Katamaran tur, inkl BBQ og drikkevarer
Heldagstur inkl. frokost
En dag på havet med katamaran. I bliver hentet på jeres hotel ca. kl. 8.00 og kører til havnen hvor I sejler ud mod Tamarin Bay. Bugten er kendt for sin store bestand af delfiner, og de kommer ofte i store flokke langs båden.
Herfra sejles langs kysten, med stop undervejs og mulighed for snorkel og badeture. Ombord på båden er der snacks og alle drikkevarer inkluderet, så I kan finde jer en plads i sol eller skygge og nyde Mauritius' kystlinje. Der serveres frokost ombord, med fisk, kylling, salater og brød, samt frisk ananas til dessert.
Hen på eftermiddagen sejles mod Black River og der returneres til havnen hvorfra I kører retur til jeres resort med ankomst ca. kl. 17.
Transfer t/r jeres resort er inkluderet.


