Destination
Rejser til Sanur på Bali
Sanur, der ligger i det sydøstlige hjørne af Bali, er en af øens mest populære feriebyer. Området står i skærende kontrast til det hektiske liv i Kuta - ja selv bølgerne er mere beherskede i Sanur - et faktum der har tiltrukket børnefamilierne, såvel som andre der ikke kommer for at boltre sig på barer og natklubber. Den fredelige hovedgade har et væld af spændende restauranter, hvor der er rig mulighed for at prøve eller genopdage de mange kulinariske specialiteter, Bali kan tilbyde. Når sandheden skal frem, er det ikke alle 6 km strand, der er lige gode. Sanurs sydlige ende er uden tvivl den bedste. Her fungerer koralrevet som bølgebryder og beskytter den brede sandstrand mod havets grådige indhug på fastlandet. I aftenskumringen liver stranden og hovedgaden op på ny. I skæret fra restauranternes kulørte lamper anrettes dagens friskfangede fisk, og duften fra grillen pirrer de nasale sanser, mens de handlende lokker med kopiure, træfigurer, billeder, drager, postkort og meget mere.
Rejser
Klima
Dagtemperatur | 30° C | 30° C | 31° C | 31° C | 30° C | 30° C | 29° C | 29° C | 30° C | 30° C | 31° C | 31° C |
Nattemperatur | 24° C | 24° C | 24° C | 24° C | 23° C | 23° C | 22° C | 22° C | 23° C | 23° C | 24° C | 24° C |
Nedbør | 328 mm | 261 mm | 225 mm | 117 mm | 107 mm | 90 mm | 119 mm | 53 mm | 116 mm | 173 mm | 187 mm | 258 mm |
Nedbørsdage | 19 | 18 | 20 | 12 | 8 | 7 | 4 | 3 | 3 | 5 | 10 | 16 |
Solskinstimer | 8 | 8 | 8 | 10 | 10 | 9 | 10 | 10 | 10 | 10 | 9 | 8 |