Langtidsrejse Sydthailand, Bangkok og Maldiverne

Langtidsrejse Sydthailand, Bangkok og Maldiverne

Individuel rundrejse med privat guide og chauffør

Individuel rejse
Badeferie
Rundrejse
Kultur

26 dage fra DKK 26.490,-
Se datoer og priser

Nyd små 4 uger på smukke destinationer med mange forskellige indtryk og udflugtsmuligheder. I begynder rejsen til Thailand, nærmere bestemt i det skønne Sydthailand - I Kata bugten på Phuket efterfulgt at naturskønne Krabi. Nyd thaiernes gæstfrihed, udforsk de farverige markeder og slap af ved strand og pool. Herfra går turen til pulserende Bangkok, hvor I har 3 dage til at udforske Bangkoks templer, de krogede gader og mange shopping muligheder, inden turen afsluttes på skønne Maldiverne - i vandkanten med pulverfint sand mellem tæerne og udsigt til Det indiske Ocean.

En langtidsferie lidt udover det sædvanlige. 

 

 

Højdepunkter på rejsen

  • 3 oplevelser i 1 ferie
  • Gæstfrie Sydthailand og spændende Bangkok
  • Paradis ø på Maldiverne

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard

Phuket
7
Kata Palm Resort & Spa

Kata Palm Resort & Spa

Utroligt hyggeligt resort i skønne Kata og med byen lige udenfor og Katas dejlige strand kun 5 min. væk. Det store lagune poolområde løber gennem hotellet med små palmeøer og børneområder integreret samt en swim-up bar. Der findes også en pool på taget af resortet med en fantastisk udsigt. Her er også et lille fitness-rum, inden- og udendørs pool samt spa-afdeling, der tilbyder skønne behandlinger. Værelserne er indrettede i lækker thai-stil og har alle moderne faciliteter. De er store og rummelige og har alle balkon. I deluxe værelserne kan der bo op til 2 voksne og 2 børn under 12 år. 
Et virkelig skønt familieresort hvor Thailand skinner igennem på service, indretning og atmosfære. 

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Skønt hotel for familier og voksne
  • Lige ved byen og 5 min. gang til stranden
  • Indrettet i lækker thai-stil

Krabi
7
Cha-da Krabi Thai Village Resort

Cha Da Thai Village Resort

Cha Da Thai Village Resort er et dejligt førsteklasse resort i Krabi-bugten. Resortet ligger i grønne omgivelser med gåafstand til den populære Ao Nang strand og by. Resortet har et stort poolkompleks inkl. børnepool og et poolområde forbeholdt voksne, eget spa, fitnesscenter samt restaurant og turskranke, hvorfra I kan booke udflugter. Vi kan også anbefale et besøg på den familieejede restaurant "Green Lemon", som ligger på den anden side af vejen. Værelserne på Cha Da Thai Village Resort er indrettede i smuk thailandsk stil og har alle de faciliteter, man kan forvente af et 1. klasse resort. Her er grand deluxe værelser med balkon og grand executive værelser med terrasse og med plads til 2 voksne og 2 børn samt family dupleks værelse i 2 etager med plads til op til 6 personer. Et skønt familiehotel og et godt udgangspunkt til at opleve Krabi og den smukke natur omkring.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Dejligt familie hotel
  • Familieværelser med plads til op til 6 personer
  • Flere pool områder og kort til by

Bangkok
3
Century Park

Century Park

Godt 4-stjernet hotel til en attraktiv pris og en god placering 15 minutters gang fra Pratunam Marked og The Indra Arcade samt andre af Bangkoks bedste shopping- og restaurantområder. Blot 500 meter fra Century Park finder I BTS stationen Victory Monument (skytrain), der forbinder jer med resten af Bangkok. Hotellets 383 attraktive værelser har safetybox, telefon, internet adgang, TV, hårtørrer og selvfølgelig aircondition. Der er flere restauranter, et fitnesscenter og swimmingpool på hotellet. Et attraktivt hotel, også for børnefamilier.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Familievenligt
  • Nær BTS banen (Skytrain)
  • God beliggenhed

