Canadas Hvaler & Vilde Natur
Individuel kør-selv ferie inkl. fly, bil og hoteller
Calgary er udgangspunktet for denne spændende rundrejse. Byen ligger blot 80 km fra de imponerende Rocky Mountains, hvor rejsen for alvor begynder. I bliver fascineret af de naturskønne nationalparker Banff, Toho og Glacier, der har nogle helt enestående scenerier. På vej til Vancouver køres via Lake Okanangan og ind i Manning Park. Her er det levested for både prærieulve, sorte bjørne, muldyr hjorte og mindre dyr som bævere, murmeldyr og jordegern.
Vancouver er en af verdens smukkest beliggende byer. Den har, trods sin unge alder, en umiddelbar charme og atmosfære der gør, at man kommer til at holde af den fra første færd. På Vancouver Island har I mulighed for at tage på hvalsafari, inden I fortsætter op ad østkysten gennem ”indianerland” til Port Hardy. Herfra sejler I ”The Inside Passage” – en af rejsens absolutte højdepunkter gennem et af verdens smukkeste skærgårde. Netop disse farvande er hjemsted for ørne, hvaler, spækhuggere og sæler.
Sluttelig kører I via Smithers og Prince George til den smukke Jasper nationalpark, der har alt fra dybe kløfter og brusende floder til majestætiske bjerge og ikke mindst 1.000 km vandreruter lige til at indtage. Inden I returnerer til Calgary, besøger I den smukke Lake Louise – formentlig verdens mest fotograferede landskab.
Højdepunkter fra rejsen
Få overblikket
Hoteller
Sandman Downtown Calgary
Sandman Downtown Calgary
Det moderne Sandman Downtown ligger som titlen indikerer i centrum af Calgary, tæt på togstation og restauranter, museer og butikker. Byens berømte shoppe- og underholdningsgade 17th Avenue ligger kun 15 minutters gang fra hotellet. Hotellets værelser er stilfulde indrettet med minibar og gratis wi-fi. Hotellet har både pool, fitnesscenter og døgnåben reception.
Brewster Mountain Lodge
Brewster Mountain Lodge
Brewster Mountain Lodge er et charmerende hotel i hjertet af Banff, omgivet af majestætiske bjerge og vild natur. Lodgen har en hyggelig, rustik stil med håndlavede træmøbler og knitrende ild i pejsen. Her får du en ægte canadisk bjergoplevelse med komfort og varme. Morgenmad er inkluderet, og du bor tæt på butikker, restauranter og spændende udflugter. Perfekt til både eventyr og afslapning.
Coast Hillcrest Hotel
Coast Hillcrest Hotel
Coast Hillcrest Hotel ligger med den smukkeste udsigt over Revelstoke bjergene i et roligt og naturskønt område. Hotellets restaurant serverer retter med udgangspunkt i lokale råvarer. Træner I til afslapning, er der en hyggelig bar og pool til rådighed. Værelserne er rummelige og indrettet med inspiration fra den omkringliggende natur.
Coast Capri Kelowna
Coast Capri Kelowna
Coast Capri Kelowna ligger i et naturskønt område i gåafstand til Okanagan søen. Hotellet har opvarmet pool, gratis wi-fi og egen restaurant, der serverer sæsonbestemte retter tilberedt af lokale råvarer. Værelserne er store, lyse og rummelige.
Sandman Hotel Vancouver City Centre
Sandman Hotel Vancouver City Centre
Sandman Hotel Vancouver City Centre er et rigtig pænt byhotel med en god beliggenhed for jer, der vil opleve lidt af byen og det lokale liv. Hotellet råder over en pool og fitnesscenter. Alle værelser er udstyret med minibar, mikrobølgeovn og gratis wi-fi. I gåafstand fra hotellet finder I et bredt udvalg af restauranter og butikker.
Sandman Hotel
Sandman Hotel
Sandman hotel er et lille og hyggeligt by hotel beliggende tæt på havnen. Her er både fitnesscenter, indendørs pool og wi-fi. Indretningen er enkel og stilren med dobbeltværelser og familie værelser, alle komfortable og rummelige.
