3 ugers nytårsrejse til Khao Lak, Krabi og Koh Lanta

3 ugers nytårsrejse til Khao Lak, Krabi og Koh Lanta

Individuel rejse inkl. fly, hotel og transport

Individuel rejse
Badeferie

22 dage fra DKK 24.990,-
Se datoer og priser

3 ugers eventyr i Thailand, på Khao Lak, Krabi og Koh Lanta.

Rejs med Thai Airways t/r Krabi d. 25/12 - 15/1. 

Besøg nogen af de smukkeste områder i Thailand på denne 3-ugers rejse, med god tid til at opleve de forskellige ting områderne har at byde på: Koh Lanta's ro og lange, brede strande, Krabi's smukke natur og byliv og afsluttende Khao Lak's strand, og mange udflugtsmuligheder. 

Uanset om I er til driverliv på stranden eller smukke naturoplevelser, kan I få alle behov tilfredsstillet på denne rejse. Rejsen kan forlænges eller ændres så I har ophold på en eller flere af de helt små øer som Koh Yao, Koh Ngai eller Koh Mook. Det er også muligt med et storby-stop samt andre hoteller.

Se flere jule- og nytårstilbud til Thailand her 

Højdepunkter på rejsen

  • Rejs med Thai Airways d. 25/12 - 15/1
  • Koh Lanta's skønne strande
  • Krabi og Khao Laks smukke natur og mange udflugtsmuligheder
  • Mulighed for familieværelser

Få overblikket

Hoteller

By
Nætter
Hotel
Standard

Khao Lak
7
Apsara Khao Lak

Apsara Khao Lak

Skønt resort ved en dejlig, hvid strand med flere gode pools og et højt serviceniveau. Hotellet er bygget og indrettet i smukke lyse nuancer og afspejler den asiatiske kultur med små karpe-damme og hyggelig små kroge under palmerne. Apsara er et godt valg, hvis I ønsker at bo lækkert, fredeligt og med mange faciliteter. Her er 3 swimmingpools, der alle ligger ned til stranden, og hvor den ene løber som en lagune igennem hotellet. I kan vælge værelser med direkte adgang til poolen. Der er flere områder og pools for børn, 2 fitnessrum, spa-afdeling og 4 restauranter og barer mod stranden, der serverer lækker sea-food, lokale og internationale retter.
Resortet er opdelt i en hoteldel med flere forskellige værelses-kategorier og en villadel med enten jacuzzi eller privat pool. Hoteldelen rummer superior, deluxe og deluxe pool-access værelser til max. 3 personer samt familieværelser til 2 voksne og 2 børn. Villa-delen er i 2 kategorier, der begge er til max. 2 voksne og 2 børn: jacuzzi villa på 120 m2 og pool villa på 180 m2. Et meget lækkert hotel for både familier og par og med den fantastiske strand lige udenfor døren.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Lækkert resort med et højt service niveau
  • Bo fredeligt til dejlig strand, 10 min kørsel fra by
  • Mange faciliteter

Krabi
6
Beyond Resort Krabi

Beyond Resort Krabi

Beyond Resort Krabi er et lækkert og stilrent resort beliggende direkte til Klong Muang Beach med egen privat sandstrand. Her venter smukke tropiske omgivelser og fantastisk panoramaudsigt til havet og de tårnhøje kalkstensklipper. 

De 129 luksuriøse værelser og suiter er alle moderne indrettet i lyse farver med alle moderne faciliteter samt privat balkon eller terrasse med spektakulære udsigt til den tropiske have eller havet. Direkte til stranden ligger resortets store poolområde, hvor I kan nyde den betagende udsigt med kolde forfriskninger fra poolbaren. Ved stranden finder I også resortets ene restauranter, der serverer thailandske og europæiske retter. I Beyond Café kan I hele dagen nyde specielretter fra Fjernøsten og den Vestlige verden. I Kanda spa'en kan I blive forkælet med et bredt udvalg af spa-behandlinger. 

Langs vejen uden for resortet ligger der lokale restauranter og butikker, og ca. 15 km derfra ligger det livlige Ao Nang med masser af restauranter og shoppingsmuligheder. 

