Perhentian tillægstur

Badeferie

8 dage fra DKK 5.950,-


Forlæng Borneo rundrejsen med en dejlig badeferie på eksotiske Perhentian Island, som består af to øer, Perhentian Kecil (lille) og Perhentian Besar (stor): Øerne har hvad der skal til for at indfri de fleste drømme om et tropisk paradis. Efter en god times sejltur fra byen Kuala Besut er åbenbaringen en realitet: Jungleklædte bakketoppe og pragtfulde små bugter med krystalklart vand. Halvt skjult mellem de majestætiske palmer skimter man de små bungalows. Disse skønne omgivelser er indbegrebet af afslappende badeferie. Her er ingen luksushoteller, men hvem har brug for det her? Udbuddet af aktiviteter på øerne er begrænset til vandretur i junglen, spadsereture i vandkanten, solbadning, god og billig mad og selvfølgelig fantastiske muligheder for snorkling og dykning direkte fra stranden.

Højdepunkter på rejsen

  • En af Østens bedste strande
  • Fantastisk snorkling fra stranden

Få overblikket
By
Nætter
Hotel
Standard

Kuala Lumpur
1
Sama Sama Express KLIA

Sama Sama Express KLIA

Sama Sama Express KLIA er et fremragende transit-hotel beliggende i Kuala Lumpur International Airport (KLIA) i Malaysia. Dette hotel er ideelt for rejsende, der har brug for et kort ophold mellem flyvninger, da det ligger inde i lufthavnen, og man kan nå det nemt fra både KLIA og KLIA2 terminaler. Hotellet tilbyder komfortable værelser, der er veludstyrede med moderne faciliteter og bekvemmeligheder som eget badeværelse, tv, gratis trådløs internetadgang og meget mere. Det er perfekt til rejsende, der ønsker at slappe af, friske sig op eller arbejde under en kort transitperiode. Sama Sama Express KLIA har også en restaurant, der serverer velsmagende måltider, og gæsterne kan benytte sig af faciliteter som fitnesscenter og spa. Personalet er venligt og imødekommende og sørger for at gøre dit ophold så behageligt som muligt.

Besøg hotellets hjemmeside

Fakta

  • Rigtig godt transithotel
  • Mange faciliteter

Perhentian Island
6
Perhentian Island Resort

Perhentian Island Resort

Hyggeligt bungelow resort på Perhentian Basar, beliggende i fem-stjernede omgivelser med junglen i baghaven og på en 500 meter kridhvid strand, som er en af de bedste på øen. Her har naturen skabt de bedst mulige rammer for den perfekte strandferie. Det er også få meter ude i vandet fra stranden her at I finder de store havskildpadder som I kan tage en morgendukkert med. 
Hotellet er på ingen måde luksus, men omgivelserne er fantastiske og hvis I ønsker en ferie i afslappende omgivelser uden byliv er det det perfekte sted - alt foregår i moderat tempo. De 55 chalets er store og velindrettede, har aircondition, køleskab og en dejlig veranda. Perhentian Island Resort har i øvrigt et væld af aktiviteter: Et godt og billigt dykkercenter, kano- og bådudlejning, jungletrekking, tennis- og beachvolley bane. Desuden er her swimmingpool og restaurant, der dog ikke serverer alkohol.

Besøg hotellets hjemmeside                 

Fakta

  • Krystalklart vand
  • Smuk strand




Dagsprogram

Dag1:
Sandakan - Kuala Lumpur
Rejsen fra Borneo til Perhentian kan ikke gøres uden en overnatning i Kuala Lumpur, men for at spare transporten til og fra byen overnatter I på bedste vi på Sama Sama Express KLIA i lufthavnen. Hvis I ønsker at opleve Kuala Lumpur kan vi også arrangerer dette.

Dag2:
Kuala Lumpur - Perhentian Island
Tidligt om morgenen tjekker I ind på jeres fly mod Kota Bahru, hvorfor en chauffør venter jer og kører til Kuala Besut for båd til Perhentian Island. Vel fremme på øen tjekker I ind på Perhentian Island Resort, et dejligt hotel beliggende med junglen i baghaven og 1.000 meter kridhvid strand. Her har naturen skabt de bedst mulige rammer for den perfekte strandferie. Tingene foregår i moderat tempo, så hvis I forventer diskotek, eksklusive restauranter og højt tempo, er Perhentian ikke noget for jer. Direkte fra stranden er der fantastisk koralrev med farvestrålende fisk og havskildpadder.

Dag3-7:
Perhentian Island
Dagene er til fri disposition. Dagene kan gå med dejlig dasen på stranden, og ellers har Perhentian Island Resort i øvrigt et væld af aktiviteter: Et godt og billigt dykkercenter, kano- og bådudlejning, jungletrekking, tennis- og beach-volley bane. Fra den smukke strand kan I snorkle med enorme havskildpadder, eller på det smukke rev der findes i hver ende af stranden.

Dag8:
Perhentian Island - Kuala Lumpur
Det er blevet tid til at tage afsked med denne eksotiske tropeø. I checker ud fra hotellet og sætter kursen mod Kota Bahru hvorfra turen går hjemad mod Danmark.

Vejret i Sarawaks smukke natur og Mulu grotterne

Dagtemperatur 28° C 29° C 30° C 32° C 32° C 32° C 31° C 31° C 31° C 30° C 29° C 28° C
Nattemperatur 22° C 23° C 23° C 23° C 24° C 24° C 23° C 23° C 23° C 23° C 23° C 23° C
Nedbør 297 mm 133 mm 127 mm 93 mm 137 mm 150 mm 145 mm 195 mm 235 mm 320 mm 606 mm 661 mm
Nedbørsdage 10 7 6 14 18 16 17 18 20 22 20 15
Solskinstimer 6 7 8 8 7 7 7 7 6 6 5 4

Lad dig inspirere af vores online katalog

Se online