Centara Anda Dhevi Resort
Thailand - Krabi
Centara Anda Dhevi Resort
Et dejligt 4* familie hotel centralt i Ao Nang, og kun 300 m fra den gode Noppharat Strand.
Af faciliteter er her poolområder med swim up bar og en lille vandrutchebane og børnepool til de mindste. Trænger I til at brænde energi af er her fitnesscenter og mulighed for at leje cykler. Skal det være ren afslapning er her en spa-afdeling.
I bor centralt og når I går ud af hotellet og til venstre starter byen, og det er kun en kort gåtur ned til livet på strandpromenaden med de mange butikker og restauranter. Vi kan varmt anbefale at nyde en sundowner på The Last Fisherman i den sydlige ende af stranden hvorfra der er en fantastisk solnedgang.
Resortet har 135 værelse, alle store og rummelige (34 - 42 kvm) med udsigt til pool, have eller med direkte adgang til poolen. Værelserne har alle moderne faciliteter, inkl. gratis wifi. Der er mulighed for familieværelser.
Hotellet er det perfekte udgangspunkt til en ferie hvor der skal opleves noget af Krabi's smukke natur, men også slappes af i de varmeste timer omkring poolen.


