow
- Forplejning: Morgenmad
Dag 5:
Vang Vieng - Tham Phu Tham
I dag foregår turen med traktor gennem de grønne rismarker og små stier til Tham Phu Kham grotterne. Undervejs møder I sikkert nogle af de lokale bønder, der hellere end gerne vil hilse på. Kalkstensgrotterne ligger smukt i et grønt område og indeholder bl.a. en liggende Buddha lavet i bronze. Udenfor findes en lille pool med blåt, klart vand, også kaldet Blue Lagoon, som I sagtens kan dyppe jer i efter et besøg i grotterne. Besøget afsluttes med en picnic frokost i det grønne. Inden I returnerer til Vang Vieng, gøres stop hos nogle etniske minoritets landsbyer for Hmong, Souay og Taidam bjergstammerne – venlige folkefærd i traditionelle dragter, og hvor der er mulighed for at få et indtryk af deres dagligdag.
- Overnatning: Bearlin Bungalow
- Forplejning: Frokost, Morgenmad
Dag 6:
Vang Vieng - Luang Prabang
Dagens køretur til Luang Prabang tager ca. 6 timer og går gennem smukke landskaber med en del bjergkørsel. Der vil være mulighed for stop undervejs for frokost og fotografering. Efter ankomsten checker I ind på hotellet og resten af dagen er fri.
- Overnatning: Villa Chitdara
- Forplejning: Morgenmad
Dag 7:
Luang Prabang
Halvdags sightseeing til Det kongelige Palads, Haw Kham, der bl.a. indeholder nogle interessante kunstværker, Wat Xiengthong hvis tag når næsten ned til jorden, og bygget i klassisk laotisk stil, den imponerende Stupa Visoun og helligdommene Wat Aham og Wat Mai. Eftermiddagen er til fri disposition.
- Overnatning: Villa Chitdara
- Forplejning: Morgenmad
Dag 8:
Luang Prabang
Dagen er fri til på egen hånd at udforske Luang Prabang og omegn. Tag evt. en tur ud på Mekong floden og besøg Pak Ou grotterne, eller en tur til det smukke naturområde Tat Kuang Si hvis flotte vandfald indbyder til en forfriskende dukkert på en varm dag.
- Overnatning: Villa Chitdara
- Forplejning: Morgenmad
Dag 9:
Luang Prabang - Siem Reap
I afhentes på hotellet og køres til lufthavnen for flyrejse til Siem Reap i Cambodja. Efter ankomsten køres I til jeres hotel og resten af dagen er fri.
- Overnatning: Khemara Angkor Hotel & Spa
- Forplejning: Morgenmad
Dag 10:
Siem Reap
Hele dagen er afsat til besøg ved det fantastiske tempelkompleks Angkor. Disse blev bygget af de mægtige Angkor konger i løbet af en periode på over 600 år. I dag ligger de spredt rundt i et stort område, som engang var helt dækket af jungle. Jeres besøg opfatter både de kendte templer som Angkor Wat, Ta Phrom og Angkor Thom samt de mindre besøgte og nyåbnede f.eks. Banteay Srei. Sluttelig er der lejlighed til at nyde solnedgangen med udsigt over de smukke ruiner eller fra Phnom Bakheng bjerget.
- Overnatning: Khemara Angkor Hotel & Spa
Dag 11:
Siem Reap
Dagen er fri til på egen hånd at nyde Siem Reap eller endnu en gang at besøge nogle af de fantastiske ruiner i tempelkomplekset.
- Overnatning: Khemara Angkor Hotel & Spa
Dag 12:
Siem Reap - Phnom Penh
Efter morgenmaden køres I den lange vej til Cambodjas hovedstad Phnom Penh. I checker ind på hotellet og kan nyde den første aften på egen hånd i Cambodjas pulserende hovedstad.
- Overnatning: Ohana Phnom Penh Palace Hotel
Dag 13:
Phnom Penh
Formiddagen byder på sightseeing til Nationalmuseet, Sølv Pagoden, Konge Paladset og byens ældste helligdom, Wat Phnom. Man kan blive følelsesmæssigt berørt under eftermiddagens to besøg til til Tuel Sleng museet, den gamle skole, hvor tusindvis af cambodjanere blev tortureret under Pol Pots regime og Killing Fields, der vidner om de massedrab, der foregik umiddelbart efter afslutningen af Vietnam Krigen. Den sidste aften kan I nyde i hovedstaden.
- Overnatning: Ohana Phnom Penh Palace Hotel
Dag 14:
Hjemrejse Cambodia
En uforglemmelig rundrejse til Laos og Cambodia er nu slut. I afhentes på hotellet og køres til Phnom Penh Lufthavn for hjemrejse.
Dag 15:
Ankomst Danmark
Priser
Rejsen inkluderer
- Flybillet, Danmark - Vientiane og Siem Reap - Danmark
- Flybillet, Luang Prabang - Siem Reap
- Alle skatter & afgifter
- Rundrejse jvfr. program med privat engelsktalende guide og chauffør
- 12 nætter i valgte hotelkategori
- Alle nævnte transporter, entréer og udflugter
- Måltider som beskrevet
- Bidrag til Rejsegarantifond samt ansvarsrisikoforsikring
Rejsen inkluderer ikke
- Afbestillingsforsikring (7 % af rejsens pris)
- Rejseforsikring
- Øvrig forplejning
- Visum til Laos og Cambodia
Betingelser
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder. Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv. Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Individuelle ønsker
Turen kan tilpasses jeres individuelle rejseønsker. Kontakt os for information og priser.