 
Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Fredelige og tropiske omgivelser
  • Direkte til privat strand
  • Fantastisk panorama havudsigt

Koh Lanta
6
Cha-Da Beach Resort & Spa

Cha-Da Beach Resort & Spa

Skønt resort direkte til den fine Klong Dao strand med store suiter, der egner sig fantastisk til familier med børn - og til voksne. To år har det taget at opføre dette helt fantastiske strand resort, der udelukkende tilbyder indkvartering i suiter. Her finder I Koh Lantas største pool-område udformet som en lagune, og som løber gennem hotellet. Derudover er her et poolområde med stor børnepool ned mod stranden, fitnesscenter, legeplads, vandsportscenter og flere restauranter. For familier er suiterne opdelte med forældre- og børnesoveværelse hver for sig. Silver suiter er beliggende på 1. og 2. sal, og Gold suiter ligger i stueetagen med direkte adgang til lagune poolen.
Emerald og platinum suiter ligger i haven - platinum suiter har plads til 6 personer og har 2 soveværelser og stue. Alle suiterne er lækkert indrettede med alle moderne faciliteter. Resortet ligger direkte til stranden med små restauranter under palmerne. Ønsker I at komme til byen, tager det kun 10 min. til Saladans markeder. Cha-Da Beach Resort & Spa er det oplagte sted, både for de, der søger lækre omgivelser til en afslappende ferie, eller for familien der vil hygge sig med børnene.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Store suiter med adskilte soveværelser til familier
  • 2500 m2 swimmingpool
  • Beliggende direkte ud til Andamanerhavet


Ændret Koh Lanta hotel

By
Nætter
Hotel
Standard

Koh Lanta
6
Rawi Warin Resort & Spa

Rawi Warin Resort & Spa

Lækkert resort med masser af faciliteter på den sydlige del af Koh Lanta ved Klong Nin Beach. Resortet ligger direkte på stranden og strækker sig ind i landskabet, hvor de 185 værelser og villaer ligger fordelt i en smuk tropisk have. Her får I masser af faciliteter: flere pool-områder, tennisbaner, fitness, legeplads, spa-afdeling, yoga-center, cykler (gratis), havkajakker (gratis) samt flere gode restauranter. Ønsker I at spise mere lokalt, er der en kort gå-tur langs stranden til små, hyggelige restauranter. Værelserne og villaerne er på min 45 m2 og er lækkert indrettede i moderne thai-stil. Der er gratis wifi på hele resortet. Området er kuperet og snor sig mellem karpe-damme og palmer - det er muligt at blive kørt i golfvogne rundt på resortet. Her findes også en lang badebro samt hav-pool, så det er lettere at bade ved lavvande.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Lækkert resort med masser af faciliteter
  • Bo direkte på stranden
  • Fredelig beliggenhed



Dag 1:
Afrejse Danmark

Dag 2:
Ankomst Khao Lak

Dag 3-8:
Khao Lak

Dag 9:
Khao Lak - Krabi

Dag 10-14:
Krabi

Dag 15:
Krabi - Koh Lanta

Dag 16-20:
Koh Lanta

Dag 21:
Koh Lanta - hjemrejse

Dag 22:
Ankomst til Danmark

Vejret i Thailand

Dagtemperatur 32° C 33° C 34° C 34° C 32° C 32° C 31° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C
Nattemperatur 22° C 22° C 23° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C 23° C 23° C
Nedbør 53 mm 24 mm 49 mm 124 mm 292 mm 245 mm 260 mm 246 mm 355 mm 325 mm 252 mm 108 mm
Nedbørsdage 6 3 5 11 22 20 20 20 23 22 17 10
Solskinstimer 9 9 9 8 6 6 6 6 5 6 6 7
Dagtemperatur 32° C 33° C 34° C 33° C 32° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C 31° C 32° C
Nattemperatur 21° C 21° C 22° C 23° C 24° C 24° C 23° C 24° C 23° C 23° C 22° C 21° C
Nedbør 37 mm 22 mm 44 mm 126 mm 370 mm 404 mm 394 mm 411 mm 462 mm 342 mm 194 mm 70 mm
Nedbørsdage 5 4 6 14 23 22 21 22 24 23 16 7
Solskinstimer 9 9 9 8 6 5 6 6 5 6 6 8
Dagtemperatur 31° C 32° C 33° C 33° C 31° C 31° C 31° C 31° C 31° C 30° C 31° C 31° C
Nattemperatur 23° C 23° C 24° C 25° C 25° C 25° C 25° C 24° C 24° C 24° C 24° C 24° C
Nedbør 48 mm 25 mm 52 mm 129 mm 309 mm 261 mm 273 mm 259 mm 373 mm 330 mm 230 mm 91 mm
Nedbørsdage 5 6 3 15 19 19 17 17 19 19 14 8
Solskinstimer 9 10 9 8 6 5 6 6 5 6 7 8