Coast Discovery Inn and Marina
Coast Discovery Inn and Marina
Coast Discovery Inn and Marina ligger med havet lige udenfor døren i centrum af Campbell River. Hotellet tilbyder gratis wi-fi og morgenmadsbuffet. Værelserne er pæne, rene og komfortabelt indrettet. Flere af værelseskategorierne tilbyder en dejlig havudsigt.
Glen Lyon Inn
Glen Lyon Inn
I vandkanten ved Port Hardy finder I det moderne og luksuriøse Glen Lyon. Hotellet er 4-stjernet, men udsigten og omgivelserne gør hotellet eksklusivt. Hotellet har en hyggelig familie restaurant, der sætter en ære i at servere den bedste mad i området tilberedt af lokale ingredienser. Hotellets pub og lounge serverer hurtigere retter som burgere, pasta og sandwiches samt drikkevarer i løbet af dagen. Alle værelser og suiter har den en skøn havudsigt, te- og kaffe faciliteter samt minibar.
Prestige Prince Rupert Hotel
Prestige Prince Rupert Hotel
Prestige Prince Rupert Hotel byder velkommen med en unik kombination af komfort, charme og historisk atmosfære midt i smukke Prince Rupert. Nyd stilfulde værelser, moderne faciliteter og en varm, personlig service. Hotellet ligger ideelt tæt på havnen, shopping og naturoplevelser. Start dagen med en lækker morgenmad og slut af med afslapning i hyggelige omgivelser. Oplev ægte canadisk gæstfrihed i naturskønne omgivelser.
Prestige Hudson Bay Lodge
Prestige Hudson Bay Lodge
Prestige Hudson Bay Lodge ligger i Bulkley Valley langs med Yellowhead Highway. Hotellet har egen restaurant og gratis wi-fi. Hvert værelse er moderne indrettet med TV, aircondition, te- og kaffefaciliteter. Noir Kitchen & Bar serverer europæisk inspireret mad og Don Cherry's Sports Grill viser alle de store sportsbegivenheder på storskærm. Der er mulighed for at låne cykler, bolde, spil og meget mere.
Coast Prince George (Inn of the North)
Coast Prince George (Inn of the North)
Coast Prince George er et stilrent og moderne by-hotel med en central placering. Hotellet tilbyder gratis wi-fi, fitnesscenter, indendørs pool og frisør. Den japanskinspireret restaurant Shogun og Winston's Resto-bar serverer lækre og veltilberedte retter og cocktails. Værelserne er store og rummelige med en god udsigt over byen.
Jasper Inn
Jasper Inn
Jasper Inn er en hyggelig indkvartering med en rolig og stemningsfyldt atmosfære. Stedet passer godt ind i den rå og uspolerede natur, der omgiver området omkring den lille by Jasper. Hotellet er simpelt, men der er, hvad I skal bruge for at få slappet af efter nogle hektiske dage med mange indtryk.
Restauranten serverer canadisk inspireret retter og den indendørs pool er åben, hvis I trænger til en dukkert og lidt afslapning.
Lake Louise Inn
Lake Louise Inn
Smukt beliggende ved den berømte Lake Louise, finder I det charmerende hotel af samme navn. Her er tre lækre restauranter, nyrenoveret fitnesscenter og indendørs opvarmet pool. Fem minutters gågang fra hotellet ligger Lake Louise byen, hvor I finder lokale supermarkeder, butikker og restauranter. Værelserne er indrettet i jordnære farver med inspiration fra naturen omkring Lake Louise. Alle værelser har TV og kaffemaskine. Flere værelseskategorier har køkken, balkoner eller pejs.
Alternative
Le Germain Hotel Calgary
Le Germain Hotel Calgary
Le Germain Hotel Calgary er et stilfuldt, moderne boutique-hotel midt i hjertet af byen. Her mødes luksus & komfort i elegante omgivelser med personlig service og afslappet atmosfære. Værelserne er rummelige og indrettet med sans for detaljen. Nyd en lækker morgenmad, slap af i wellnessområdet, eller udforsk byen lige udenfor døren. Hotellet ligger tæt på Calgary Tower og shopping muligheder.
Buffalo Mountain Lodge
Buffalo Mountain Lodge
Buffalo Mountain Lodge ligger smukt placeret i hjertet af Canadas Rocky Mountains i Banff. Her får du en autentisk og hyggelig bjergoplevelse med rustikke træhytter, pejs og fantastisk udsigt. Nyd lokal gourmetmad i hotellets prisbelønnede restaurant og slap af i naturens ro. Perfekt til par og naturelskere, der søger en unik og romantisk getaway. Lodge-stemningen kombineres med moderne komfort. Oplev Canadas vilde skønhed – lige udenfor døren.
