Ø-hop til Phuket og Koh Yao

Ø-hop til Phuket og Koh Yao

Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport

Individuel rejse
Badeferie

15 dage fra DKK 9.790,-
Se datoer og priser

Denne rejse byder på 2 skønne destinationer, der er unikke hver for sig: Phuket med de mange udflugtsmuligheder og byliv og bounty-øen Koh Yao Yai i Phang-Nga bugten. I bor på hyggelige hoteller og strandresorts med god beliggenhed og stemning. Rejsen kan forlænges med ophold i f.eks. Krabi eller Khao Lak. 

En super rejse for hele familien, eller til 2 voksne.

Højdepunkter på rejsen

  • Bo på skønne strande, med mange udflugtsmuligheder
  • Bounty-øen Koh Yao i Phang Nga bugten
  • Phukets by- og strandliv

Få overblikket
By
Nætter
Hotel
Standard

Phuket
7
Orchidacea Resort

Orchidacea Resort

Orchidacea Resort ligger i den sydlige ende af Kata-bugten, lige ved den hyggelige by og kun 5 min. fra stranden. Hotellet har mange tilbagevendende gæster - pga. af de søde mennesker på hotellet, den gode beliggenhed og den attraktive pris. Her kan I vælge mellem at bo på superior værelserne med udsigt til pool og have eller i deluxe værelserne med udsigt over Kata-bugten. Hotellet ligger op ad en skråning og er ikke egnet for gangbesværede. Her er ingen elevator, og bestiller I deluxe værelserne med havudsigt, er der mange trapper men en fantastisk udsigt. Værelserne er store og med stor balkon, aircondition, kaffe/te faciliteter, minibar og gratis wifi. På hotellet er der pool område med jacuzzi og separat børnepool, poolbar, restaurant samt mulighed for massage. Der kan bookes udflugter fra hotellet. Et hyggeligt hotel der af mange bruges til langtidsferie.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Mange tilbagevendende gæster
  • Pool område med jacuzzi og separat børnepool
  • Ikke for gangbesværede

Koh Yao
5
Koh Yao Yai Village

Koh Yao Yai Village

 

Koh Yao Yai Village er et hyggeligt hideaway på øst-kysten af Koh Yao og beliggende direkte til en 400 m fin strand og med udsigt til forrevne klipper, der stikker op fra havet. Her kan I nyde et par dage væk fra Krabi eller Phukets travle liv, trække vejret helt ned i maven og bare slappe af. Resortet har en stor, indbydende pool med swim-up bar, dejlig spa-afdeling og vandsportsfaciliteter som havkajak og paddleboards. Ønsker I at udforske øens risterrasser og gummiplantager, kan der lejes cykler, eller I kan booke en udflugt til f.eks. Khai Island for at snorkle eller nyde solnedgangen ved Hong Island.
Villaerne er skønt indrettet, meget rummelige (minimum 73 m2) og har alle moderne faciliteter samt semi-åbent badeværelse. Til familier findes der enkelte familievillaer. Her er 3 barer og restauranter, som serverer lækker thai-mad og internationale retter. Langs stranden finder I også flere lokale restauranter. En smuk oase for jer der gerne vil have et par dage med bare tæer på en næsten "øde ø".

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Hyggeligt hideaway på Koh Yaos øskyst
  • Rummelige villaer
  • En dejlig oase uden for mange turister


Opgraderede hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard

Phuket
7
Kamala Beach Resort

Kamala Beach Resort

Skønt voksen-hotel i fredelige Kamala beliggende direkte til den fine strand. Hvis I søger fred og ro ved en skøn strand, med stadig så I let kan komme til by, kan Kamala Beach Resort være det helt rigtige sted. Her er alt indrettet til det voksne publikum, der er kælet lidt ekstra for maden, og der er god plads omkring de 4 pool-områder. Resortet ligger i en tropisk have og tilbyder en lang række faciliteter som fitness, yoga, vandsport og massage. Der er 4 barer og 2 restauranter at vælge imellem, hvis I altså ikke prøver en af de små hytter på stranden, hvor I kan spise med tæerne i sandet. Værelserne er alle fint indrettede i thai stil og med stor balkon eller terrasse med udsigt til pool og have.

Deluxe værelser på 38 m2.
Grand deluxe værelser på 44 m2.
Junior suiter på 55 - 75 m2.

