Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse fra Kastrup med 1 flyskift til Cancun. Rejsen foregår på business class, og i alle lufthavne har i adgang til lounges samt kan benytte jer af fast-track. Ved ankomst til Cancun Lufthavn venter jeres chauffør og kører jer til den skønne Riviera Maya og jeres hotel i Akumal. Turen tager lidt over en time afhængig af trafikken. I checker ind på Secrets Akumal - et lækkert resort forbeholdt voksne gæster og beliggende på den smukkeste strand.

Dag 2 - 8:
Akumal
Secrets Akumal er noget helt særligt, og her er ikke overladt noget til tilfældighederne. I bor ud til en af Mexico's bedste strande, og dagen behøver måske ikke indeholde meget mere end udsigten fra en hængekøje og en slentretur langs stranden. Akumal betyder "Skilpaddernes sted", og tager I en snorkeltur fra stranden, kan I opleve de blide kæmper. Der er også mulighed for en tur til naturreservatet Sian Ka'an, der byder på enestående naturoplevelser, at opleve cenoterne eller besøge nogle af de smukke mayaruiner, der ligger omkring Tulum. Hotellet har seks lækre gourmetrestauranter, som I frit kan vælge imellem, når I har lyst, inden I trækker jer tilbage til jeres smukke suite.

Dag 9:
Hjemrejse Mexico
Nyd en morgen-svømmetur og den lækre morgenmad med udsigt over stranden og det krystalblå hav. Afhængig af jeres flyafgang bliver I hentet over middag og køres til Cancun lufthavn for hjemrejse til Danmark på business class.

Dag 10:
Ankomst Danmark