Styreform: Republik

Hovedstad: Valetta

Befolkning: 514.500

Religion: Omkring 95 % af befolkningen er katolikker

Sprog: Maltesisk og engelsk

Areal: 316 km2

Tidsforskel: Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Malta

Visum

Der kræves ikke visum for danske statsborgere, der rejser til Malta. Malta er medlem af EU.

Vaccinationer

På Danske Lægers Vaccinations Service´s hjemmeside kan du læse om de relevante vaccinationer, der anbefales for rejser til Malta (www.sikkerrejse.dk). Vaccinationer er ikke påkrævet for rejser til Malta, men det anbefales, at man lader sig vaccinere mod stivkrampe. For mere information vedr. vaccinationer kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccination.

Valuta 

Der benyttes Euro på Malta. 100 Euro (EUR) svarer til ca. 745,- danske kroner (januar 2021). Der er mulighed for kontanthævninger i alle lufthavne og byer med ATM maskiner. Kreditkort kan benyttes overalt, dog er de ikke begejstrede for småbeløb, så sørg for også at have nogle kontanter i Euro.

Transport

På vores rejser til Malta kan I vælge at bestille en lejebil hjemmefra – kontakt os for priser og muligheder. I vores rejser er som udgangspunkt altid inkluderet transfers. Generelt er der udmærkede busforbindelser, og tager I en taxa, er prisniveauet lidt lavere end i Danmark.

Mad og drikke

Det maltesiske køkken har sine egne retter, men køkkenet er i høj grad også inspireret af fortiden, så Sicilien og England har også sat sit præg på menuerne. Kaninragout er en specialitet, der nydes i stor stil, men også fisk og skaldyr fylder en del. Malta's klima gør, at der er stor egenproduktion af lækre råvarer som tomater, oliven, gedeoste, honning mm. Der findes også flere gode vinproducenter på Malta.

 

Drikkepenge

Drikkepenge er kotume på restauranter og til servicepersonale og en del af deres løn (ca. 10 %). Nogle restauranter inkluderer drikkepenge i regningen, så hold øje med det. Taxa-chauffører forventer ikke drikkepenge.

Vand

Vi anbefaler, at I udelukkende køber vand på flaske.

Elektricitet

Malta har 230 V og stik med firkantede ben som i England. Medbring gerne adapter.

Telefon og Internet

Efterhånden tilbyder de fleste danske udbydere mobiltrafik til danske priser, men du kan tjekke med din udbyder, inden du tager af sted. De fleste hoteller og restauranter har gratis wifi.

Rejseforsikring

Da det gule sygesikringskort ikke dækker på Malta, bør du anskaffe dig et blåt EU sygesikringskort. Dette giver dig ret til behandling hos læge på de samme vilkår, som lokalbefolkningen har. Vi anbefaler samtidig, at man tegner en Gouda Rejseforsikring EU rejseforsikring, der sikrer dig mod de udgifter, der ikke er dækket herunder hjemtransport. Kontakt os for de aktuelle priser.