Resortet ligger fredeligt, kun 15 min kørsel fra Patong Beach og med små lokale restauranter langs stranden og små-butikker i området. Minimum alder på resortet er 16 år.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Voksen hotel i fredelige Kamala Beach
  • Direkte til lækker strand
  • Mange faciliteter

Koh Yao
5
Santhiya Resort Koh Yao Yai

Santhiya Resort Koh Yao Yai

Santhiya betyder naturlig skønhed, og det er det, I får her: et lækkert resort der er bygget i thai-stil og helt i harmoni med naturen. Alle krummelurer er håndskårne, og hvert år renoveres alle værelser, så alt altid fremstår indbydende og smukt. Resortet strækker sig fra stranden og over klipperne i alt 1500 m, og I kan vælge mellem smukke værelser eller enorme villaer med private pools og stor terrasse. Fra alle værelser og villaer er der en fantastisk udsigt over Phang-Nga bugten og privatliv på balkonen eller terrassen. Værelserne er med badekar på terrassen, og vælger I at bo i pool-villa, har I tilknyttet butlerservice. Alle værelser og villaer er lavet i teaktræ, og alle steder afspejles Thailands natur og kultur. Her er 2 pool områder, lækker spa-afdeling, fitness, undervisning i thai-boksning, yoga og  kokkeskole, og fra den private sandstrand kan der gratis lånes havkajakker og paddle-boards. Langs stranden findes et par små lokale restauranter og et mindre super-marked. Resortet har 6 gode restauranter, der serverer lækre retter. Morgenmaden serveres med udsigt over bugten på klipperne, eller på stranden hvis I bor i villa. Ankommer I fra Phuket, er der 25 min. speedbåd transfer direkte til resortet. Et luksuriøst hideaway for både familier og par.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Smukt resort i autentisk thaistil
  • Fantastisk udsigt fra alle værelser og villaer
  • Gastronomi og service på højt niveau



Dag 1:
Afrejse Danmark

Dag 2:
Ankomst Phuket

Dag 3-8:
Phuket

Dag 9:
Phuket - Koh Yao Yai

Dag 10-13:
Koh Yao Yai

Dag 14:
Koh Yao Yai - hjemrejse

Dag 15:
Ankomst til Danmark

Vejret i Thailand

Dagtemperatur 32° C 33° C 33° C 33° C 32° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C 31° C 31° C
Nattemperatur 23° C 23° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 23° C
Nedbør 40 mm 27 mm 59 mm 140 mm 334 mm 275 mm 284 mm 265 mm 398 mm 339 mm 187 mm 66 mm
Nedbørsdage 6 4 5 10 18 18 17 18 19 20 17 12
Solskinstimer 9 9 9 8 6 5 6 6 5 6 7 8

Udflugter

Phuket: Khao Sok Safari

- Heldagstur pr. person DKK 615,-

På denne tur sejler I først til Phang Nga Bay National Park i en alm. båd. Der er gratis forsyninger ombord såsom frugter, snacks, ikke-alkoholiserede drikke, drikkevand samt kaffe og te. Båden omstiges ca. kl. 11:00, og der gives sikkerhedsinstrukser undervejs. Guiden vil padle søkajakerne ind i nationalparkens grotter og rundt om øen. Der vil være maksimum 2 gæster og 1 guide per kajak. På vej til øen Naka Yai serveres en thai buffet til frokost i båden. På Naka Yai kan I solbade, svømme eller padle i kajak langs stranden. Ca. kl. 17:30 er der afgang fra Naka Yai til Phuket og derefter transport tilbage til hotellet. Varighed: 9 timer. Min. 2 personer


Phuket cykeltur

- Halvdagstur pr. person DKK 405,-

Denne tur bringer jer gennem mange af Phukets smukke landskaber og naturlige attraktioner. Det er en relativ nem cykeltur for alle aldre, men en lille smule erfaring vil hjælpe, eftersom der for det meste køres på landsbyveje og lokale stier. Der er enkle udfordrende bakker, som man altid kan gå op af, hvis det er lettere. Turen er på ca. 20-25 kilometer. I bliver hentet på hotellet og kørt til Tala Beach. Efter en kort introduktion til ruten og sikkerheds instrukser, vil I begive jer ud på cykelturen langs den nordlige del af Phuket. Ruten fører jer gennem idylliske gummiplantager, smukke dale og kokoslunde. Efter en kaffepause cykler I mod den østlige og mest usete del af Phuket. Her gøres stop på Ao Por View Point, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Turens varighed: ca. 5 timer. Min. 2 personer


Phuket: Coral Island

- Heldagstur pr. person DKK 375,-

Transport fra hotellet til Ao Chalong mole, hvorfra man sejler i båd til Coral Island (det formelle navn er Koh Hae, men kaldes Coral Island pga. dets storslåede koral rev), en populær destination, der er beliggende ca. 9 km fra Phukets sydøstkyst. I dagstimerne er der meget liv på stranden med mennesker, der enten snorkler, står på vandski, paraglider eller solbader på den fine strand med det krystalklare hav. Dykning på øen er også en mulighed. Der er to rigtig fine strande på både øst og vestkysten af øen. Vandet er roligt og klart, perfekt til alle muligevandaktiviteter. Dykning, jet-ski, parasailing osv. er dog på egen regning. Efter en fredelig og afslappende dag returnerer I til Phuket. Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 8 timer. Min. 2 personer


Lad dig inspirere af vores online katalog

Se online

Øvrige rejser til Thailand

Prev btn
Next btn