Maldiverne
7
Innahura Maldives Resort

Innahura Maldives Resort

Et dejligt familieresort som åbnede i 2019 med hyggelige bungalows i strandkanten og mange aktivitetsmuligheder til lands og til vands. Øen ligger i den syd-østlige atol Lhaviyani og nås på en 40 min. tur med vandfly fra Male. Ved ankomst til Innahura mødes I af blændende hvidt sand, og øen har hele 1500 m fin sandstrand, I kan boltre jer på. Langs stranden ligger de 78 villaer spredt og alle med direkte udgang til stranden og det krystalblå hav. Villaerne er enten med solnedgang eller solopgang, men er ellers er de 79 m2 indrettet ens og har alle et stort åbent badeværelse, private solstole, gratis wifi og mulighed for, at I kan bo 2 voksne og 2 børn under 14 år sammen. 4 villaer kan bookes side-by-side, hvis I er mange der rejser sammen.
Resortet har pool, dykkercenter, spa-afdeling og fitness med tennis- og badmintonbaner, volleyball samt vandsportsfaciliteter. Der er inkluderet helpension eller all-inclusive. Alle måltider nydes i Dhoni restauranten, og  drikkevand til måltiderne er inkluderet. indhold i all-inclusive kan ses her
Et utroligt dejligt resort for familier der ønsker hyggelig atmosfære og ren nydelse.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Dejligt familie resort
  • Alle villaer med udgang til stranden
  • Helpension inkluderet
  • Lhaviyani Atol


Opgraderede hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard

Khao Lak
7
La Flora Resort

La Flora Resort

Luksusresort direkte ud til en Khao Laks bedste strande og i gåafstand til shopping og restauranter. Resortet ligger i en stor tropisk have, og mellem bygningerne og gennem haven snor den ene af hotellets 2 pools sig. Her kan I finde små oaser med solstole langs poolen, eller forsætte til den ene ende hvor børnepoolen befinder sig. Den anden pool ligger få skridt fra stranden. I kan nyde solnedgangen med en drink i baren samt benytte jer af nogle af resortets mange faciliteter som fitness, vandsport, massage eller yoga. Slentrer I om aftenen langs stranden, kan I finde små hyggelige restauranter i vandkanten, som serverer fristende thai-mad. På resortet indtages måltiderne ved vandet på The Sire Restaurant.
Resortets værelser er rummelige og indrettet i moderne thai-stil. Nogle er med balkon, andre med direkte adgang til lagune-poolen. Alle har udsigt til pool eller have. La Flora Resort er lækkert, og velegnet til jer der gerne vil have et højt serviceniveau og god beliggenhed.

Det er muligt at tilkøbe all-inclusive på dette resort.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Luksusresort direkte til en Khao Laks bedste strande
  • Rummelige og velindrettede værelser i moderne thai-stil.
  • Gå-afstand til byen

Krabi
7
Aonang Villa Resort

Aonang Villa Resort

Beliggende midt på Ao Nang direkte over for stranden finder I dette skønne resort. Hotellets værelser, der er yderst rummelige, er indrettede i elegant thailandsk stil med alle moderne faciliteter. På resortet kan I nyde en kølende dukkert i en af de to store swimmingpools, eller booke en tid til en behandling i hotellets spa-afdeling. Middagen kan I nyde i en af de to restauranter i haven, hvorfra der også er udsigt over havet. Hvis I foretrækker at spise ude, er der masser af lokale restauranter i Ao Nang-området. Alle 158 værelser har aircondition, tv, radio, telefon, minibar, safetybox, hårtørrer og terrasse/balkon. Desuden har hotellet to restauranter, barer, massage, skrædder, butik samt to store swimmingpools og poolbar. Afstand til restaurant og shopping: 200 m. Afstand til strand (Ao Nang): 30 m.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Super beliggenhed ved stranden
  • Lækre swimmingpools

