Luksuriøst ø-hop til Krabi og Koh Lanta

Luksuriøst ø-hop til Krabi og Koh Lanta

Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport

Individuel rejse
Badeferie

15 dage fra DKK 18.990,-
Se datoer og priser

Tag på et smukt ø-hop til 2 af Thailands mest luksuriøse resorts på Koh Lanta og Krabi.

Rejsen starter på det enestående Pimalai Resort, på Koh Lantas hvide strande. Nyd den prisvindende spa-afdeling, og restaurant og glæd jer over de fantastisk smukke omgivelser og det høje serviceniveau.
Fra Koh Lanta går turen til en af Thailands smukkeste strande hvor Rayavadee Resort ligger - omgivet af frodig jungle, klipper, huler og krystalblåt hav. Helt præcist ligger resortet mellem 2 strande, adskilt af frodig natur der er gennemskåret af en sti så I kan bevæge jer frit mellem dem.
I bor i luksuriøse pavilioner på 90 kvm, lækkert indrettet med opholdsrum i stueetagen og stort soveværelse på 1. sal med balkon og udsigt til den smukke tropiske have. Måltiderne nydes i en af resortets 4 gourmet restauranter, og i den prisbelønnede spa-afdeling kan I nyde velgørende behandlinger til lyden af fuglekvidder.

Selvom resortetene er luksus og 5 stjerner hersker her en behagelig og afslappet stemning.
En rejse for livsnydere og feinschmeckere.

 

Højdepunkter på rejsen

  • Lækker boheme stemning på enestående Rayavadee
  • Koh Lanta ophold i særklasse på Pimalai
  • Fantastisk strande og omgivet af frodig jungle

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard

Koh Lanta
7
Pimalai Resort & Spa

Pimalai Resort & Spa

Pimalai Resort & Spa emmer af ro og luksus, og oversat betyder navnet ”et stykke af himmerrige”. Og det er hvad I får her: fantastisk service i lækre omgivelser og med gastronomi i særklasse. Resortet ligger på den sydligste del af Koh Lanta, direkte ud til en smuk, hvid sandstrand og med junglen i baghaven. Langs stranden kan I finde lidt lokal-liv i form af restauranter og små-boder, men bliver I på resortet, forstår vi jer godt - her er alt hvad I kan ønske jer: 3 restauranter, der serverer lækre måltider, flere pool områder, prisvindende spa-afdeling, tennis, cykler og fitness på land samt havkajak og paddleboards på den 900 m lange private strand.
Værelser og villaer er indrettede i moderne thai-stil i harmoni med omgivelserne. Her er alle moderne faciliteter, og der kan vælges mellem store, flotte værelser eller villaer med privat pool. Resortet er det første 5* resort på Koh Lanta, og for dem der gerne vil have lidt mere af det hele. Halvpension kan tilkøbes hjemmefra.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Beliggende direkte ud til en smuk, hvid sandstrand
  • Luksus-resort for feinschmekere
  • Både store, flotte værelser og villaer med privat pool

Krabi
5
Rayavadee

Rayavadee

Luksusresort i fredelige omgivelser som kun nås med båd og beliggende mellem 2 fantastiske strande. Her er service, gastronomi og skønhed i særklasse. Rayavadee har vundet flere priser, og det er ikke uden grund. Her mødes I af smukke pavilloner, som ligger i en frodig have omgivet af dramatiske klipper og azurblåt hav. På den ene side af resortet ligger Railay Beach med små hyggelige restauranter, hvidt sand og afslappet strandliv. På den anden side ligger den smukke Phra Nang Beach med en klippe-ø ud for stranden, hvor der kan snorkles og gås ud til ved lavvande.
På resortet er der 4 restauranter - den ene i en klippehule, pool direkte til stranden, fantastisk spa-afdeling og en lang række sportsfaciliteter som fitness, tennis- og squashbaner, windsurf, dykning, havkajakker mm. Så der er aktiviteter til alle, hvis I altså ikke bare vælger jer en plads på stranden og nyder den fabelagtige udsigt. Vil I en tur til byen, er det en kort sejltur til Ao Nang med det store udvalg af butikker og restauranter, og efter en tur til byen er det dejligt at vende retur til sit fredelige paradis igen.
Villaerne er store og bygget i to etager med soveværelse og badeværelse på førstesalen og stuen og terrasse i stueetagen. De er smukt indrettede i naturens farver og fås også med spa eller privat pool og som familieværelser. Der udleveres ved ankomst et kort over resortets område, og under en vandretur kan I være heldige at møde langurer, næsehornsfugle, varaner og makakaber. Et resort helt i særklasse i fantastiske omgivelser.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Luksusresort i fredelige omgivelser mellem 2 fantastiske strande
  • Service, gastronomi og skønhed er i særklasse
  • Fantastisk smukke omgivelser


Tilkøbsmulighed

By
Nætter
Hotel
Standard

Bangkok
2
Shangri-La Hotel

Shangri-La Hotel

Luksuriøst resort med udsigt over Chao Phraya floden og centralt beliggende ved en skylinestation. Her kan I trække jer tilbage fra Bangkoks mange indtryk og nyde tilbagelænet luksus, når I trænger til et pusterum. Resortet har en dejlig pool omgivet af palmer og med fantastisk udsigt over floden samt hele 9 forskellige restauranter og barer.
Hotellet er delt i to afdelinger: Shangri-La Wing og Khrungthep Wing. Shangri-La Wing huser 673 værelser og med mulighed for at booke Horizon club værelser med adgang til club. Khrungthep Wing værelserne har alle balkon med udsigt til floden og mulighed for tilkøb af adgang til Riverside Lounge. Værelserne er indrettet i moderne thai-stil og med alle moderne faciliteter. Et skønt resort for jer der gerne vil have nem adgang til Bangkoks mange seværdigheder og samtidig gerne vil have et dejligt sted at trække sig tilbage til.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Luksus hotel med udsigt over Chao Praya floden
  • Værelser med balkon
  • Centralt beliggende ved en skytrain station