Udflugter

Krabi: Hong Islands med longtail båd

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 1890,-

Nyd en dag på havet, hvor der er tid til at udforske den spændende verden under havet, smukke ø-landskaber og strande. I sejler til den lille øgruppe Hong Islands, hvor I skal udforske den smukke lagune beliggende på øens ”bagside” og fremkommelig gennem en smal indgang – deraf også øgruppens navn – Hong betyder værelse på thai. Bag stranden er der en 800 meter lang natursti. Langs stien har du en rig fauna af forskellige planter og træer, såsom Banyan-træet, som spiller en central rolle i buddhisternes lære. Hvis vi er heldige, ser vi måske nogle sjældne fugle, der kun lever på disse øer. Frokosten indtages på stranden og midt på eftermiddagen sejles i retur til fastlandet og køres til jeres hotel i Ao Nang. Husk at medbringe badetøj, solbriller, sollotion og sandaler. Turen varer 7 timer og inkluderer en Thai frokost. (GV-KBV101+KS) Pris ved 1 person kr. 3090,- Pris ved 2 personer kr. 1.890,- pr. pers. Pris ved 3-6 personer kr. 1.390,- pr. pers. Pris børn (3-11år) kr. 1290,- pr. pers.


Krabi: Phi Phi Islands med speedbåd

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 890,-

Phi Phi-øerne er uden tvivl blandt verdens mest berømte. Se selv hvorfor så mange mennesker besøger Phi Phi hvert år, og tag del i en uforglemmelig oplevelse. Om morgenen vil en guide hente jer på hotellet og bringe jer til Ao Nang-stranden, hvor speedbåden venter på at sejle jer til Koh Phi Phi. Speedbåden sejler jer først til Koh Phi Phi Ley, hvor vi bl.a. besøger Maya Bay og Vikinge- grotten. Undervejs serverer guiden jer kolde drikkevarer og giver flere informationer om dagens program. Det tager ca. 1 time til Maya Bay, hvor der gøres stop i ca. 30 min. Turen fortsætter til Philey Lagoon, hvor I kan køle af i det krystalklare havvand samt tage nogle fantastiske feriebilleder. Vi stopper også ud for Vikinge-grotten, hvor de lokale samler fuglereder. Frokosten nydes på Holiday Inn Phi Phi Resort. Efter frokost er der tid til at slappe af på stranden og nyde den fantastiske udsigt ud over de nærliggende øer. Dernæst tager I til Bamboo Island for at snorkle og solbade, eller måske udforske den smukke ø på egen hånd. Efter en tur, der med garanti har givet jer en fantastisk oplevelse og ikke mindst nogle flotte billeder, vender I tilbage til Ao Nang sent på eftermiddagen.(KS) Turens varighed: ca. 7 time. Frokost er inkluderet. Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt. Pris pr. person kr. 890,- Pris børn (3-11år) kr. 590,-