Bangkok
3
Chatrium Hotel Riverside

Chatrium Hotel Riverside

Lækkert hotel i hjertet af Bangkok med udsigt over Chao Phraya floden og med egen kajplads med både, der kan føre jer rundt i Bangkok. Udover hotellets fantastiske beliggenhed er værelserne og suiterne også noget helt specielt her. Store, lyse værelser med udsigt til Bangkoks skyline eller over floden, og suiter med op til 3 soveværelser, hvis I rejser sammen som en familie. Alle værelser og suiter har desuden balkon samt alle moderne faciliteter inklusiv wifi. På 6. sal findes poolen, som er en af de større i Bangkok, og med udsigt til floden og byen. Der er flere restauranter at vælge imellem, hvis I da ikke går ned i en af Bangkoks ældste gader, der ligger ved hotellet. Her finder I alle de hyggelige, lokale restauranter. Hotellet har egen kajplads, hvorfra I gratis kan blive sejlet de 5 min. til skytrain, så alt er indenfor rækkevidde på kort tid. Chatrium Riverside er en rigtig god base for et par dages stop-over i Bangkok og for både par eller familier.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Skønt hotel med udsigt til floden
  • Egen båd til sky-train
  • Værelser og lejligheder med balkon

Maldiverne
7
Komandoo Island

Komandoo Island

Komandoo er forkælelse for alle sanser, og rejser I uden børn er resortet det perfekte getaway. Efter 40 min. i vandfly når I øen, der ligger som en lille, frodig oase i det krystalblå hav, og som tilbyder al den komfort, et voksent publikum kan ønske sig. Her kan I bo i strandvillaer med egen adgang direkte til stranden og private solsenge, eller I kan vælge en vandvilla på pæle. Uanset hvilken type bolig I vælger, er udsigten til Det Indiske Ocean fantastisk. Dagene kan bruges ved de fine strande med en god bog, eller benyt nogle af resortets sports faciliteter til lands og til vands. Der er rigtig fin snorkling på husrevet, der ligger 200 m fra stranden, og trænger I til en pause fra solen, tilbyder spa-afdelingen afslappende behandlinger af alle slags.
Beach villaerne fås med og uden jacuzzi, vandvillaerne har alle jacuzzi. Der er inkluderet helpension eller all-inclusive plus pakke, hvis indhold kan ses her: All-inclusive plus
Det er også muligt at opgradere pakken til All-inclusive gold - kontakt os for priser.

Inkluderet i All-inclusive plus er:
- Morgenmad, frokost og middag i Falhu Restaurant
- Afternoon tea kl. 15 - 18 i Kandu Bar
- En á la carte middag i Aqua Restaurant
- Vand, sodvand, juice, øl, vine, te, kaffe, iste, iskaffe, snacks (minibaren opfyldes 1 gang dagligt) 
- 1/2 flaske champagne på værelset ved ankomst
- Sunset cruise
- 1/2 times snorkel og surf-undervisning i grupper. Obs - snorkeludstyr er ikke inkluderet.
- Gratis brug af surfboards og havkajak, fitnesscenter samt badminton, volleyballbaner og tennis.

Fakta

  • Lækkert resort kun for voksne
  • Romantisk getaway med høj standard
  • Lhavivy Ani Atoll