Dag 1:
Afrejse Danmark

Dag 2:
Ankomst til Koh Lanta

Dag 3-8:
Koh Lanta

Dag 9:
Koh Lanta - Krabi

Dag 10-13:
Krabi

Dag 14:
Krabi - hjemrejse

Dag 15:
Ankomst til Danmark

Vejret i Thailand

Dagtemperatur 32° C 33° C 34° C 34° C 32° C 32° C 31° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C
Nattemperatur 22° C 22° C 23° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 23° C 23° C
Nedbør 53 mm 24 mm 49 mm 124 mm 292 mm 245 mm 260 mm 246 mm 355 mm 325 mm 252 mm 108 mm
Nedbørsdage 6 3 5 11 22 20 20 20 23 22 17 10
Solskinstimer 9 9 9 8 6 6 6 6 5 6 6 7

Udflugter

Krabi: Havkajak - en dag på øerne

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 740,-

Oplev nogle af Sydthailands mest dramatiske og imponerende kyststrækninger omkring Krabi i Andamanhavet. I afhentes tidligt på hotellet og tager enten til Ao Nang eller Talen i en longtailbåd (afhængig af tidevandet). Ankomst til den lille øgruppe kaldet Pah Koh, hvor I får en god instruktion og information omkring kanoturen. Først sejler I rundt om Lading øen og derfra videre til den lille, uberørte ø, Pak Bia Island, hvor der gøres stop ved den lille sandstrand. Dernæst sejler I videre til Hong Island, hvor frokosten serveres, inden I fortsætter roturen omkring øen, hvor I bl.a. møder havørne – eller I kan vælge en snorkletur. Afgang retur til Ao Nang eller Talen med ankomst ca. 16.30. Min. 2 personer


Krabi: Hong Islands med longtail båd og kajaktur

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 385,-

Nyd en dag på havet, hvor der er tid til at udforske den spændende verden under havet, smukke ø-landskaber og strande. Båden bringer jer først til Daeng og Paradise Islands, hvor der både er tid til at slappe af ved en af de smukke strande, svømme eller snorkle i det krystalklare hav. I fortsætter til den lille øgruppe Hong Islands, hvor I skal udforske den smukke lagune beliggende på øens ”bagside” og fremkommelig gennem en smal indgang – deraf også øgruppens navn – Hong betyder værelse på thai. Buffet frokosten indtages på stranden og midt på eftermiddagen sejles i retur til fastlandet og køres til jeres hotel i Aonang. Husk at medbringe badetøj, solbriller, sollotion og sandaler. Turen varer 7 timer. Min. 2 personer


Krabi: Phi Phi Islands med speedbåd

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 585,-

Phi Phi-øerne er uden tvivl blandt verdens mest berømte. Se selv hvorfor så mange mennesker besøger Phi Phi hvert år, og tag del i en uforglemmelig oplevelse. Om morgenen vil en guide hente jer på hotellet og bringe jer til Ao Nang-stranden, hvor speedbåden venter på at sejle jer til Koh Phi Phi. Speedbåden sejler jer først til Koh Phi Phi Ley, hvor vi bl.a. besøger Maya Bay og Vikinge- grotten. Undervejs serverer guiden jer kolde drikkevarer og giver flere informationer om dagens program. Det tager ca. 1 time til Maya Bay, hvor der gøres stop i ca. 30 min. Turen fortsætter til Philey Lagoon, hvor I kan køle af i det krystalklare havvand samt tage nogle fantastiske feriebilleder. Vi stopper også ud for Vikinge-grotten, hvor de lokale samler fuglereder. Frokosten nydes på Holiday Inn Phi Phi Resort. Efter frokost er der tid til at slappe af på stranden og nyde den fatastiske udsigt ud over de nærliggende øer. Dernæst tager I til Bamboo Island for at snorkle og solbade, eller måske udforske den smukke ø på egen hånd. Efter en tur, der med garanti har givet jer en fantastisk oplevelse og ikke mindst nogle flotte billeder, vender I ti bage til Ao Nang sent på eftermiddagen. Turens varighed: ca. 7 time. Min. 2 personer


Krabi: 4 Øer med longtail båd

- halvdagsturr pr. person DKK 325,-

Se alle de smukke øer ud for Ao Nang kysten. En dag med solbadning, svømning og snorkling på flere uspolerede tropiske strande. Nyd Railay Beach og dets skønne marineliv, natur og atmosfære. Railay Beach er også kendt som et af verdens bedste klatreområder. Besøg klippeøen Chicken Island, kendt for sin form som et kyllingehoved. På Chicken Island er der tid til at snorkle og solbade. Nyd frokosten kombineret med udsigten over de to sammenkædede øer kaldet Tap Islands. Dette er et at de mest kendte attraktioner i Krabi, som også ses på utallige postkort pga. dets naturlige skønhed. Sidste stop er Poda Island, som har skønne kridhvide sandstrande med adgang til farvefulde koraller og fisk - et perfekt sted til at svømme og snorkle. Rejseplanen kan variere lidt efter tidevandet, så turen kommer nødvendigvis ikke i samme rækkefølge som beskrivelsen her. Turens varighed: ca. 5½ time. Min. 2 personer


Lad dig inspirere af vores online katalog

Se online

Øvrige rejser til Thailand

Prev btn
Next btn