Trou Aux Biches Beachcomber
Trou Aux Biches ligger på en af de smukkeste strande på Mauritius’ vestkyst i ly af vinden og med solnedgangen som smuk kulisse. Her er masser af plads til både par og børnefamilier, og den store, tropiske have, der danner baggrund til stranden og de 7 pool områder, giver god plads til at finde sin egen oase. Uanset om I er til sport og aktiviteter, tosomhed eller gastronomi i særklasse, er her noget for alle aldre og temperamenter.
Benyt nogle af de mange gratis sportsfaciliteter som vandski, surfing, glasbundsbåd, vandcykler, havkajak, snorkling, yoga, fitness eller tennis. For børn er der en stor børneklub med eget poolområde og mange aktiviteter. Mod betaling kan I leje mountainbike, tage dykkercertifikat eller tage på ture til nogle af de smukke steder på Mauritius. Er I til golf, har resortets gæster fortrinsret til Mont Choisy Le Golf (bor I i Golf junior suiter, er der dagligt gratis green fee og golf cart). Måltiderne er noget helt for sig, og her er 6 restauranter, der serverer lækre retter fra alle kontinenter – alt af meget høj klasse og veltilberedt.
Resortets suiter og villaer ligger spredt i en enorm tropisk have, og alle steder kan I nyde privatlivet. I kan vælge mellem suiter til max. 2 voksne op til villaer på 290 m2, hvor I kan bo op til 7 personer. Alle suiter og villaer er smukt indrettede med alle moderne faciliteter inklusiv gratis wifi. Vores mest benyttede værelseskategorier er:
Junior suite på 63 m2 er til max. 2 voksne og har adgang til pool.
Beachfront suite på 102 m2 til max. 3 voksne og 1 barn under 17 år har privat plunge pool.
2-bedroom family suite på 94 m2 til max. 2 voksne og 3 børn har 2 soveværelser og 2 badeværelser – det ene semi-åbent med udendørs brus.
Golf suite til 2 voksne indeholder stort semi-åbent badeværelse og er inklusiv 1 green fee og golf cart pr. person pr. dag.
Et utroligt lækkert resort for jer, der sætter gastronomi og smukke omgivelser højt eller ønsker at rejse til Mauritius med flere generationer. Resortet har de seneste år sat alt ind på at være bæredygtigt og har, som det første resort på Mauritius, vundet priser for miljøvenlighed.
Fakta
- Lækkert resort for jer der sætter gastronomi og smukke omgivelser højt
- Mulighed for golf inkluderet i golf-suiter
- 7 pool-områder og direkte til den smukkeste strand