Dag 1:
Afrejse Danmark

Dag 2:
Ankomst Phuket

Dag 3-8:
Phuket

Dag 9:
Phuket - Krabi

Dag 10-15:
Krabi

Dag 15:
Krabi - Bangkok

Dag 16-17:
Bangkok

Dag 18:
Bangkok - Maldiverne

Dag 19-24:
Maldiverne

Dag 25:
Afrejse

Dag 26:
Hjemkomst til Danmark

Vejret i Thailand

Dagtemperatur 32° C 33° C 33° C 33° C 32° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C 31° C 31° C
Nattemperatur 23° C 23° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 23° C
Nedbør 40 mm 27 mm 59 mm 140 mm 334 mm 275 mm 284 mm 265 mm 398 mm 339 mm 187 mm 66 mm
Nedbørsdage 6 4 5 10 18 18 17 18 19 20 17 12
Solskinstimer 9 9 9 8 6 5 6 6 5 6 7 8
Dagtemperatur 32° C 33° C 34° C 34° C 32° C 32° C 31° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C
Nattemperatur 22° C 22° C 23° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 23° C 23° C
Nedbør 53 mm 24 mm 49 mm 124 mm 292 mm 245 mm 260 mm 246 mm 355 mm 325 mm 252 mm 108 mm
Nedbørsdage 6 3 5 11 22 20 20 20 23 22 17 10
Solskinstimer 9 9 9 8 6 6 6 6 5 6 6 7
Dagtemperatur 32° C 33° C 34° C 35° C 34° C 33° C 33° C 33° C 32° C 32° C 32° C 31° C
Nattemperatur 21° C 23° C 25° C 26° C 26° C 26° C 25° C 25° C 25° C 25° C 23° C 21° C
Nedbør 8 mm 21 mm 31 mm 68 mm 182 mm 159 mm 167 mm 207 mm 292 mm 199 mm 49 mm 11 mm
Nedbørsdage 1 3 3 7 16 16 18 20 20 16 6 2
Solskinstimer 9 9 8 8 7 6 6 5 5 6 8 8

Udflugter

Phuket: Khao Sok Safari

- Heldagstur pr. person DKK 615,-

På denne tur sejler I først til Phang Nga Bay National Park i en alm. båd. Der er gratis forsyninger ombord såsom frugter, snacks, ikke-alkoholiserede drikke, drikkevand samt kaffe og te. Båden omstiges ca. kl. 11:00, og der gives sikkerhedsinstrukser undervejs. Guiden vil padle søkajakerne ind i nationalparkens grotter og rundt om øen. Der vil være maksimum 2 gæster og 1 guide per kajak. På vej til øen Naka Yai serveres en thai buffet til frokost i båden. På Naka Yai kan I solbade, svømme eller padle i kajak langs stranden. Ca. kl. 17:30 er der afgang fra Naka Yai til Phuket og derefter transport tilbage til hotellet. Varighed: 9 timer. Min. 2 personer


Phuket: Coral Island

- Heldagstur pr. person DKK 375,-

Transport fra hotellet til Ao Chalong mole, hvorfra man sejler i båd til Coral Island (det formelle navn er Koh Hae, men kaldes Coral Island pga. dets storslåede koral rev), en populær destination, der er beliggende ca. 9 km fra Phukets sydøstkyst. I dagstimerne er der meget liv på stranden med mennesker, der enten snorkler, står på vandski, paraglider eller solbader på den fine strand med det krystalklare hav. Dykning på øen er også en mulighed. Der er to rigtig fine strande på både øst og vestkysten af øen. Vandet er roligt og klart, perfekt til alle muligevandaktiviteter. Dykning, jet-ski, parasailing osv. er dog på egen regning. Efter en fredelig og afslappende dag returnerer I til Phuket. Frokost er inkluderet. Turens varighed: ca. 8 timer. Min. 2 personer


Phuket cykeltur

- Halvdagstur pr. person DKK 405,-

Denne tur bringer jer gennem mange af Phukets smukke landskaber og naturlige attraktioner. Det er en relativ nem cykeltur for alle aldre, men en lille smule erfaring vil hjælpe, eftersom der for det meste køres på landsbyveje og lokale stier. Der er enkle udfordrende bakker, som man altid kan gå op af, hvis det er lettere. Turen er på ca. 20-25 kilometer. I bliver hentet på hotellet og kørt til Tala Beach. Efter en kort introduktion til ruten og sikkerheds instrukser, vil I begive jer ud på cykelturen langs den nordlige del af Phuket. Ruten fører jer gennem idylliske gummiplantager, smukke dale og kokoslunde. Efter en kaffepause cykler I mod den østlige og mest usete del af Phuket. Her gøres stop på Ao Por View Point, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Turens varighed: ca. 5 timer. Min. 2 personer


Krabi: Havkajak - en dag på øerne

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 740,-

Oplev nogle af Sydthailands mest dramatiske og imponerende kyststrækninger omkring Krabi i Andamanhavet. I afhentes tidligt på hotellet og tager enten til Ao Nang eller Talen i en longtailbåd (afhængig af tidevandet). Ankomst til den lille øgruppe kaldet Pah Koh, hvor I får en god instruktion og information omkring kanoturen. Først sejler I rundt om Lading øen og derfra videre til den lille, uberørte ø, Pak Bia Island, hvor der gøres stop ved den lille sandstrand. Dernæst sejler I videre til Hong Island, hvor frokosten serveres, inden I fortsætter roturen omkring øen, hvor I bl.a. møder havørne – eller I kan vælge en snorkletur. Afgang retur til Ao Nang eller Talen med ankomst ca. 16.30. Min. 2 personer