Sutton Place Hotel
Sutton Place Hotel
Sutton Place Hotel er et ikonisk og luksuriøst hotel med en god beliggenhed i centrum af Vancouver.
Hotellet er et af de mest elegante hoteller i området. De tilbyder både spa, indendørs opvarmet pool og et stort, moderne fitnesscenter. Indretningen er stilren og elegant med stor komfort.
Værelserne er holdt i lyse toner og tilbyder en fantastisk udsigt over byen. Selvom der findes gode restauranter i området, bør I ikke snyde jer selv for et besøg i hotellets egen restaurant, Boulevard Kitchen & Oyster Bar. Efter en lang dag med oplevelser byder Gerard Lounge på afslapning og velsmagende cocktails.
Grand Pacific Hotel
Grand Pacific Hotel
Grand Pacific Hotel er et luksushotel ved havnefronten i Victoria. Ligger i gåafstand til nogle af byens bedste og mest kendte seværdigheder. Hotellet har både en stor indendørs pool, fitnesscenter, restaurant og bar. Værelserne er stilrene og elegante indrettet med te- og kaffefaciliteter, gratis wi-fi og privat balkon med udsigt over byen eller havnen.
Kwa’Lilas Hotel
Kwa’Lilas Hotel
Kwa’Lilas Hotel byder på en unik oplevelse i hjertet af Port Hardy, inspireret af den lokale First Nations-kultur. Hotellets stilfulde værelser kombinerer moderne komfort med traditionel kunst og historie. Nyd lokale retter i hotellets restaurant og oplev ægte canadisk gæstfrihed. Perfekt udgangspunkt for eventyr i den vilde natur på Vancouver Island. Et ophold her er mere end en overnatning – det er også en kulturel rejse.
Crest Hotel (harbour view room)
Crest Hotel (harbour view room)
Crest Hotel i Prince Rupert byder på en uforglemmelig oplevelse med sin unikke beliggenhed ved vandet og udsigt over havnen. Hotellet kombinerer moderne komfort med charmerende vestkyststil og en varm, personlig service. Slap af i elegante værelser, nyd udsøgte måltider på restauranten og oplev den spektakulære natur lige uden for døren. Et perfekt udgangspunkt for eventyr i det vilde British Columbia.
Sandman Signature
Sandman Signature
The Crimson Jasper
The Crimson Jasper
The Crimson ligger i hjertet af Jasper omgivet af bjerge og grønne skove. Lige udenfor døren finder I butikker, restauranter og spændende vandreruter. Jasper Nationalpark er lige rundt om hjørnet, hvor endnu flere naturskønne aktiviteter venter. Hotellet er moderne indrettet med indendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter til fri afbenyttelse. Hotellet tilbyder gratis wi-fi og døgnbemandet reception. Værelserne er enkelt indrettet med te- og kaffefaciliteter. Nogle værelseskategorier har køkkenafsnit.
Dagsprogram
Dag 1:
Danmark - Calgary
I ankommer til Calgary, hvor I afhenter lejebilen og kører til jeres centralt beliggende hotel. Resten af dagen er til fri disposition.
- Overnatning: Sandman Downtown Calgary
Dag 2:
Calgary - Banff (kørsel ca. 123 km)
Inden I kører vestpå mod Banff i Rocky Mountains, kan I eventuelt besøge Calgary Tower, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen eller aflægge et besøg i Calgary Olympic Park, der blev benyttet i forbindelse med vinterolympiaden i 1988. I fortsætter fra det flade prærielandskab mod Rocky Mountains høje tinder til Banff National Park.
- Overnatning: Brewster Mountain Lodge
Dag 3:
Banff
Hele dagen er fri til at udforske den hyggelige by eller Nationalparken. Banff tilbyder en bred vifte af aktiviteter. Fra den populære Sulphur Mountain Gondola har I en fantastisk udsigt over Banff og de omkringliggende bjerge. Cave & Ba'sin National Historic Site tilbyder et unikt tilbageblik på Banffs historie. Andre interessante steder i området er de varme kilder, Bow River Falls, Tunnel Mountain Drive med de eroderede ”hoodoos” og de lokale naturhistoriske museer.
