Dagsprogram

Dag 1:
Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark til Penang

Dag 2:
Ankomst Penang
Ved ankomst til Penang venter jeres chauffør og kører jer til det smukke kolonistilshotel Eastern & Oriental, i hjertet af Penang og med udsigt over Malaca strædet. Georgetown er en af vores favoritstorbyer. Den er ikke ret stor, men gemmer på utroligt mange små kulturskatte ad de små gader. Gå på opdagelse i byen og spis på en af de mange streetfood markeder der serverer fantastisk mad.

Dag 3-5:
Penang
Glæd jer til nogen fantastiske dage i Georgetown. Byen er kendt for street art, og for at være en fantastisk maddestination. Her kan i gå på opdagelse ad små, krogede gader som ikke gør meget væsen af sig, og blive overrasket over smukke, kinesiske bygningsværker der strækker sig gennem op til 6-7 baghuse. I kan nyde lækker streetfood som er et miks af kinesisk, thai, malay og indisk og så fortsætte jeres vandring i de små gader hvor vægmalerier og kulørte kinesiske lamper pryder gaderne. En mere afslappet måde at komme rundt på er med cyclo og lokal guide, som kan fortælle jer historierne der hører til alle seværdighederne. Ønsker I at se Georgetown fra oven kan I tage en tur med kabelbanen til toppen af Penang Hill hvor der også ligger smukke templer. Når I trænger til et hvil kan I trække jer tilbage til en plads i skyggen omkring jeres hotels pool, eller få en afslappende spa-behandling inden pre-dinner drinks.

Dag 6:
Penang - Langkawi
Idag går turen videre til naboøen Langkawi. Øen ligger kun 25 min flytur væk, og I kan også vælge at sejle, vi anbefaler flyturen. Ved ankomst til Langkawi bliver I kørt den korte tur til jeres strandresort The Danna. Udforsk den smukke, private strand inden I kan spise en udsøgt middag på en af hotellets restauranter.

Dag 7-11:
Langkawi
Langkawi er UNESCO's første Geopark område, og naturen her er helt fantastisk. Udbuddet af ture på Langkawi er begrænset, men I kan besøg bl.a. vandfaldene Seven Wells og mangroven der er hjemsted for mange sjældne arter. Desuden er det oplagt at sejle ud til de nærliggende øer, samt udforske de smukke koralrev. Jeres resort tilbyder faciliteter som fitness, spa, yoga og vandsport - og ikke mindst en fantastisk opmærksom betjening.

Dag 12:
Langkawi - afrejse
Dagen for afrejse. Afhængig af flyafgang er der transfer til lufthavnen for hjemrejse

Dag 13:
Hjemkomst