Outrigger Mauritius Beach Resort
Lækkert resort for både børn og voksne med mange faciliteter og direkte adgang til fin strand med god snorkling. Resortet ligger i Bel Ombre i den sydvestlige del af Mauritius mellem det turkisblå hav og med de frodige bakker i baggrunden. Resortet er bygget i smuk plantage-stil. Outrigger egner sig til både voksne og familier, da der er områder, som kun er for voksne, og andre som har mere til børnefamilier. Resortet har 4 pool-områder, vandsportscenter med vandcykler, havkajakker, glasbundsbåde, surf- og paddleboards samt snorkeludstyr – alt er inkluderet i jeres ophold. Derudover er der et bredt udvalg af aktiviteter for børn. På land er der tennisbaner samt fitness og yoga undervisning. Derudover kan I, mod betaling, bruge dagene på skønne behandlinger i spa-afdelingen, booke ture til nationalpark eller tage ud at se delfiner, tage en cykeltur langs kysten, dykke eller spille golf.
Et ophold på Outrigger Resort inkluderer halvpension. Helpension eller all-inclusive kan tilkøbes. Måltiderne nydes i en af resortets 3 restauranter, der hver især har deres eget kulinariske koncept. Her er i alt 180 værelser, som alle ligger med front mod havet og har alle moderne faciliteter inklusiv gratis wif.
Oceanview og beachfront værelser på 63 m2 til max. 3 personer.
Familieværelser med adskilt børneværelse på 74 m2 til max. 2 voksne og 2 børn op til 17 år.
Junior- og senior suiter på 78 – 130 m2 til max. 3 personer med Club Lounge faciliteter.
Villaer med op til 5 soveværelser til max. 12 personer.
Et utroligt dejligt resort til en Mauritius rejse for hele familien med flere generationer.
Fakta
- God snorkling direkte fra stranden
- Mange faciliteter til børn og voksne
- Mulighed for store familieværelser
- Velegnet til generationsrejse