Krabi: 4 Øer med longtail båd

- halvdagsturr pr. person DKK 325,-

Se alle de smukke øer ud for Ao Nang kysten. En dag med solbadning, svømning og snorkling på flere uspolerede tropiske strande. Nyd Railay Beach og dets skønne marineliv, natur og atmosfære. Railay Beach er også kendt som et af verdens bedste klatreområder. Besøg klippeøen Chicken Island, kendt for sin form som et kyllingehoved. På Chicken Island er der tid til at snorkle og solbade. Nyd frokosten kombineret med udsigten over de to sammenkædede øer kaldet Tap Islands. Dette er et at de mest kendte attraktioner i Krabi, som også ses på utallige postkort pga. dets naturlige skønhed. Sidste stop er Poda Island, som har skønne kridhvide sandstrande med adgang til farvefulde koraller og fisk - et perfekt sted til at svømme og snorkle. Rejseplanen kan variere lidt efter tidevandet, så turen kommer nødvendigvis ikke i samme rækkefølge som beskrivelsen her. Turens varighed: ca. 5½ time. Min. 2 personer


Krabi: Jungle Safari

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 1390,-

En tur med en perfekt blanding af natur, eventyr og kultur. I begynder med Wat ThamSua (Tiger Cave Temple), et af de mest berømte klostre i det sydlige Thailand. I kan møde munkene og se, hvordan de lever i hulernes smukke omgivelser og naturlige ro. Hvis I føler jer klar til opgaven, er I velkomne til at prøve de 1260 trin til toppen af dette tempelbjerg og opleve en af de mest betagende udsigter i Thailand. Udforsk den tropiske lavlandsregnskov i Khaopra-Bangkhram - regnskoven er hjemsted for sjældne arter af fuglelignende Gurney's Pitta, Rødhals-kravekongefugl og Sort næsehornsfugl. En kort gåtur gennem mangrover og tørve sumpskov tager jer til Blue Lagoon og Emerald Pool for en forfriskende dukkert i det krystalklare vand.  Thai frokost i en lokal restaurant, før vi tager til de varme kilder. Vel ankommet til Hot Springs - vi undgår den offentlige zone på grund af alle de andre turister, i stedet nyder vi den private spa-zone væk fra turisterne. Dette er dagens højdepunkt, slap af i det saltholdige mineralvand, der er op til 42 grader varmt. (GV-KBV102+KS)  Pris ved 1 person kr. 2090,- Pris ved 2 personer kr. 1390,- pr. pers. Pris ved 3-6 personer kr. 1090,- pr. pers. Pris børn (3-11år) kr. 990,- pr. pers.


Krabi: 4 Øer og solnedgang med longtail båd

- Heldagstur incl. frokost pr. person DKK 1890,-

Se alle de smukke øer ud for Ao Nang kysten. En dag med solbadning, svømning og snorkling på flere uspolerede tropiske strande. Dagens højdepunkter er Princess Cave, Chicken Island med sin unikke form som en kylling og Talay Waek, eller "Det delte hav", som er et fænomen, der sker under lavvande og skaber en sandbanke, der forbinder Chicken, Tub og Moor Island. Solnedgangen skal vi se fra Phranang-stranden, et af de bedste steder for solnedgang i Krabi, og der serveres en snack og en drink." Denne tur afgår midt på dagen, senere end de fleste adre ture, for at undgå menneskemængderne og giver dig mulighed for at spise morgenmad på hotellet og en afslappet start på dagen. Når de fleste andre både er på vej tilbage til kysten, har vi stadig hele eftermiddagen til at tilbringe på strandene. (GVT - KBV103 + KS) Turens varighed: ca. 8 timer. Pris ved 1 person kr. 3390,- Pris ved 2 personer kr. 1890,- pr. pers. Pris ved 3-6 personer kr. 1490,- pr. pers. Pris børn kr. 1290,- pr. person  


