Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse til Bangkok på business class og herfra videre til Koh Samui.

Dag 2:
Ankomst Koh Phangan
Ved ankomst til Koh Samui venter jeres chauffør og kører jer det lille stykke til havnen, hvorfra Santhiya's speedbåd venter jer. Sejlturen tager en lille time, og undervejs kan I nyde den fantastiske udsigt til de små øer I passerer. I sejler direkte til resortets bådebro og den smukke strand omgivet af frodig jungle og slanke palmer. I checker ind i jeres villa lækre villa på 115 m2 med stor privat pool og kan slappe af i private omgivelser.

Overnatning: Santhiya Koh Phangan

Dag 3-7:
Koh Phangan
Koh Phangan byder på strandliv, smuk natur og et begrænset byliv. Her kan I sejle i havkajak langs stranden og se øen fra vandsiden, leje en longtailbåd og sejle til øde strande, eller I kan bare nyde udsigten fra jeres private liggestol ved egen pool eller den fælles pool. Til jeres villa er tilknyttet butler service. Hvis I har mod på det, kan der lejes knallert, så I kan køre rundt på øen. Der er ikke meget trafik, men vejene er ikke alle steder gode. Midten af Koh Phangan er grøn og frodig jungle med smukke vandfald og udkigspunkter, og der er gode vandreruter. Langs stranden finder I små lokale restauranter, som I kan vælge at få en drink på, mens I nyder en fantastisk solnedgang.

Overnatning: Santhiya Koh Phangan
Måltider: Morgenmad

Dag 8:
Koh Phangan - Koh Samui
Turen går i dag til Koh Samui. Efter den korte bådtur venter jeres chauffør i havnen og kører jer til Det skønne Saii Koh Samui Samui Bophut. Resortet ligger direkte til en fantastisk strand og en kort køretur fra Fisherman’s Village i Bophut samt Chaweng. De næste 6 dage kan I nyde jeres fantastiske suite med privat plunge pool.

Overnatning: Saii Koh Samui Samui Bophut
Måltider: Morgenmad

Dag 9-13:
Koh Samui
Koh Samui har masser at byde på, uanset om I er til oplevelser til lands eller til vands. I bor direkte ud til en 300 m lang, hvid sandstrand, der kun deles med et andet resort, og det er det eneste sted på Koh Samui, hvor I kan snorkle på et lille rev fra stranden. Chaweng by, som ligger 10 min kørsel væk, har et stort udvalg af markeder og restauranter, så der er masser at kigge på, hvis I tager en tur hertil en aften. Men vi tænker, I nok vil skynde jer hjem til jeres egen lille oase i behørig afstand til det til tider hektiske liv i byen. Alternativt har Bophut lækre små restauranter og gågade omkring Fisherman’s Village.

Overnatning: Saii Koh Samui Samui Bophut
Måltider: Morgenmad

Dag 14:
Koh Samui - hjemrejse
Turen mod Danmark påbegyndes. I køres i lufthavnen og rejser først med fly til Bangkok og herfra på business class til Kastrup.

Måltider: Morgenmad

Dag 15:
Ankomst Danmark