- Overnatning: Brewster Mountain Lodge
Dag 4:
Banff - Revelstoke (kørsel ca. 281 km)
I kører nordpå til Lake Louise, der er et af verdens mest fotograferede landskaber. Om eftermiddagen fortsættes gennem Yoho National Park, Rogers Pass og Glacier National Park - nogle af de mest naturskønne områder i Canada.
- Overnatning: Coast Hillcrest Hotel
Dag 5:
Revelstoke – Kelowna (kørsel ca. 205 km)
På turen sydvestover vil I opleve hvordan landskabet skifter fra barske bjergtoppe til bølgende dale i Okanagan regionen i British Columbia. Her finder I bl.a. regionens bedste vinproducenter og frugtdyrkere.
- Overnatning: Coast Capri Kelowna
Dag 6:
Kelowna – Vancouver (kørsel ca. 392 km)
Tag tidligt af sted og kør langs bredden af Lake Okanagan til Penticton. Herfra fortsætter I via de små byer Keremeos og Princeton ind i Manning Park. Denne 66.884 hektar store park er især kendt for sine fine vandrestier og dyreliv. Her lever både prærieulve, sorte bjørne, muldyr hjorte og mindre dyr som bævere, murmeldyr og jordegern. For fugleinteresserede findes her mere end 200 forskellige arter. Om eftermiddagen kører I igennem de frugtbare sletter i Fraser River Valley, inden I når den livlige by Vancouver.
- Overnatning: Sandman Hotel Vancouver City Centre
Dag 7:
Vancouver
Vancouver er en af de mest spektakulære byer i verden med populære attraktioner som Stanley Park, Granville Island, Chinatown, Gastown samt Prospect Point, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen. Køb eventuelt et Hop-on-Hop-off Pass til byens dobbeltdækkerbusser og sporvogne, som giver jer mulighed for at komme rundt i byen til dens mange seværdigheder.
- Overnatning: Sandman Hotel Vancouver City Centre
Dag 8:
Vancouver – Victoria (kørsel ca. ca. 64 km)
I forlader storbyen og kører den korte vej sydpå til Tsawwassen, hvorfra dkal med færgen til Vancouver Island (billet ikke inkl.). Hav kameraet eller mobilen parat under overfarten, da der er en god chance for at opleve spækhuggere, sæler og ørne. Efter ankomst kører I til jeres hotel i Victoria.
- Overnatning: Sandman Hotel
Dag 9:
Victoria
Dagen er fri til at udforske smukke og kulturrige Victoria, der er provinshovedstad i British Columbia. Besøg f.eks. Beacon Hill Park, Bastion Square, Parlamentsbygningen, Chinatown, havneområdet og det historiske Empress Hotel. Herfra kan I også tage på hval cruise, da vandene i Juan de Fuca-strædet er hjemsted for bl.a. spækhuggere, pukkelhvaler, delfiner og marsvin.
- Overnatning: Sandman Hotel
Dag 10:
Victoria – Campbell River (kørsel ca. 286 km)
Rejsen fortsætter nordpå ad Vancouver Islands østkyst til Campbell River, det er et af verdens bedste steder for laksefiskeri. Undervejs passeres Duncan, der er kendt for sine totempæle og Chemainus’ farverige vægmalerier. Hvis tiden tillader det i nærheden af Nanaimo, kan I tage en omvej for at besøge Cathedral Grove med de berømte douglas grantræer, som er over 800 år gamle og skyder imponerende 70-80 meter opad.
- Overnatning: Coast Discovery Inn and Marina
Dag 11:
Campbell River – Port Hardy (kørsel ca. 234 km)
Videre mod nord bør I gøre et kort stop i det lille samfund Telegraph Cove, der er smukt beliggende ved vandet og blot har 20 indbyggere. Hvis I gik glip af hvalsafari i Victoria, er Telegraph Cove et af de bedste områder for hvalsafari i Canada.
