Natur og skønne strande på Krabi og Koh Lanta

Natur og skønne strande på Krabi og Koh Lanta

Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport

Individuel rejse
Badeferie

15 dage fra DKK 12.990,-
Se datoer og priser

Rejs i vinteren 2023 med Thai Airways via Bangkok til Krabi t/r og bo 6 nætter på henholdsvis Krabi og Koh Lanta. I får det bedste af det hele ved at kombinere de 2 destinationer: Krabi's smukke natur, byliv i Ao Nang og mange udflugtsmuligheder. På Koh Lanta er der masser af strandliv og ø-hop muligheder til fantastiske snorkelsteder.
En perfekt ferie til en familierejse hvor der skal være mulighed for oplevelser og masser af sand, vand og strand.

Højdepunkter på rejsen

  • Bo på Krabi og Koh Lanta
  • Masser af natur, strand og hyggelig by
  • Rejs feks. d. 11. - 25. februar 2023 t/r Krabi

Få overblikket

Hotel

By
Nætter
Hotel
Standard

Krabi
6
Krabi Cha-Da Resort

Krabi Cha-Da Resort

Krabi Cha-Da Resort ligger på en bjergskråning med en fantastisk udsigt ud over Aonang-bugten. Resortet har førsteklassesfaciliteter, heriblandt udendørs pool, restaurant, bar, gratis transport til søsterhotellets spa, fitnesscenter og læsesektion. Værelserne er stilfuldt indrettede i moderne thailandsk stil og har alle balkon eller terrasse.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Smuk udsigt til bjergene fra hotellets "top"
  • Privat beach club udenfor byen

Koh Lanta
6
Cha-Da Beach Resort & Spa

Cha-Da Beach Resort & Spa

Skønt resort direkte til den fine Klong Dao strand med store suiter, der egner sig fantastisk til familier med børn - og til voksne. To år har det taget at opføre dette helt fantastiske strand resort, der udelukkende tilbyder indkvartering i suiter. Her finder I Koh Lantas største pool-område udformet som en lagune, og som løber gennem hotellet. Derudover er her et poolområde med stor børnepool ned mod stranden, fitnesscenter, legeplads, vandsportscenter og flere restauranter. For familier er suiterne opdelte med forældre- og børnesoveværelse hver for sig. Silver suiter er beliggende på 1. og 2. sal, og Gold suiter ligger i stueetagen med direkte adgang til lagune poolen.
Emerald og platinum suiter ligger i haven - platinum suiter har plads til 6 personer og har 2 soveværelser og stue. Alle suiterne er lækkert indrettede med alle moderne faciliteter. Resortet ligger direkte til stranden med små restauranter under palmerne. Ønsker I at komme til byen, tager det kun 10 min. til Saladans markeder. Cha-Da Beach Resort & Spa er det oplagte sted, både for de, der søger lækre omgivelser til en afslappende ferie, eller for familien der vil hygge sig med børnene.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Store suiter med adskilte soveværelser til familier
  • 2500 m2 swimmingpool
  • Beliggende direkte ud til Andamanerhavet


Alternative hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard

Krabi
6
Centara Ao Nang Resort

Centara Ao Nang Resort

Centara Ao Nang Beach Resort åbnede i november 2019 og har en fantastisk beliggenhed i den sydlige ende af Ao Nang stranden. Kun en gangsti adskillelser resortet fra stranden med de farverige longtail-både. Her får I 2 dejlige poolområder - det ene med udsigt over stranden og det andet mere tilbagetrukket med børnepool, vandrutchebane og poolbar. Derudover er her tur-skranke, fitnesscenter og kids-club. Værelserne på resortet ligger i lave bygninger og kan alle have minimum 2 voksne og 2 børn under 12 år boende. Deluxe værelserne er de mindste på 42 m2. Der findes værelser og familieværelser med terrasse, balkon eller direkte pool-adgang. Her er flere restauranter og barer på hotellet, men går I langs stranden, vil I finde mange andre muligheder at vælge imellem end hotellets. Et utroligt dejligt sted for både familier og par som gerne vil bo centralt i moderne omgivelser.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Super beliggenhed i den sydlige ende af Ao Nang Beach
  • Dejligt resort for både familier og par
  • Direkte til stranden

