Program
Dagsprogram
Dag 1:
Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark til Kuala Lumpur med flyskift.
Dag 2:
Ankomst til Kuala Lumpur
Ved ankomst til Kuala Lumpurs internationale lufthavn, bliver I mødt af jeres guide og sammen kører I til hotellet i centrum af hovedstaden for check-in.
Overnatning: Novotel Kuala Lumpur City Center
Overnatning: Novotel Kuala Lumpur City Center
Dag 3:
Kuala Lumpur
Friske og veludhvilede er I nu klar til at indtage KL, som hovedstaden hedder i daglig tale. Byen er et spændende sammensurium af farver, dufte og folkeslag. Indsnus de mange indtryk en moderne asiatisk storby rummer. Kontrasterne er talrige: Petronas Twin Towers, en af verdens højeste bygninger, overfor Chinatowns farverige toetagers bygninger med familiens forretning i stuen og bolig på første sal. Kuala Lumpur er også et overflødighedshorn af shopping muligheder – udvalget spænder fra boderne på natmarkedet i Chinatown til eksklusive stormagasiner. Der er afgjort penge at spare, uanset om I går efter mærkevarer, elektronik eller de populære kopier i Chinatown. I Kuala Lumpurs mange parker summer det af liv. Et par moderigtige forretningskvinder spiser frokost på en bænk med en turbanklædt sikh. I skyggen under et gigantisk træ sidder en storfamilie. Kvindernes farverige gevandter blafrer let i vinden, børnene leger på græsplænen, hvor et par ældre mænd har trodset varmen og udøver Tai Chi.
Overnatning: Novotel Kuala Lumpur City Center
Måltider: Morgenmad
Overnatning: Novotel Kuala Lumpur City Center
Måltider: Morgenmad
Dag 4:
Kuala Lumpur - Taman Negara
I bliver hentet på hotellet og kører til Hotel Istana, hvorfra I skal med bus ca. 3 timer til Labu Sentral Jetty ved Negara floden. Det kræver tilladelse at besøge Taman Negara, og inden I stiger ombord på jeres båd, skal I lige forbi Department of Wildlife for at blive registreret og betale obligatorisk park og kamera fee. I får hurtig brug for både kamera og alle sanser, når I sejler op ad den smukke Negara flod. Læn jer tilbage og nyd sejlturen. Efter et par timers sejlads ankommer I sidst på eftermiddagen til jeres charmerende regnskovsresort.
Efter aftensmad er der mulighed for en jungle tur, når resortets dygtige guide i lyset af lommelygten viser og fortæller om jungles mere nataktive dyr. En spændende og lærerig tur hvis man ikke er alt for skræmt af ”krible krable” livet i regnskoven.
Overnatning: Mutiara Taman Negara.
Måltider: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Mutiara Taman Negara.
Måltider: Morgenmad og aftensmad
Dag 5:
Taman Negara
Dagen begynder med et jungletrek op til Bukit Teresek. Vandreturen følger en flad sti de første 500 meter, hvorefter det går op ad mod bakketoppen. Herfra har I en enestående mulighed for at se junglen fra et nyt perspektiv – trætoppene - hvor I bevæger jer rundt på hængebroer udspændt mellem trækronerne i 30 meters højde.
I er tilbage på resortet ved frokosttid, hvor I kan nyde de grønne omgivelser.
Efter frokost på resortet skal I på sejltur til Kuala Trenggan og hvis muligt besøge en af de lokale Orang Asli stammer. Orang Asli betyder ”det oprindelige folk” og består i virkeligheden af 18 forskellige stammer spredt rundt på Den malaysiske Halvø. Nogle minder i udseende om malayerne, mens andre i ansigtstræk og hårpragt mest minder om aboriginerne fra Australien.
Nogle af Orang Asli stammerne lever fortsat som nomader, hvorfor vi selvsagt ikke kan garantere, at I ser og besøger de ellers så gæstfrie regnskovsfolk.
Overnatning: Mutiara Taman Negara
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Mutiara Taman Negara
Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad
Dag 6:
Taman Negara - Kuala Lumpur
Når I har spist morgenmad, er det blevet tid til at forlade den mere end 4000 km² store nationalpark. Efter nogle begivenhedsrige dage i regnskoven, stiger I ombord på en lille båd og sejler ca. 1 minut tværs over floden til den lille Kuala Taman by, hvorfra I skal med bus retur til Kuala Lumpur.
Overnatning: Novotel Kuala Lumpur City Center
Måltider: Morgenmad
Overnatning: Novotel Kuala Lumpur City Center
Måltider: Morgenmad
Dag 7:
Kuala Lumpur - Langkawi
Tidligt om morgenen bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, og I flyver med Malaysia Airlines til Langkawi. Flyvetiden er en time. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres resort.
Overnatning: Bejaya Langkawi Resort
Måltider: Morgenmad
Overnatning: Bejaya Langkawi Resort
Måltider: Morgenmad
Dag 8-13:
Langkawi
Kun fire af de 99 øerne der udgør Langkawi er beboet, og af dem er de tre kun tyndt befolket. Flertallet af de 30.000 indbyggere bor på den 30 km lange og 20 km brede hovedø. Langkawi har sine oplagte fortrin frem for Penang som badedestination. Vandet er i de fleste perioder - bortset fra i monsunen - klart og tillokkende, og langt de fleste resorts er opført i smagfuld harmoni med omgivelserne. Udbuddet af seværdigheder på Langkawi er nok til en uges ophold. Besøg bl.a. vandfaldene Seven Wells og Durian Perangin, samt Underwater World, der er Asiens største undervandsakvarium. Desuden er det oplagt at sejle ud til de nærliggende øer, samt udforske de smukke koralrev. I skal tilbringe de næste 7 dage på den skønne ø.
Overnatning: Bejaya Langkawi Resort
Måltider: Morgenmad
Overnatning: Bejaya Langkawi Resort
Måltider: Morgenmad
Dag 14:
Hjemrejse Malaysia
Det er blevet tid til at tage afsked med denne eksotiske tropeø. I checker ud af hotellet og køres til lufthavnen på Langkawi for fly til Danmark.
Måltider: Morgenmad
Måltider: Morgenmad
Dag 15:
Ankomst Danmark