Krabi: Hong Islands med longtail båd og kajaktur

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 385,-

Nyd en dag på havet, hvor der er tid til at udforske den spændende verden under havet, smukke ø-landskaber og strande. Båden bringer jer først til Daeng og Paradise Islands, hvor der både er tid til at slappe af ved en af de smukke strande, svømme eller snorkle i det krystalklare hav. I fortsætter til den lille øgruppe Hong Islands, hvor I skal udforske den smukke lagune beliggende på øens ”bagside” og fremkommelig gennem en smal indgang – deraf også øgruppens navn – Hong betyder værelse på thai. Buffet frokosten indtages på stranden og midt på eftermiddagen sejles i retur til fastlandet og køres til jeres hotel i Aonang. Husk at medbringe badetøj, solbriller, sollotion og sandaler. Turen varer 7 timer. Min. 2 personer


Krabi: 4 Øer med longtail båd

- halvdagsturr pr. person DKK 325,-

Se alle de smukke øer ud for Ao Nang kysten. En dag med solbadning, svømning og snorkling på flere uspolerede tropiske strande. Nyd Railay Beach og dets skønne marineliv, natur og atmosfære. Railay Beach er også kendt som et af verdens bedste klatreområder. Besøg klippeøen Chicken Island, kendt for sin form som et kyllingehoved. På Chicken Island er der tid til at snorkle og solbade. Nyd frokosten kombineret med udsigten over de to sammenkædede øer kaldet Tap Islands. Dette er et at de mest kendte attraktioner i Krabi, som også ses på utallige postkort pga. dets naturlige skønhed. Sidste stop er Poda Island, som har skønne kridhvide sandstrande med adgang til farvefulde koraller og fisk - et perfekt sted til at svømme og snorkle. Rejseplanen kan variere lidt efter tidevandet, så turen kommer nødvendigvis ikke i samme rækkefølge som beskrivelsen her. Turens varighed: ca. 5½ time. Min. 2 personer


Krabi: Phi Phi Islands med speedbåd

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 585,-

Phi Phi-øerne er uden tvivl blandt verdens mest berømte. Se selv hvorfor så mange mennesker besøger Phi Phi hvert år, og tag del i en uforglemmelig oplevelse. Om morgenen vil en guide hente jer på hotellet og bringe jer til Ao Nang-stranden, hvor speedbåden venter på at sejle jer til Koh Phi Phi. Speedbåden sejler jer først til Koh Phi Phi Ley, hvor vi bl.a. besøger Maya Bay og Vikinge- grotten. Undervejs serverer guiden jer kolde drikkevarer og giver flere informationer om dagens program. Det tager ca. 1 time til Maya Bay, hvor der gøres stop i ca. 30 min. Turen fortsætter til Philey Lagoon, hvor I kan køle af i det krystalklare havvand samt tage nogle fantastiske feriebilleder. Vi stopper også ud for Vikinge-grotten, hvor de lokale samler fuglereder. Frokosten nydes på Holiday Inn Phi Phi Resort. Efter frokost er der tid til at slappe af på stranden og nyde den fatastiske udsigt ud over de nærliggende øer. Dernæst tager I til Bamboo Island for at snorkle og solbade, eller måske udforske den smukke ø på egen hånd. Efter en tur, der med garanti har givet jer en fantastisk oplevelse og ikke mindst nogle flotte billeder, vender I ti bage til Ao Nang sent på eftermiddagen. Turens varighed: ca. 7 time. Min. 2 personer


Bangkok by og templer

- Halvdagstur pr. person DKK 495,-

En af vores mest populære ture i Bangkok. Rundturen giver en god introduktion til byens vigtigste seværdigheder. Efter denne tur er man bedre rustet til at begive sig ud i byen og egen hånd. På turen besøges også 3 templer, Wat Traimit med den imponerende 5,5 tons tunge gyldne buddha er første stop og siden hen besøges Wat Chetuporn, i daglig tale Wat Po, hvis største attraktion er den 45 meter lange liggende buddha. Sidst på turen kommer I til Wat Benchamabophit, et smukt moderne tempel bygget i marmor og dekoreret med guld. Min. 2 personer.