Koh Lanta
6
Rawi Warin Resort & Spa

Rawi Warin Resort & Spa

Lækkert resort med masser af faciliteter på den sydlige del af Koh Lanta ved Klong Nin Beach. Resortet ligger direkte på stranden og strækker sig ind i landskabet, hvor de 185 værelser og villaer ligger fordelt i en smuk tropisk have. Her får I masser af faciliteter: flere pool-områder, tennisbaner, fitness, legeplads, spa-afdeling, yoga-center, cykler (gratis), havkajakker (gratis) samt flere gode restauranter. Ønsker I at spise mere lokalt, er der en kort gå-tur langs stranden til små, hyggelige restauranter. Værelserne og villaerne er på min 45 m2 og er lækkert indrettede i moderne thai-stil. Der er gratis wifi på hele resortet. Området er kuperet og snor sig mellem karpe-damme og palmer - det er muligt at blive kørt i golfvogne rundt på resortet. Her findes også en lang badebro samt hav-pool, så det er lettere at bade ved lavvande.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Lækkert resort med masser af faciliteter
  • Bo direkte på stranden
  • Fredelig beliggenhed


Opgradere hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard

Krabi
6
Centara Grand Beach Resort & Villas

Koh Lanta
6
Pimalai Resort & Spa


Dag 1:
Afrejse Danmark

Dag 2:
Ankomst Krabi

Dag 3 - 7:
Krabi

Dag 8:
Krabi - Koh Lanta

Dag 9 - 13:
Koh Lanta

Dag 14:
Koh Lanta - hjemrejse

Dag 15:
Ankomst til København

Vejret i Thailand

Dagtemperatur 32° C 33° C 33° C 33° C 32° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C 31° C 31° C
Nattemperatur 23° C 23° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 23° C
Nedbør 40 mm 27 mm 59 mm 140 mm 334 mm 275 mm 284 mm 265 mm 398 mm 339 mm 187 mm 66 mm
Nedbørsdage 6 4 5 10 18 18 17 18 19 20 17 12
Solskinstimer 9 9 9 8 6 5 6 6 5 6 7 8

Udflugter

Phuket: Khao Sok Safari

- Heldagstur pr. person DKK 615,-

På denne tur sejler I først til Phang Nga Bay National Park i en alm. båd. Der er gratis forsyninger ombord såsom frugter, snacks, ikke-alkoholiserede drikke, drikkevand samt kaffe og te. Båden omstiges ca. kl. 11:00, og der gives sikkerhedsinstrukser undervejs. Guiden vil padle søkajakerne ind i nationalparkens grotter og rundt om øen. Der vil være maksimum 2 gæster og 1 guide per kajak. På vej til øen Naka Yai serveres en thai buffet til frokost i båden. På Naka Yai kan I solbade, svømme eller padle i kajak langs stranden. Ca. kl. 17:30 er der afgang fra Naka Yai til Phuket og derefter transport tilbage til hotellet. Varighed: 9 timer. Min. 2 personer


Phuket: Coral Island

- Heldagstur pr. person DKK 375,-

Transport fra hotellet til Ao Chalong mole, hvorfra man sejler i båd til Coral Island (det formelle navn er Koh Hae, men kaldes Coral Island pga. dets storslåede koral rev), en populær destination, der er beliggende ca. 9 km fra Phukets sydøstkyst. I dagstimerne er der meget liv på stranden med mennesker, der enten snorkler, står på vandski, paraglider eller solbader på den fine strand med det krystalklare hav. Dykning på øen er også en mulighed. Der er to rigtig fine strande på både øst og vestkysten af øen. Vandet er roligt og klart, perfekt til alle muligevandaktiviteter. Dykning, jet-ski, parasailing osv. er dog på egen regning. Efter en fredelig og afslappende dag returnerer I til Phuket. Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 8 timer. Min. 2 personer


Phuket cykeltur

- Halvdagstur pr. person DKK 405,-

Denne tur bringer jer gennem mange af Phukets smukke landskaber og naturlige attraktioner. Det er en relativ nem cykeltur for alle aldre, men en lille smule erfaring vil hjælpe, eftersom der for det meste køres på landsbyveje og lokale stier. Der er enkle udfordrende bakker, som man altid kan gå op af, hvis det er lettere. Turen er på ca. 20-25 kilometer. I bliver hentet på hotellet og kørt til Tala Beach. Efter en kort introduktion til ruten og sikkerheds instrukser, vil I begive jer ud på cykelturen langs den nordlige del af Phuket. Ruten fører jer gennem idylliske gummiplantager, smukke dale og kokoslunde. Efter en kaffepause cykler I mod den østlige og mest usete del af Phuket. Her gøres stop på Ao Por View Point, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Turens varighed: ca. 5 timer. Min. 2 personer



Lad dig inspirere af vores online katalog

Se online

Øvrige rejser til Thailand

Prev btn
Next btn