Krabi: Tag tilbage i tiden og oplev Krabi for årtier siden

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 1190,-

Har I lyst til at prøve en anderledes og unik kulturtur i Krabis lokale øliv? Vi tager tilbage i tiden, her vil I opleve det lokale øliv, som det plejede at være for årtier siden, før Krabi blev opdaget af turismen. Allerede tidligt om morgenen (kl. 7) tager vi til det lokale marked i Krabi by, hvor bønderne sælger deres friske råvarer og går gennem den gamle bydel i Krabi. På vej til Krabi-floden besøger vi en dim-sum morgenmadsbutik, hvor den lokale kinesisk-thailandske befolkning holder traditionen med en morgen-yum-cha i live. Floden og dens mangrover har været livline for Krabi i århundreder til fiskeri, tømmer og beskyttelse mod de hårde monsunstorme. Mangroverne har også ly til mange dyrearter. Hvis I er heldige, vil vi se nogle aber, der befolker flodbredderne. Vi vil opdage mangrove-floden på vej til Koh Klang med Longtail-båd. Når vi først er på øen, vil vi møde bådebyggere, risbønder og batikkunstnere, der lever den traditionelle livsstil. Frokosten vil blive serveret på en flydende restaurant i mangroverne. Turens varighed: ca. 8 timer (kl. 7-15) (GV-KBV104+KS) Pris ved 1 person kr. 1990,- Pris ved 2 personer kr. 1190,- pr. pers. Pris ved 3-6 personer kr. 1090,- pr. pers. Pris børn (3-11år) kr. 890,- pr. pers.


Krabi: På cykeltur blandt varme kilder i junglen

- Heldagstur pr. person DKK 790,-

Brug en hel dag på at udforske de frodige jungler og idylliske landsbyer omkring Krabi på cykel. I kommer tættere på det autentiske Thailand og får en enestående mulighed for at iagttage det lokale samfunds dagligdag, samt opleve områdets fantastiske natur. Det er vigtigt at huske badetøjet, for undervejs på turen vil der være en kølende pause ved Emerald pool, der er kendt for sit kølige smaragdgrønne vand. Den smukke sø ligger inde i en nationalpark, så I skal på en 20 min. let vandring igennem junglen, inden I når søen. Men det er gåturen værd! Frokosten bliver serveret på en lokal restaurant udenfor nationalparken. Efter en lækker frokost og en velfortjent pause, cykler I videre til turens højdepunkt, de varme kilder og Hot Spring vandfaldet. Her får I god tid til at nyde det varme vand efter at have trådt i pedalerne hele dagen. Denne cykeltur er ideel for jer med en gennemsnitlig eller bedre fysisk form samt en interesse for at opleve den lokale kultur på cykel. I bliver udstyret med en mountainbike, cykelhjelm og en dygtig guide. Frokosten er også inkluderet. Turen varer ca. 8 timer inkl. transfer. Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt. Pris pr. person kr. 790,- Pris børn (8-11år, min. 120 cm høje) kr. 690,-  


Krabi: Kulinarisk tur gennem det lokale street food køkken

- Aftentur pr. person DKK 990,-

Det sydlige Thailand består af en slank halvø, der strækker sig ned til Malaysia, og er dramatisk anderledes end resten af landet i både landskab og kultur. Også den sydlige mad afspejler al denne mangfoldighed sammen med andre aspekter af fortiden, da handlende fra Indien og Java sejlede ind i de talrige havne på halvøen. Kokosnødden, der er så meget en del af landskabet, bliver brugt til fulde, dens mælk fortykkende supper og karryretter, dens olie til stegning, dens revet frisk som et krydderi. Cashewnødder og ananas vokser også i volumen og udgør en velkendt del af køkkenet. Gademad har altid været en sjov del af den sydøstasiatiske oplevelse, og Krabi har mere end en rimelig andel af det. På denne tur vil I ikke kun nyde at vandre rundt i byens mest berømte vartegn, men også prøve, hvad Krabi har at tilbyde, især i byens centrum såvel som på strandområderne. Street food er fascinerende og meget overkommelig i pris, og street food her ligner da også mange retter, der findes i den sydlige del af Thailand. Køkkenet er påvirket af malaysisk og kinesisk mad. De lokale gør et godt stykke arbejde med at justere og skabe deres egen særlige smag ved at bruge lokale thailandske urter, råvarer og krydderier. (GV-KBV201+KS)  Turens varighed 3,5 time, med start kl. 16:30 Pris ved 1 person kr. 1590,-  Pris ved 2 personer kr. 990,- pr. pers. Pris ved 3-6 personer kr. 790 pr. pers. Pris børn (3-11år) kr. 690,- pr. pers.


