Destination

Rejser til Amman

Amman er kongeriget Jordans sprudlende hovedstad, og med en befolkning på 4 mio. spreder byen sig over 19 bakketoppe. Byen er en charmerende kontrast mellem det moderne, blomstrende og kreative caféliv i Rainbow Street og det traditionelle mellemøstlige gadeliv med frugt- og krydderiboder i bazaren, Souk Sukkar og det livlige marked, Saqf As Sayl, hvor I finder gode tilbud på husholdningsartikler, smykker og beklædningsgenstande. Er I på udkig efter internationale mærkevarer, skal I slå et smut omkring Wakalat Street. Amman er en af de ældste byer med en historie der går 9.000 år tilbage, og det ses overalt i ”den hvide by”, som byen kaldes pga. sine mange hvide huse. Gå en tur rundt blandt de neolitiske, romerske, byzantinske og umayyadiske ruiner ved Amman Citadel, et imponerende arkæologisk bekendtskab. Besøg også det romerske amfiteater bygget i det 2. århundrede og med plads til hele 6.000 tilskuere. Alt i alt er Amman bestemt et besøg værd med sin gæstfrie atmosfære og mange spændende seværdigheder og hyggelige byliv.

Vis mere
Rejser
Vi fandt 3 rejser i Amman
Klima
Dagtemperatur 11° C 13° C 16° C 21° C 26° C 29° C 30° C 30° C 29° C 25° C 19° C 13° C
Nattemperatur 3° C 3° C 5° C 9° C 12° C 15° C 17° C 17° C 15° C 12° C 8° C 4° C
Nedbør 76 mm 66 mm 61 mm 20 mm 4 mm 0 mm 0 mm 0 mm 0 mm 8 mm 32 mm 65 mm
Nedbørsdage 11 10 8 4 1 0 0 0 0 3 6 9
Solskinstimer 6 7 7 9 11 13 13 12 11 9 7 6