Grand Palace og Wat Phra Kaew

- Halvdagstur pr. person DKK 665,-

Royal Grand Palace er Thailands national monument. Beliggende midt i Bangkoks travle centrum tilbyder paladset og dens flotte haver et pusterum i thaiernes travle hverdag. På rundvisningen opleves bl.a. Wat Phra Keo, den smukke smaragd buddhas tempel med de smukke gyldne tage og selvfølgelig buddha statuen selv, som er et af Thailands mest imponerende syn. Udflugten begynder og ender fra jeres hotel. Husk at være tækkeligt påklædt (kommer man i shorts og med bare skuldre bliver man afvist). Min. 2 personer.


Bangkok´s klonger (bifloder)

- Hal pr. person DKK 630,-

Fra en longtail-båd har I mulighed for at udforske Bangkoks små bifloder (klonger), hvor man får et indblik i hverdagslivet for de mange thaiere, der lever ved kanalerne. I kommer ud til nogle af de mindre befærdede klong’er, hvor der er mere fred og ro. I bliver sejlet rundt mellem beboelserne i Thonburi-området og gør holdt ved ”Temple of Dawn” (Wat Arun). På denne tur vil I også se de smukke royale pramme, der er en vigtig del af thailands kulturelle arv. Min. 2 personer.


Chao Praya floden i rispram

- Halvdagstur pr. person DKK 710,-

Turen begynder med en udflugt i en af de hurtige longtail-både, der til dagligt suser op og ned ad floderne i Bangkok. I sejler på Chao Praya-floden, der slanger sig gennem Bangkok. På vejen vil jeres guide udpege berømte seværdigheder såsom Wat Arun og Grand Palace. I stiger nu ombord i en ombygget rispram, hvor farten er noget mere moderat. Mens I langsomt sejler ned ad Chao Phraya-floden og nyder udsigten, servers der et udvalg af lokale tropiske frugter, læskedrikke og sågar thailandsk whisky. Min. 2 personer.


Bangkok på cykel

- Halvdagstur pr. person DKK 350,-

“Colors of Bangkok” er en 4-5 timer på cykel tur gennem storbyen Bangkok. Alle kan deltage på denne tur der er på omkring 25-30 km afhængigt af de 2-8 deltagere. Der er rig lejlighed til at opleve byens kontraster. I besøger et lokalt buddhistisk tempel kompleks. I tager en kort sejltur over Chao Praya floden i en longtail båd, og oplever ikke kun de luksuriøse villaer, men også husene i ”slummen” og de mennesker der bor der. Turen går videre til en open-air Muay Thai skole (thai boksning), en Chedi bygget i burmesisk stil (mandag), en lokal folkeskole (kun hvis åben), og I skal en tur gennem de grønneste områder i Bangkok, hvor I måske kan genkende nogle af de planter, vi har herhjemme – blot er de større. Undervejs på turen vil vi stoppe ca. hver time for at hvile og tage noget at drikke. De anvendte cykler er alle importeret og amerikansk designede med 21 gear og fuld suspension mountainbikes. Turen varer 4 timer. Afgang fra Recreational Bangkok Biking Ltd.’s office. Min. 2 personer.


Ayutthaya med båd

- Heldagstur pr. person DKK 1350,-

I afhentes på hotellet og transporteres til River City Pier. Fra River City kører I med bus mod Ayutthaya med stop undervejs ved Kong Rama V´s tidligere sommerpalads. I Ayutthaya besøger I følgende templer: Wat Sri Sanphet, Vihara Phra Mongkol Bophit og Wat Chai Wattanaram. Over middag stiger I ombord på skibet Grand Pearl, som flyder ud for templet Wat Chonglom i Nonthaburi. På Grand Pearl kan I nyde både vestligt og orientalsk buffet frokost, alt mens skibet sejler ned af Chao Phrayafloden til Bangkok. Kaffe og te er gratis senere på eftermiddagen. I er tilbage ved River City Pier ca. kl. 16, og I transporteres tilbage til hotellet. Turens varighed: ca. 8½ time. Min. 2 personer.