- Overnatning: Glen Lyon Inn
Dag 12:
Port Hardy – Prince Rupert (kørsel 16 timers sejltur)
I kører tidligt til færgeterminalen og skal være der 90 minutter før afgangen kl. 07.30. Sejlruten ”The Inside Passage” er absolut et af rejsens højdepunkter. I sejler gennem et af verdens smukkeste naturscenerier forbi små øer og smalle kanaler. Netop disse farvande er hjemsted for ørne, spækhuggere og sæler. Ankomst i Prince Rupert ca. kl. 23.30.
- Overnatning: Prestige Prince Rupert Hotel
Dag 13:
Prince Rupert – Smithers (kørsel ca. 350 km)
Tilbage på fastlandet går turen til Smithers gennem British Columbias vilde og barske landskaber. Det er værd at gøre et stop i den historiske Ksan Native Village i Hazelton, der repræsenterer Canadas oprindelige befolkning, gitskan-indianerne.
- Overnatning: Prestige Hudson Bay Lodge
Dag 14:
Smithers – Prince George kørsel (ca. 381 km)
På vej til Prince George bør I tage en omvej til Fort St. James - en nyrestaureret pelshandelspost. Stedet er dateret tilbage til 1806 og er bygget ved bredden af Stuart Lake. Det viste sig at være et lukrativt sted for pelshandel helt frem til 1952.
- Overnatning: Coast Prince George (Inn of the North)
Dag 15:
Prince George – Jasper (kørsel ca. 374 km)
I krydser Yellowhead Pass mod øst og passerer Mount Robson, det højeste bjerg i de canadiske ”Rockies”, inden I når Jasper. Jasper er blot en lille by – endnu mindre end Banff, men skønheden i den omkringliggende nationalpark er mindst lige så smuk som i Banff, og ikke nær så besøgt. Jasper National Park er næsten 11.000 km², svarende til en fjerdedel af Danmarks areal.
- Overnatning: Jasper Inn
Dag 16:
Jasper
Dagen er til fri disposition i Jasper, der byder på alt fra dybe kløfter og brusende floder til fantastiske bjerge og ikke mindst 1.000 km vandreruter. Nyd udsigten på den blot 7,5 minutter lange, men smukke tur i svævebanen Jasper SkyTram til 2.263 meters højde, besøg Maligne Canyon, der er områdets længste kløft. I kan også gå en tur langs Maligne Lake, der er dannet af smeltevand fra gletsjerne og besøge de varme kilder i Miette Hot Springs.
- Overnatning: Jasper Inn
Dag 17:
Jasper – Lake Louise (kørsel ca. 225 km)
I kører sydpå langs den legendariske Icefield Parkway omgivet af majestætiske bjergtoppe, billedskønne søer og imponerende gletsjere. Dagens endestation er den smukke Lake Louise, et af verdens mest fotograferede landskaber.
- Overnatning: Lake Louise Inn
Dag 18:
Lake Louise - Calgary(kørsel ca. 183 km)
Nyd de sidste indtryk af dette smukke område inden I kører til Calgary Lufthavn for at aflevere jeres lejebil , inden I flyver retur til Danmark.
Dag 19:
Ankomst Danmark
Priser
Prisen inkluderer
- Flybillet København-Calgary t/r
- Alle skatter og afgifter
- 19 dages billeje i en gruppe B-bil inkl. forsikringer og skatter (Ved 4 pers. grp. E bil)
- 18 overnatninger på nævnte hoteller i ét værelse med 2 dobbeltsenge (queen size). Hvis I bor 3 eller 4 personer på værelset, er der ikke 3 hhv. 4 senge.
- Inside Passage Ferry billet fra Port Hardy til Prince Rupert (med standard størrelse bil)
- Omfattende turbeskrivelse og kortmateriale på engelsk som udleveres på det første hotel på turen.
- Gebyr til Rejsegarantifond samt ansvarsrisikoforsikring
Ikke inkluderet i prisen
- Afbestillingsforsikring (7 % af prisen)
- Rejseforsikring
- Bådbillet Vancouver-Victoria (Vancouver Island
- ndrejsetilladelse til Canada
Betingelser
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder. Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange, hoteller mv. Priserne er baseret på, at min. 2 voksne rejser sammen.
Børneregler
Barn B - barn under 12 år i eksisterende senge. Maks. 2 børn i dbl.vær.
Individuelle ønsker
Turen kan tilpasses jeres individuelle rejseønsker. Kontakt os for information og priser.