Doha byrundtur
4 timer
Oplev Doha’s alsidighed når I besøger de små gader i Souq Waqif og den moderne del med overdådige og kreative byggerier.
Kl. 9 er der afhentning fra jeres hotel, og I kører til Dhow Harbour og Museum of Islamic Art, hvor I gør stop. Herfra går turen til Souq Waqif, og I begiver jer ud gennem de krogede gader og oplever livet omkring de mange boder.
Herfra køres ad Doha Corniche, den 7 km lange strandpromenade med en fantastisk udsigt til Doha’s skyline, til Katara Cultural Village. Katara er et stort, moderne kultur-område i Doha, med smukke teatre, koncerthuse, museer og gallerier.
Sidste stop er The Pearl, en kunstig ø med luksus hoteller, shopping og gourmetrestauranter. I kan spadsere langs marinaen og nyde synet at de luksuriøse yachts, der ligger ved kaj i havnen. I kan også vindue-shoppe i de luksuriøse butikker der sælger alt fra dyrt mærketøj til fashionable biler.
Turen slutter ved jeres hotel ca. Kl. 13
Inkluderet i turen er: transfer t/r jeres hotel, engelsktalende guide
Turen kan bookes lørdag – torsdag