Krabi: Havkajak blandt mangrover og grotter

- Heldagstur inkl. frokost pr. person DKK 1290,-

Få en oplevelse for livet i den smukke og fantastiske bnatur omkring Krabi. Krabi-regionen er mest berømt for sit mangfoldige landskab og brede vifte af dyreliv. Hvis I er naturentusiaster, er denne tur virkelig noget for jer! I padler i Kajak blandt mangrover og grotter i Ban Bothor, I kan udforske områder, der kun er tilgængelige med kajak! Det er omgivet af natur og beskyttet af klipper. I vil elske roen, når vi padler ned ad den smalle flod Tam Lod Nuea. Guiden vil tage jer gennem tunnelen i Lod Cave fuld af drypsten og stalagmitter, mens vi rejser ind i de smukke skjulte laguner. Længere nede af floden vil vi gå ind i Pee Hua Tho-hulen med vægmalerier, der går tilbage i århundreder. Vilde aber, krabber og mudderskippere ses ofte her. Kajak er sjovt, og der kræves ingen tidligere erfaring - alle kan gøre det! Turens varighed er ca. 8 timer og der er afgang kl. 8 fra dit hotel.(GV-KBV105)    Pris ved 1 person kr. 1990,- Pris ved 2 personer kr. 1290,- pr. pers. Pris ved 3-6 personer kr. 1090,- pr. pers. Pris børn (3-11år) kr. 990,- pr. pers.


Khao Lak: Snorkel tur på Similan Island med speedbåd

- Dagstur pr. person DKK 790,-

En snorkeltur til Similan Islands med en hurtig speedbåd er den ultimative oplevelse for enhver, der ønsker at udforske Thailands undersøiske skatte i dens mest naturlige skønhed. Dagen begynder tidligt om morgenen, når du hentes på hotellt eller mødes på havnen og turen starter mod den spektakulære Similan National Park. Similan Islands er en perle i Andamanhavet, kendt for sine uberørte koralrev, krystalklare farvande og en utrolig mangfoldighed af undersøisk liv. Med moderne speedbåde kommer du hurtigt til øerne og får mere tid til at udforske det utrolige undervandslandskab. Snorkling her er som at dykke ned i et levende akvarium. Farverige koraller og flokke af tropiske fisk omgiver dig, mens du svømmer i det klare, azurblå vand. På denne tur vil guiderne vise dig de bedste snorkelsteder, herunder den verdensberømte Donald Duck Bay og den betagende Stonehenge. Du vil også have mulighed for at slappe af på de skinnende, hvide sandstrande og udforske øernes unikke flora og fauna. Efter en dag med eventyr og undervandsopdagelser vender du tilbage til fastlandet fyldt med minder om en uforglemmelig snorkeltur til Similan Islands. Gør dig klar til at blive fortryllet af denne naturlige skat i Andamanhavet. (KS) Turen inkluderer frokost. Turen gennemføres ved min 4 personer og køres daglig mellem 15. november og 15. maj.  Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt. Pris pr. person kr. 790,- Pris børn kr. 590,-


Khao Lak: Det bedste af Khao Sok

- Heldagsudflugt pr. person DKK 790,-

Khao Sok National Park er en del af det største naturreservat i den sydlige del af Thailand. Det består af over 780km2 tropisk regnskov. Denne tur tager udgangspunkt i Cheow Lan søen, hvorfra der er en imponerende udsigt over kalkstensklipper, bjerge, øer og vild jungle. I bruger nogle timer i en traditionel long tail boat, hvor I langsomt glider igennem landskabet i et tempo, der gør det muligt at nyde omgivelserne. Ved frokosttid stopper I ved en flydende restaurant, hvor der også vil være mulighed for at bade og slappe af, inden I går i land og kører til et lille tempel, hvorfra en naturskøn kajaktur starter. Her kommer I blandt andet forbi områder med landbrug, der naturligt smelter sammen med de omkringliggende skove og bjerge. Dette er en udflugt, der i høj grad sætter fokus på den imponerende natur området omkring Khao Sok har at byde på. (GV-KLK106) Denne udflugt afgår kun mandag, onsdag og fredag. Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt. Pris pr. person kr. 790,- (Børn 5-12år kr. 490,-)


Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Surin Islands

- Heldagsudflugt pr. person DKK 990,-

Surin øerne byder på et af Thailands bedste snorklingområder, hvor lange, brede og lavtliggende koralrev giver mulighed for at komme helt tæt på livet under havets overflade. Er I nybegyndere indenfor snorkling, er denne tur en oplagt mulighed for at blive fortrolig med masken og vandet uden at gå på kompromis med oplevelsen. Øerne er et uspoleret paradis med lange hvide sandstande og grønne skove omgivet af turkisblåt hav. I gør flere stop undervej på sejladsen, blandt andet ved Ao Mae Yai, der er den bedst kendte strand i området. I kommer også til Surin National Park Beach, hvorfra der er gode vandreruter, hvilket giver et godt afbræk i de mange oplevelser i vandet. Der bliver serveret frokost ved Surin National Park Beach. (GV-HKT114/KLK105) Turens varighed: Kl. 5:30-17:00. I bliver hentet på jeres hotel og kørt tilbage, når turen slutter. Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr. Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt. Pris pr. person fra Phuket kr. 990,- (Børn 4-12år kr. 690,-) Pris pr. person fra Khao Lak kr. 790,- (Børn 4-12år kr. 590,-)


Phuket & Khao Lak: Snorkling ved Rok Island og Haa Island

- Heldagsudflugt pr. person DKK 890,-

Denne heldagsudflugt tager jer med til nogle af de smukkeste og stadigvæk forholdsvis ukendte strande ved Rok øerne, bestående af de to små øer Koh Rok Nok og Koh Rok Nai. Øerne er kun adskilt af et lille stræde og består af de hvideste sandstrande, krystalklare vand og farvestrålende koralrev. På sejlturen til Rok øerne, gør I korte stop ved Phi Phi Leh og Koh Haa, hvor der er mulighed for at hoppe i vandet i naturskønne og eksotiske omgivelser og udforske både den thailandske skærgård ved Phi Phi Leh og det imponerende liv under havets overflade ved Koh Haa. Når I ankommer til Rok øerne bestemmer I selv, om I vil bruge tiden i vandet med snorkelmaske på, slappe af på stranden eller udforske øerne med kamera. Der er en lækker frokost inkluderet i turen, inden I vender tilbage til hotellet og civilisationen.(GV-HKT112/KLK103) Denne udflugt afgår kun tirsdag, torsdag og lørdag i nov.-apr. Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt. Pris pr. person kr. 890,- (Børn 4-12år kr. 590,-)


Phuket & Khao Lak: I James Bonds fodspor

- Heldagsudflugt pr. person DKK 790,-

Denne heldagsudflugt tager udgangs punkt i den lille ø, Khao Phing Kan, der også går under det mere mundrette navn James Bond Island. Øen kom på verdenskortet i Agent 007-filmen fra 1974, The Man with the Golden Gun. Den ligger i den smukke Phang Nga bugt, kendt for sine enorme kalkstensklipper og smaragdgrønne vand.  I starter dagen ved Koh Panak, hvor I til fods udforsker klippehulen og kommer helt tæt på disse fantastiske formationer. I kommer rundt på James Bond Island og ser blandt andet den berømte klippe Koh Tapu, som tager sig smukt ud på alverdens fotografier fra Thailand. I er her så tidligt, at I undgår de store turistmasser og kan nyde klippen i ro. I får mulighed for at tage en tur i kajak ved Lod Nai cave imellem klipper og mangroveskov inden I ankommer til Panyee Village, hvor I får serveret en skøn traditionel thai frokost. I slutter dagen af på stranden i Phang Nga bugten, hvor der er god tid til at slappe af og nyde solen. (GV-HKT110/KLK102+KS) Turens varighed: 7.00-15.00. I hentes på hotellet kl. 4.30-6.00 og køres tilbage til hotellet, når turen slutter kl. 15.00. Bemærk at I på denne udflugt er en del af en gruppe. Kontakt os, hvis I ønsker et tilbud på en privat udflugt. Pris pr. person fra Phuket kr. 790,- (Børn 4-11år kr. 490,-) Pris pr. person fra Khao Lak kr. 790,- (Børn 4-11år kr. 490,-)



Lad dig inspirere af vores online katalog

Se online

Øvrige rejser til Thailand

Prev btn
Next btn