Det Flydende Marked

- Halvdagstur pr. person DKK 700,-

En dag spækket med oplevelser. Vi tager fra Bangkok tidligt fra morgenstunden 100 km vestpå til Damnern Saduak, der er Thailands mest berømte flydende marked. Fra nær og fjern kommer kvinderne i deres små både for at afsætte deres afgrøder. Der er livlig aktivitet, og man kan altid finde små interessante håndværksgenstande og souvenirs. I skal også besøge Phra Pathom Chedi i Nakorn Pathom, som er den største pagode I Sydøstasien, inden turen går retur til Bangkok. Min. 2 personer.


Livet langs Maeklong floden

- Heldagstur pr. person DKK 850,-

En tur for de, der ønsker at udforske og opleve ægte thailandsk livsstil langs floden. Med sin beliggenhed kun omkring 80 kilometer syd for Bangkok, fortryller Ampawa bydelen den besøgende med sine traditionelle træhuse bygget langs kanaler, kokos og frugtplantager og landlige livsstil. Tidligt af sted fra Bangkok til det unikke friskvaremarked langs jernbanesporet i Mae Klong. Når toget nærmer sig stationen, ses sælgerne afmontere deres boder, så toget kan passere igennem. En kort køretur bringer jer videre til Amphawa, en malerisk lille by beliggende på Maeklong floden. Herfra skal I på en sejltur i en long-tail båd gennem de mange kanaler og samtidig opleve den traditionelle thailandske livsstil langs flodbredden. Der gøre stop for besøg i Wat Bang Kung, bygget for mere end 200 år siden. Dette interessante tempel er helt omgivet af rødderne af et stort banyan træ. Næste stop er Wat Pumarin, og er det søndag morgen, kommer børnene til dette tempel for at øve og lære kunsten at spille klassiske thailandske instrumenter. De er altid ivrige efter at vise deres færdigheder og spille et stykke for udenlandske besøgende. Lærerne bliver glade for en lille donation, som vil blive brugt til at reparere ødelagte instrumenter eller købe nye. I besøger et privat hjem for at se, hvordan der produceres palmesukker, og dernæst er der frokost på Baan Ampawa Resort. Om eftermiddagen besøger I Pinsuwan Benjarong House & Museum, hvor de dygtige håndværkere maler det fine porcelæn med indviklede mønstre. Langs Amphawas største kanal er mange af de restaurerede træhuse konverteret til små caféer, restauranter og souvenirbutikker, der sælger lokale produkter. I weekenderne, er dette område meget travlt, da mange strømmer fra Bangkok for at nyde en weekend i Ampawa. Retur til Bangkok. Turen varer ca. 10 timer. Min. 2 personer.


River Kwai

- Heldagstur pr. person DKK 1350,-

Fascinerende, nostalgisk og minderigt, er bare få ord som beskriver denne dag til Kanchanaburi-provinsen. I dag står River Kwai som et symbol for de mange tusinde allierede krigsfanger, som mistede livet under opførelsen af Broen Over Floden Kwai. Alt sammen foregik under japansk fangenskab i anden verdenskrig. På turen besøger I Thailand-Burma Railway Museum, som fortæller om hele historien bag opførelsen af jernbanen. En lærerig og rørende oplevelse. Efter jernbanemuseet og JEATH War Cemetery, sejler I langs Maeklong-floden i en longtail-båd til den berømte bro River Kwai. Efter frokost på en lokal restaurant, stiger I ombord på det lokale tog. Togturen er en stor oplevelse, men en fantastisk udsigt langs floden Kwai. I kører ca. 1 time på sporet, som blev bygget af de allierede krigsfanger. Transport fra/til hotel er inkluderet. urens varighed: ca. 11 timer. Min. 2. personer.



Lad dig inspirere af vores online katalog

Se online

Øvrige rejser til Thailand

Prev btn
Next btn